ja...jeg ville ikke kunne gøre det, i det hele taget. Jeg er selv i fertilitetsbehandling, dog står jeg ikke og mangler æg, men jeg oplever hver dag den store sorg det er, at være ufrivilligt barnløs. Selvom jeg fik 120 unger selv, så ville jeg stadig ikke kunne donere æg, grimt som det måske lyder. Heller ikke til min søster eller kusine eller niece eller til damen nede på postkontoret eller en jeg aldrig har mødt. Jeg ville simpelthen ikke kunne udholde tanken om, at nogen laver børn på mit æg. jeg er naturligvis ikke i stand til at donere æg NU, for tanken om, at andre får et barn med mit æg mens jeg ikke selv kan, er fuldkommen grotesk for mig.
Min mor sagde for et års tid siden, at hun nogle gange tænkte, om hun dog ikke bare kunne få lov at donere æg til os eller bære vores barn, for hun kunne ikke holde ud at se den sorg vi gik igennem. der stejlede alting inde i mig, for jeg har IKKE lyst til donoræg eller rugemødre (som jo begge dele er forbudte i DK, kendt donoræg i hvert fald), eller adoptivbørn for den sags skyld. Jeg har lyst til mit EGET barn.
Søren derimod er meget mere åben overfor brug af donorsæd. Han siger, at han ikke ville være barnets far mindre af at det ikke lige præcis var hans sæd der havde lavet det.
"Heldigvis" er vi uforklarligt barnløse, så jeg har gode æg og Søren har god sæd, så ingen af delene er på tale herhjemme
og nu er jeg lige blevet insemineret idag, så forhåbentlig er vi ikke ufrivilligt barnløse om et år
nåååhjo, jeg ville også sige, at man skal igennem hormonbehandlinger for at producere rigtig mange æg til donor, og de hormonbehandlinger er altså stride at komme igennem (syntes jeg, og jeg får en "mindre" end den man skal have til ægudtagning), så jeg ville ikke lade hverken mig selv, min mand eller min evt. familie gå igennem det helvede, med mindre det var strengt nødvendigt!!
