Jalousi dræber mit forhold! - HJÆLP!

sscm skriver:

Det fanme dårlig stil af hans kammeraT..

 

Jeg tager det som en selvfølge man invitere en fast partner med... Her er jeg inviteret med til 2 allerede og kender ingen af dem oghar aldig set dem før...

Jeg ville son den der blev inviteret ikke komme hvis min partner ikke var inviteret  

Man har selvfølgelig ret til at takke nej tak til et bryllup, men helt ærligt.... Det kan være de har et begrænset budget eller plads. 

Jeg er ved at planlægge et bryllup og selvom vi gerne ville have alle med, så er det bare ikke muligt. Man bliver nødt til at prioritere. Vi har par hvor kun den ene er inviteret. Mine veninder fra gymnasiet er f.eks. alle inviteret alene. De har kun mødt min kæreste få gange og jeg det samme med deres kærester. 

Anonym skriver:

Hvor er det fedt at høre en oplevelse som din! 

Tak fordi du ville dele den med mig!

Har du nogle gode råd til hvordan? Nu hvor du selv har prøvet det?

Håber det vil hjælpe dig, fordi det dræner virkelig ens forhold og det er så formålsløst. Men det er nemmere sagt end gjort selvfølgelig. 

Jeg besluttede bare (efterhånden nogle år siden nu) at nu var det slut! Jeg arbejde med mit eget selvværd og sagde til mig selv hver morgen: Du er sku en dejlig kvinde og hvor er **** heldig at han har mig. 

Så tænkte jeg på alle de gode ting som jeg bidrager med til min mands liv, og hvor meget HAN ville miste hvis han ikke havde mig. Jeg begyndte at tro på at når han sagde at jeg var den smukkeste i hele verden, så var jeg det også i hans øjne. Jeg lagde simpelthen bånd på mine irrationelle følelser, fordi de skulle ikke styre mig, men jeg skulle styre dem. Det var en lang proces med det virkede og har ikke fået professionel hjælp, men derimod snakkede jeg med min mand om det. Han støttede mig selvfølgelig og var rigtig god til at bekræfte mig i at jeg var altså bare perfekt i hans øjne I dag er jeg flov over hvordan jeg overhovedet kunne tænke de tanker og have de følelser som jeg dengang havde. 

Jeg tror på at du kan gøre det samme, men du skal sige til dig selv at du må og skal vinde den kamp. Bagefter vil du få det så meget bedre med dig selv og med din mand 

Anonym skriver:

Hej alle, 

Jeg håber virkelig på at kunne få noget hjælp her..

Jeg er SÅ træt af at være jaloux, og ikke bare lidt men virkelig ekstremt! .. Så meget at det er ved at ødelægge mit forhold.

Jeg prøver gang på gang at styre mig, men jeg kan simpelthen ikke. Hvor meget jeg end gerne vil og prøve!

Jeg kan blive jaloux bare min mand skal hjem til en kammerat, jeg bliver jaloux når jeg tænker på alle de unge piger min mand møder på sit arbejde. Jeg bliver jaloux når jeg bare ved han er på facebook, fordi jeg ved der dukker en masser pæne billeder op af piger.

Og nu til den helt store dræber,

Min mand skal til en kammerats bryllup her og et par uger, og jeg er allerede ved at gå ud af mit gode skind.. Fordi jeg ved at hende her pigen som kammeraten skal giftes med, og hendes veninder er kendt for at være EKSTREM smukke og samtidig pænt slutty 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at bekæmpe denne jalousi, den er seriøst ved at tag livet af mig!!! 

Det skal siges at min mand er en MEGET flot og charmende mand, og han derfor altid får meget opmærksomhed.

Men jeg er også en pæn pige og har arbejdet som model et par år. Så jeg burde ikke føle mig så truet. Men det gør jeg!

HJÆLP!

Det virker som om du allerede nu er helt klar over at problemet ligger hos dig, og ikke hos din kæreste. Og det er jo en rigtig god start. 

Det lyder også som om at dit problem er så stort, at det vil være en rigtig god idé at søge professionel hjælp. Dit problem lyder også ret specifikt - du er ikke bange for at han knepper udenom (hvilket også er godt), men du kan ikke tåle tanken at han tænder på andre kvinder. Det lyder som om dit selvværd er helt i bund, og jeg tænker at det muligvis kan hænge sammen med din baggrund som model, hvor man jo er vant til konstant at blive vurderet på udseendet? Men det kan også godt være at det stammer et andet sted fra, nu gætter jeg bare. 

Har du også haft de her følelser før graviditeten? Eller hænger det sammen med at din egen krop har ændret sig?

Jeg ville ikke vælge en kognitiv terapeut, hvis det var mig. Personligt synes jeg at metoden er enormt overfladisk, og ikke tager ordentligt fat i problemets rod. Jeg kan desværre ikke anbefale nogen, da den eneste virkelig gode psykolog jeg kender, er flyttet til Jylland.

 til dig, og hvor er det godt at du er klar til at gøre noget ved problemet.

Skouboe skriver:

Ikke personligt, men jeg har hørt hende her anbefalet flere gange;

http://www.kognitivpraksis.dk

Cand.psych.aut. Mette Eline Lauritzen 

Specialist i Klinisk Psykologi
Telefon: 33 24 24 98

Mobiltlf: 30 52 84 85

ml(at)kognitivpraksis.dk

Medlem af Dansk Psykologforening

Medlem af SAKT (Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi)

Og så vil jeg i øvrigt gerne lige tilføje at jeg synes det er flot af dig at erkende det, og gøre noget for at komme over det. Tænk på at det er noget du gør for dig selv og for din egen skyld, så du kan få lidt fred i sindet.

Mange tak!

God-mor skriver:

Håber det vil hjælpe dig, fordi det dræner virkelig ens forhold og det er så formålsløst. Men det er nemmere sagt end gjort selvfølgelig. 

Jeg besluttede bare (efterhånden nogle år siden nu) at nu var det slut! Jeg arbejde med mit eget selvværd og sagde til mig selv hver morgen: Du er sku en dejlig kvinde og hvor er **** heldig at han har mig. 

Så tænkte jeg på alle de gode ting som jeg bidrager med til min mands liv, og hvor meget HAN ville miste hvis han ikke havde mig. Jeg begyndte at tro på at når han sagde at jeg var den smukkeste i hele verden, så var jeg det også i hans øjne. Jeg lagde simpelthen bånd på mine irrationelle følelser, fordi de skulle ikke styre mig, men jeg skulle styre dem. Det var en lang proces med det virkede og har ikke fået professionel hjælp, men derimod snakkede jeg med min mand om det. Han støttede mig selvfølgelig og var rigtig god til at bekræfte mig i at jeg var altså bare perfekt i hans øjne I dag er jeg flov over hvordan jeg overhovedet kunne tænke de tanker og have de følelser som jeg dengang havde. 

Jeg tror på at du kan gøre det samme, men du skal sige til dig selv at du må og skal vinde den kamp. Bagefter vil du få det så meget bedre med dig selv og med din mand 

Tak for et virkelig godt og meget brugbart svar!!

modesty skriver:

Det virker som om du allerede nu er helt klar over at problemet ligger hos dig, og ikke hos din kæreste. Og det er jo en rigtig god start. 

Det lyder også som om at dit problem er så stort, at det vil være en rigtig god idé at søge professionel hjælp. Dit problem lyder også ret specifikt - du er ikke bange for at han knepper udenom (hvilket også er godt), men du kan ikke tåle tanken at han tænder på andre kvinder. Det lyder som om dit selvværd er helt i bund, og jeg tænker at det muligvis kan hænge sammen med din baggrund som model, hvor man jo er vant til konstant at blive vurderet på udseendet? Men det kan også godt være at det stammer et andet sted fra, nu gætter jeg bare. 

Har du også haft de her følelser før graviditeten? Eller hænger det sammen med at din egen krop har ændret sig?

Jeg ville ikke vælge en kognitiv terapeut, hvis det var mig. Personligt synes jeg at metoden er enormt overfladisk, og ikke tager ordentligt fat i problemets rod. Jeg kan desværre ikke anbefale nogen, da den eneste virkelig gode psykolog jeg kender, er flyttet til Jylland.

 til dig, og hvor er det godt at du er klar til at gøre noget ved problemet.

Tak for dit svar! (: 

Jeg havde det en lille smule før jeg blev gravid, men det er blusset op til denne ekstreme grad efter jeg blev gravid, og jeg vil bestemt ikke udelukke at det kan ha noget at gøre med at jeg er ved at blive en hval (; 

Anonym skriver:

Tak for et virkelig godt og meget brugbart svar!!

Velbekommen

Anonym skriver:

Tak for dit svar! (: 

Jeg havde det en lille smule før jeg blev gravid, men det er blusset op til denne ekstreme grad efter jeg blev gravid, og jeg vil bestemt ikke udelukke at det kan ha noget at gøre med at jeg er ved at blive en hval (; 

Du er ikke en hval, du er en smuk kvinde, der bærer på din mands barn. 

Anonym skriver:

wow, hvor er du bare sej! Simpelthen! 

Hvor er det fedt og befriene at høre at man kan komme over på den "anden side", hvis man kan sige det sådan! 

Jeg ville DØ hvis min mand skulle afsted i 4 dage, og især hvis det var med singlevenner..

Jeg er egentlig ikke så mange for at han skulle "kneppe" en anden til brylluppet eller få numre eller noget i den stil.

Det væreste er at vide at han kigger på andre piger og synes at de er smukke, den tanke er nærmest den væreste!!

Du er meget, meget, MEGET optaget af det ydre - jeg har slet ikke set dig nævne noget om frygt for, at han skulle tænke om en pige, at hun er sødere eller klogere end dig.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om dit selvværd er bundet op på, at du skal se godt ud - være den allersmukkeste - som om dine indre kvaliteter ikke tæller spor? Det andet er jo kun en køn skal, og den er der ikke meget ved at være sammen med i sig selv - det er da dit indre, der gør, at han og andre holder af dig. 

Søg ind i dig selv og find frem til de kvaliteter, du helt sikkert har, og som ikke ændrer din "værdi", om du så tog 30 kilo på. Det er dem, han og dit barn elsker og vil elske dig for - og som du også selv skal lære at holde af og værdsætte. De holder også længere end model-looket 

Jeg synes, at det er SÅ dårlig stil, at du ikke er inviteret med. Jeg ville blive rigtig ked af det, hvis min mand tog med til et bryllup uden mig. Jeg synes, at han burde fortælle sin ven, at han ikke kan komme uden sin kone.

Total dårlig stil ikke at invitere kæresten/konen/manden. Hvis man ikke har råd, så lad vær' at invitere den ene!

Jeg har selv lige prøvet at være jaloux, da jeg opdagede, at min mand havde haft et one-night-stand for flere år siden. Jeg var nærmest ved at blive sindssyg og jeg er normalt ALDRIG det mindste jaloux. Det er forfærdeligt og jeg kan kun sige, at du skal have hjælp og komme over det og jeg krydser alt for, at du kommer det. (selv tjekker jeg (spionerer )  stadig en smule - men er ikke længere helt paranoid)

Derudover vil jeg sige, at man kan gange alle sine følelser med 100, når man er gravid og nybagt mor og det heldigvis går over igen, når hormonpåvirkningen aftager