Jalousi dræber mit forhold! - HJÆLP!

Anonym skriver:

Hej alle, 

Jeg håber virkelig på at kunne få noget hjælp her..

Jeg er SÅ træt af at være jaloux, og ikke bare lidt men virkelig ekstremt! .. Så meget at det er ved at ødelægge mit forhold.

Jeg prøver gang på gang at styre mig, men jeg kan simpelthen ikke. Hvor meget jeg end gerne vil og prøve!

Jeg kan blive jaloux bare min mand skal hjem til en kammerat, jeg bliver jaloux når jeg tænker på alle de unge piger min mand møder på sit arbejde. Jeg bliver jaloux når jeg bare ved han er på facebook, fordi jeg ved der dukker en masser pæne billeder op af piger.

Og nu til den helt store dræber,

Min mand skal til en kammerats bryllup her og et par uger, og jeg er allerede ved at gå ud af mit gode skind.. Fordi jeg ved at hende her pigen som kammeraten skal giftes med, og hendes veninder er kendt for at være EKSTREM smukke og samtidig pænt slutty 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at bekæmpe denne jalousi, den er seriøst ved at tag livet af mig!!! 

Det skal siges at min mand er en MEGET flot og charmende mand, og han derfor altid får meget opmærksomhed.

Men jeg er også en pæn pige og har arbejdet som model et par år. Så jeg burde ikke føle mig så truet. Men det gør jeg!

HJÆLP!

Det må være hårdt at være så jaloux, og kan godt forstå det tager på dine kræfter hele tiden at være angst for at miste din mand. Men fakta er at du ikke kan skærme din mand fra smukke kvinder. De kan jo være hvor som helst, men din mand han har valgt at være sammen med dig fordi han syntes DU er den smukkeste og dejligste! Du skriver han får mange tilbud og er meget attraktiv, jamen så var han gået hvis han hellere ville være sammen med en anden. Du kan da være helt sikker på at han elsker dig, og lige nu gror hans barn i din mave. Der findes ingen større kærlighedserklæring.

Jeg har selv oplevet at være meget jaloux, og det var frygteligt. Jeg stolede 100 procent på min kæreste, men alligevel følte jeg mig truet af nærmest alle. Men det var ikke ham der var noget galt med det var mig. Jeg tvang mig selv til at droppe alt hvad der hed jalousi, og der gik 1 års tid, og jeg er aldrig som i aldrig jaloux længere. Jeg ved nemlig at min mand han har valgt mig og at han elsker mig over alt! Min mand tager ofte på ture med venner og ofte til firma arrangementer osv. Og det rør mig ikke det mindste. Vi har også siden hen fået en datter sammen, og jeg ved at vi er hans to piger og vi kan ikke erstattes. 

Så sæt alle sejl ind for at arbejde med dig selv, fordi du KAN komme over det. Du skal ville det og være stærk. Det er så befriende 

Få noget hjælp - jalousi i den grad ligger udenfor "normalen" og det virker som om det ødelægger dit liv og muligvis også dit forhold.

I første omgang er det dig der har problemet (selvom det går ud over jer alle sammen), så jeg ville nok starte hos en psykolog selv, hvis jeg var dig. Derefter kan din mand være med hvis det er nødvendigt.

Jeg kender godt til følelsen af ikke at kunne holde ud være inde i sit eget hoved indimellem (dog af andre årsager), og det er virkeligt ikke rart. Gør dig selv en tjeneste og få noget hjælp - hurtigt

jenny4 skriver:

Men tænk i stedet på, at han går ud blandt andre, kigger, får måske tilbud og vælger alligevel altid at gå hjem til dig. Han HAR valgt dig!

Jeg ved godt det er sådan man skal tænke, det er bare super svært!

Jeg bor i københavn, men kører gerne en tur hvis du kender et godt sted!

loop skriver:

Så har i jo jeres egen famile = du er ikke bare en løs kæreste (som ellers kunne være grunden til du ikke var inviteret til brylluppet).

Ikke at brylluppet har noget med din jalousi at gøre (objektivt), men din mand sender et signal til omgivelserne ved at møde alene op selvom han er i fast forhold med dig, og du venter jeres fælles barn. Jeg synes også det er underligt, at du slet ikke har mødt hans venner/veninder. Har han heller ikke mødt dine? At du møder hans venner/veninder kan jo være med til at "afdramatisere" noget for dig, og hvem ved, måske de også kunne blive dine venner. Jeg tror det er vigtigt i får snakket om hvorfor  du ikke har mødt hans venner. Ens venner kan sige en masse om hvem man selv er, så jeg synes det er vigtigt. Har du heller ikke mødt hans familie?

Ellers mener jeg også at du må have professionel hjælp til at finde ud at hvad der ligger til grund for at du bliver jaloux. Når du så ved det, kan du arbejde målrettet med at få det løst, så du kan få et afslappet liv.

Tak for dit svar (:

Jeg har mødt stortset alle hans venner og veninder og er selv blevet gode venner med dem (: .. Jeg har også et tæt bånd til hans familie. Så tror det er tilfældigt at jeg ikke har mødt denne her ven, de ses bare ikke særlig ofte nemlig.

Kender du nogle gode steder man kunne søge professionel hjælp?

Anonym skriver:

Hej alle, 

Jeg håber virkelig på at kunne få noget hjælp her..

Jeg er SÅ træt af at være jaloux, og ikke bare lidt men virkelig ekstremt! .. Så meget at det er ved at ødelægge mit forhold.

Jeg prøver gang på gang at styre mig, men jeg kan simpelthen ikke. Hvor meget jeg end gerne vil og prøve!

Jeg kan blive jaloux bare min mand skal hjem til en kammerat, jeg bliver jaloux når jeg tænker på alle de unge piger min mand møder på sit arbejde. Jeg bliver jaloux når jeg bare ved han er på facebook, fordi jeg ved der dukker en masser pæne billeder op af piger.

Og nu til den helt store dræber,

Min mand skal til en kammerats bryllup her og et par uger, og jeg er allerede ved at gå ud af mit gode skind.. Fordi jeg ved at hende her pigen som kammeraten skal giftes med, og hendes veninder er kendt for at være EKSTREM smukke og samtidig pænt slutty 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at bekæmpe denne jalousi, den er seriøst ved at tag livet af mig!!! 

Det skal siges at min mand er en MEGET flot og charmende mand, og han derfor altid får meget opmærksomhed.

Men jeg er også en pæn pige og har arbejdet som model et par år. Så jeg burde ikke føle mig så truet. Men det gør jeg!

HJÆLP!

Jeg synes det er godt og sejt at du kan indse at du har et problem (som mange altså kæmper med) og at du vil søge hjælp. Må dog ærligt indrømme at jeg synes det er fuldstændig acceptabelt og naturligt hvis du er såret/skuffet over ikke at være inviteret og jeg bliver faktisk lidt vred på dine vegne, det er da mega uhøfligt at du ikke er inviteret! Hold op en klaphat der skal giftes, synes bestemt ikke det er i orden at invitere uden en seriøs kæreste, som du jo tydeligvis er.

God-mor skriver:

Det må være hårdt at være så jaloux, og kan godt forstå det tager på dine kræfter hele tiden at være angst for at miste din mand. Men fakta er at du ikke kan skærme din mand fra smukke kvinder. De kan jo være hvor som helst, men din mand han har valgt at være sammen med dig fordi han syntes DU er den smukkeste og dejligste! Du skriver han får mange tilbud og er meget attraktiv, jamen så var han gået hvis han hellere ville være sammen med en anden. Du kan da være helt sikker på at han elsker dig, og lige nu gror hans barn i din mave. Der findes ingen større kærlighedserklæring.

Jeg har selv oplevet at være meget jaloux, og det var frygteligt. Jeg stolede 100 procent på min kæreste, men alligevel følte jeg mig truet af nærmest alle. Men det var ikke ham der var noget galt med det var mig. Jeg tvang mig selv til at droppe alt hvad der hed jalousi, og der gik 1 års tid, og jeg er aldrig som i aldrig jaloux længere. Jeg ved nemlig at min mand han har valgt mig og at han elsker mig over alt! Min mand tager ofte på ture med venner og ofte til firma arrangementer osv. Og det rør mig ikke det mindste. Vi har også siden hen fået en datter sammen, og jeg ved at vi er hans to piger og vi kan ikke erstattes. 

Så sæt alle sejl ind for at arbejde med dig selv, fordi du KAN komme over det. Du skal ville det og være stærk. Det er så befriende 

Hvor er det fedt at høre en oplevelse som din! 

Tak fordi du ville dele den med mig!

Har du nogle gode råd til hvordan? Nu hvor du selv har prøvet det?

Skouboe skriver:

Få noget hjælp - jalousi i den grad ligger udenfor "normalen" og det virker som om det ødelægger dit liv og muligvis også dit forhold.

I første omgang er det dig der har problemet (selvom det går ud over jer alle sammen), så jeg ville nok starte hos en psykolog selv, hvis jeg var dig. Derefter kan din mand være med hvis det er nødvendigt.

Jeg kender godt til følelsen af ikke at kunne holde ud være inde i sit eget hoved indimellem (dog af andre årsager), og det er virkeligt ikke rart. Gør dig selv en tjeneste og få noget hjælp - hurtigt

Tak for dit svar! (:

Du kender ikke tilfældigvis et godt sted vel?

Anonym skriver:

Nope, jeg har aldrig mødt kammeraten og er derfor ikke inviteret.

Det fanme dårlig stil af hans kammeraT..

Jeg tager det som en selvfølge man invitere en fast partner med... Her er jeg inviteret med til 2 allerede og kender ingen af dem oghar aldig set dem før...

Jeg ville son den der blev inviteret ikke komme hvis min partner ikke var inviteret  

Anonym skriver:

Tak for dit svar! (:

Du kender ikke tilfældigvis et godt sted vel?

Ikke personligt, men jeg har hørt hende her anbefalet flere gange;

http://www.kognitivpraksis.dk

Cand.psych.aut. Mette Eline Lauritzen 

Specialist i Klinisk Psykologi
Telefon: 33 24 24 98

Mobiltlf: 30 52 84 85

ml(at)kognitivpraksis.dk

Medlem af Dansk Psykologforening

Medlem af SAKT (Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi)

Og så vil jeg i øvrigt gerne lige tilføje at jeg synes det er flot af dig at erkende det, og gøre noget for at komme over det. Tænk på at det er noget du gør for dig selv og for din egen skyld, så du kan få lidt fred i sindet.

Anonym skriver:

Jeg ved godt det er sådan man skal tænke, det er bare super svært!

Jeg bor i københavn, men kører gerne en tur hvis du kender et godt sted!

Jeg har en bekendt der har gået hos Anette Selch i Gentofte ( http://www.cubenconsult.dk/kontakt). Hun er gestaltterapeut og det er vist noget med at vende tilbage til ens opvækst for at finde ud af hvor ens tanke- og handlemønster er opstået, så man på den måde kan få det bearbejdet og ændret. Måske det kunne være noget?