Hvad ville I gøre?

bondepigen skriver:

Jeg har en niece, som ikke kan blive gravid naturligt. Hun har meget slem endometriose, som hun er blevet opereret for flere gange, men cysterne vokser bare for vildt.

Det er så synd for hende. Hende og kæresten kan kun få børn ved reagensglas metoden, og de har været igennem 1. forsøg, hvor hun desværre aborterede. Nu hvor de skulle forsøge anden gang duede æggende desværre ikke, så det ser ikke ud til at hendes æg kan bruges.

Jeg har for noget tid siden tænkt, gid jeg dog var noget yngre, så ville jeg have været rugemor for dem, hvis det var lovligt.

Min niece -har jeg hørt ad omveje- ville ønske at der var en i familien, som ville donere æg til dem, så barnet stadig kunne ligne hende lidt.

Hendes søster vil måske, men har det osse svært ved tanken om, at det så reelt er hendes og hendes svogers barn. Det er jo noget man skal overveje meget grundigt, for når først det er gjort, så kan det ikke gøres om.

Jeg har fundet ud af om jeg vil eller ej, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I ville gøre og hvorfor?

Interessant emne.

For mig ville det afhænge meget af hvem personen var og om det var en jeg var tæt på.

Hvis det f.eks. havde været min søster ville jeg helt klart have gjort det.
Jeg har én kusine som jeg er meget tæt på, hende ville jeg også gerne gøre det for.
Om jeg ville gøre det hvis det var længere ude i familien ved jeg simpelthen ikke.

Jeg ville gøre det... Når hun bærer barnet, tror jeg ikk jeg vil føle det var en del af mig... Det var "bare" en gave jeg ville give dem..
 
Men noget helt andet er, så tror jeg ikke man må donere til nogen man kender, det var i hvert fald hvad jeg fik at vide af min læge for et par år siden..

Knus Mette

Men det kan selvfølgelig være ændret nu... Dengang var det også kun kvinder der selv var i behandling, på den ene eller anden måde der måtte donere..

jeg ville også helt klart gøre det...
hun skal bære barnet så jeg ville godt kunne se bort fra det var mit æg.. Hvilken lykke ville det ikk bare give at kunne give den største gave i verden til en man har kær...
Så jeg ville uden tvivl ligge mine egne behov til side og spinge til..

Det ville jeg gøre uden at blinke, hun skal have alle de bedste forudsætninger for at få børn, der er stadig ingen garanti for det lykkes, hendes krop kan afvise dine æg osv. men give hende chancen

Jeg ville aldrig gøre det...om så det var til kendt eller ukendt, så ville det være mit barn jeg gav væk og som skulle vokse op et andet sted....det ville jeg ikke kunne.
Men man må da heller ikke i DK, må man...altså modtage fra kendt donor?
Knus Eva.

Hvis det var min søster var jeg overhovedet ikke i tvivl, så ville jeg gøre det uden at blinke. Det ville jeg have det fint med.

Men min niece her, er ikke den jeg snakker mest med i familien, snarere tværtimod. Hun er sådan lidt meget irriterende, men derfor ønsker jeg da alligevel, hun skal have sit ønske opfyldt.
 
Jeg tror bare helt ærligt ikke, jeg ville have det godt med, at hun skulle have "mit" barn. Jeg håber virkelig hendes søster springer til og at hendes æg kan bruges....hvis det da er lovligt at donere æg til nogen man kender overhovedet??

Fundet på denne side:

http://www.nordica.org/composite-730.htm

Vil modtageren af æggene vide hvem jeg er?

Nej i Danmark er det kun tilladt med anonym donation.

Så er spørgsmålet jo slet ikke aktuelt, det burde jeg have undersøgt inden....men troede jo de vidste det siden de gik med de tanker..

bondepigen skriver:

Jeg vil rigtig gerne gøre det, men er osse bange for at jeg ikke kan klare det psykisk. Da jeg jo har problemer med angst og depression...

Personligt ville jeg kun give min æg til min søster og ingen andre familiemedlemmer... Så herfra er der både et ja, til at gøre det, men også et nej...

Udfra det du skriver med at du har angst osv. ville jeg nok  overvejer det en ekstra gang, og hvis jeg skal være ærlig, så ville jeg ikke anbefale, at du gøre det...

Man skal virkelig være meget sikker og man skal også være en utroligt stærk person...

bondepigen skriver:



Ja, det er jo lige det. Det er bare så trist.

Ja, det er super trist.

Man ville med det samme gøre, hvis blot man ikke havde den følelse af - det er en del af mig selv.
Man vil jo bare så gerne hjælpe.. Uhh kan altså godt forstå at du har svært ved det...