Jeg har slået mit barn

Ja, det er, hvad jeg har.

Jeg er jordens dårligste mor!! 

Af ren frustration over, at h*n har været svær at putte + sovet dårligt i en længere periode, kom jeg til at klappe til barnet. Ikke hårdt overhovedet, men jeg gjorde det! 

Hvad fanden skal jeg gøre? Jeg vil ikke være et menneske, som slår mit barn for at det skal makke ret. 

Hvordan helvede kunne jeg finde på det? Og hvem pokker snakker jeg med om det? 

Anonym skriver:

Ja, det er, hvad jeg har.

Jeg er jordens dårligste mor!! 

Af ren frustration over, at h*n har været svær at putte + sovet dårligt i en længere periode, kom jeg til at klappe til barnet. Ikke hårdt overhovedet, men jeg gjorde det! 

Hvad fanden skal jeg gøre? Jeg vil ikke være et menneske, som slår mit barn for at det skal makke ret. 

Hvordan helvede kunne jeg finde på det? Og hvem pokker snakker jeg med om det? 

Vil du ikke prøve at fortælle lidt mere om hvad der skete? 

Puha, ved næsten ikke hvad jeg skal skrive. Men tror det er et godt tegn du fortryder og ved at det ikke skal ske igen. Hvor gammelt er barnet og har du undskyldt og forklaret at du godt ved det var forkert og at voksne aldrig må slå børn? Har du evt en mand eller familie der kan aflaste dig lidt så du kan få ladet din tålmodighed op? 

Moaren skriver:

Vil du ikke prøve at fortælle lidt mere om hvad der skete? 

Jo..

Jeg var ved at putte barnet og det ligger bare og griner af mig, når jeg siger, at det skal kravle tilbage i sengen. Så rejste jeg mig for at hjælpe og så får jeg det mest irriterende grin fra barnet.. Bum.. Det slår klik og jeg bliver gal over, at skulle bruge så meget tid på at putte et barn, som bare griner af mig. Så tog jeg fat i barnet og lagde det ned og på med dynen.. Ingen jeg puttede dynen på klappede jeg barnet på maven.. Lige dér kunne jeg have stor tudet! Blev så ked af det og tog barnet op og krammede det og undskyldte.. 

SandraXOXO skriver:

Puha, ved næsten ikke hvad jeg skal skrive. Men tror det er et godt tegn du fortryder og ved at det ikke skal ske igen. Hvor gammelt er barnet og har du undskyldt og forklaret at du godt ved det var forkert og at voksne aldrig må slå børn? Har du evt en mand eller familie der kan aflaste dig lidt så du kan få ladet din tålmodighed op? 

Vores barn er 20 måneder.. 

Jo, har både mand og familie, men er for dårlig til at bede om hjælp.. 

Anonym skriver:

Jo..

Jeg var ved at putte barnet og det ligger bare og griner af mig, når jeg siger, at det skal kravle tilbage i sengen. Så rejste jeg mig for at hjælpe og så får jeg det mest irriterende grin fra barnet.. Bum.. Det slår klik og jeg bliver gal over, at skulle bruge så meget tid på at putte et barn, som bare griner af mig. Så tog jeg fat i barnet og lagde det ned og på med dynen.. Ingen jeg puttede dynen på klappede jeg barnet på maven.. Lige dér kunne jeg have stor tudet! Blev så ked af det og tog barnet op og krammede det og undskyldte.. 

Jeg kan godt forstå du er ked af det. Har selv været der og har bestemt fortrudt min handling. Jeg kender godt til frustrationen og det med, at det bare bliver for meget. Det skal ikke være en undskyldning, men det kan ske for selv den bedst 

Du har forbudt og sagt undskyld, så nu må du bare komme videre. 

Moaren skriver:

Jeg kan godt forstå du er ked af det. Har selv været der og har bestemt fortrudt min handling. Jeg kender godt til frustrationen og det med, at det bare bliver for meget. Det skal ikke være en undskyldning, men det kan ske for selv den bedst 

Du har forbudt og sagt undskyld, så nu må du bare komme videre. 

Hvordan kan jeg være sikker på, at jeg ikke gør det samme i morgen aften? 

Har været langt ude, men troede virkelig ikke på, at jeg nogensinde kunne finde på at slå! 

Anonym skriver:

Ja, det er, hvad jeg har.

Jeg er jordens dårligste mor!! 

Af ren frustration over, at h*n har været svær at putte + sovet dårligt i en længere periode, kom jeg til at klappe til barnet. Ikke hårdt overhovedet, men jeg gjorde det! 

Hvad fanden skal jeg gøre? Jeg vil ikke være et menneske, som slår mit barn for at det skal makke ret. 

Hvordan helvede kunne jeg finde på det? Og hvem pokker snakker jeg med om det? 

Jeg slog også mit barn for et par år siden. Det var simpelthen umuligt at få mit barn til at høre efter og h"n slog og sparkede mig og det hele var sat på spidsen, så h"n fik et klap i måsen. H"n blev forskrækket og jeg blev forskrækket. Vi græd begge 2 og kyssede og krammede og jeg sagde undskyld, undskyld, undskyld, det skulle mor ikke have gjort. Jeg ringede fluks til min mor og sagde hvad jeg havde gjort og vi kom begge ned og være hos hende nogle dage. Jeg kontaktede selv min sagsbehandler og bad om hjælp, da jeg for alt i verden ikke ville komme så langt ud at jeg ville kunne finde på at gøre det igen. Hun sendte en underretning af sted til børn og unge afdelingen og vi fik en god snak og jeg fik tilknyttet en Bostøtte jeg kunne vende tingene med og min familie er gode til at vil tage mit barn, når jeg er brugt op og trænger til en pause.

jeg siger ikke at du skal gøre det samme men du må åbne munden og bede om hjælp på den ene eller den anden måde, når du bliver for brugt, stresset eller whatever, for hvor ville det da være synd for jer begge, hvis det skete igen. Føler med dig, ved om nogen hvordan du har det nu... Knus

Jeg tror det her har berørt dig så dybt, at du ikke skal være bange for at det sker igen. Du har fået en lærestreg, nu ved du, at næste gang du kan mærke du er ved at komme helt derud, så beder du din mand om at tage over. I øvrigt så hjælper det oprigtigt at trække vejret dyyyybt ned i maven, store dybe indåndinger, det hjælper her når jeg bliver rigtig gal, selvom det lyder lidt pædagog-halløj-agtigt. 

Kan godt forstå du er ked af det-Og godt du er obs på at det ikke må ske igen.

Hvis du kan mærke at nu går det snart galt så synes jeg du skal gå ud af værelset . Trække vejret dybt og huske dig selv på hvad der skete sidst .

Og mærker du generelt at du ikke kan "styre dig" så bed om hjælp .De kommer ikke flyvende og fjerner dit barn pga du "dasker" til det - men de vil tage det alvorligt og give dig den støtte der skal til for at du kan takle de konfligter der kan opstå .

Og bed så din mand om at træde til og hjælpe dig så det ikke kommer derud at du ikke kan mere .