Mænd altså :(

Abrazos skriver:

Først tænkte jeg 'sikke dog en klaphat til

mand' men så skriver du, at han har en hjerneskade... Ville du skælde ud på en i kørestol fordi han ikke kan gå? Uanset hvor meget du skælder ud, kommer han ikke til at gøre de ting du beder ham om. 

 

Og igen kan jeg ikke indsætte smilys fra telefonen

Man kan ikke helt sammenligne ham med en kørestols bruger

For han kan godt, men skal lærer at HUSKE det fordi det ikke falder ham lige så naturligt og han er samtidig er meget large med rod. Han siger det bliver bedre når vi får et barn, så nu må vi se om det rigtig 

Jeg syntes der er flere ting i det her:

1) manden har en hjerneskade, som gør at han ikke husker så godt, ergo er det jo ikke bare dovenhed. 

2) kan godt forstå at der skal ryddes op nu, når der spildes, og laves noget med fødevarer, men hvorfor er det dig som skal bestemme om han skal ligge dvd'erne i covers fx.?

3) hvorfor ik bare erkende at du har et issue med rengøring pga din opvækst, og hvis vil du vil have alting på en bestemt måde, så gøre det selv?

Anonymbebs skriver:

Han vil nemlig gerne og det derfor han bliver sur på sig selv når det ikke lykkes for han vil så gerne gør mig glad og forstår godt det går mig på da han har set hvilket rod jeg voksede op i den gang.

 

Jeg prøver på ikke at skælde ham ud og som regel spørger jeg ham f.eks. "skat hvorfor har du ikke sat smørret ind?" hvor han svare "EJ har jeg ikke fået sat det ind" men bliver dog sidende så jeg begyndte på at sige til ham "kommer du ikke lige ud og sætter det ind?" for det virker til at hjælpe, for før nævnte jeg det bare og satte det ind men han blev ved og nu når han selv skal gøre det bliver der længere og længere imellem.

 

Dvd'erne er mest fordi det irriterer mig oven i alt det andet og så at jeg ikke kan finde dem når jeg en sjælden gang skal bruge dem

 

Det med vandet irriterede mig også grænseløst fordi jeg måtte hiver ham ud 3 gange lige efter hinanden før han gjorde det ordentligt og så bliver jeg sku sur. Især når man spørger ham "Hvorfor ligger der vand ude over heler bordet her ude?" og han så svare "Nåh ja jeg kom til at vælte en kop vand men det er jo et spækbrat." "Ja af træ og træ ved du godt ikke har det skide godt med at ligge i vand" 

 

Det kunne være en idé der måske virker, det skal afprøves tak

Kan altså ikke lade være at trække på smilebåndet, fordi det du skriver lyder så meget som strategier for opdragelse og de tanker jeg gør omkring mine børn. 

Og har I det begge godt med, du har en rolle som opdrager så fred være med det. Jeg ville personligt køre sur i et forhold, hvor enten min kæreste havde strategier til at opdrage mig, eller jeg gik rundt og opdrog ham. Bare det man overhovedet taler om at skælde sin kæreste ud. Vi skændes, vi kan råbe, være dødsens uvenner,  jeg kan give udtryk for utilfredshed, men jeg skælder ham ikke ud.

hvis jeg havde glemt at sætte smøret i køleskabet, og min mand så det så ville jeg egentlig bare forvente han satte det ind, fint nok med en spids bemærkning, men at jeg skulle lære det, og derfor - jeg ville få et føl på tværs  for mig er det essentielt vi er to voksne, eller måske rettere to ligeværdige for helt voksen er jeg vist ikke 

Lægge DVD'er i sine æsker, sætte dvd'erne på plads når han tager en ny i stedet for bare at bygge tårne af dem for an fjernsynet, ligge ting på plads i stedet for bare at ligge dem på den nærmeste overflade i en stor bunke som han så vælter på gulvet og så ligger det så bare der ind til jeg flytter det, tager ikke f.eks. sin kop med ud i køkkenet men går bare ud og tager en ny som så bliver sat ved siden af den anden, vis han endelig tager kop/tallerken med ud så bliver det sat på køkkenbordet i stedet for at sætte det i opvaskemaskinen LIGE under der hvor han sætter det, glemmer at sætte brød, pålæg, mælk ind igen, lader tomme kartoner, dåser, sodavandsflasker osv. står der hvor han nu sad med det, har vi en aftale skal jeg skrive den ind i hans telefon, minde ham om det flere gange også på dagen og alligevel kan han præstere at glemme dem.

Vis jeg f.eks. har ryddet køkkenbordet for brød, beskidte knive og hvad der ellers er på, går der MAX 3 dage så ser det ud på præcis samme måde igen.

 

Vi havde en episode allerede i forgår hvor han væltede et glas vand ud over træspækbrat og køkken bord med brød, kage osv. på bordet hvor han bare gik fra det hele der lå og sejlede for hans kammerat var på besøg og havde fået et nyt spil de skulle prøve sammen og han blev irriteret over at jeg krævede at han gik ud og ryddet det op selv med det samme, da jeg opdagede det.

 

Jeg ved godt det nok er baggeteler men det bliver bare for meget når det er HVER dag og flere ting om dagen, og jeg kan bare ikke overskue det, for vis jeg endelig får gået i bund er han ligeglad, ingen kommentarer eller noget og så starter han bare forfra med at rode igen for nu der jo plads

Du skal forberede dig på at de ting aldrig bliver bedre, og måske ovenikøbet værre, eller i hvert fald virker værre, når der kommer et barn. Og så tag en beslutning om du kan leve med det eller ej.

Og du skal naturligvis ikke hverken indskrive eller påminde om aftaler. Bare dét at du gør det, fortæller mig at der er noget galt med dynamikken hjemme hos jer. Lad ham glemme sine aftaler og lære på den hårde måde, også selvom det går ud over dig.

lineog4 skriver:

Kan altså ikke lade være at trække på smilebåndet, fordi det du skriver lyder så meget som strategier for opdragelse og de tanker jeg gør omkring mine børn. 

Og har I det begge godt med, du har en rolle som opdrager så fred være med det. Jeg ville personligt køre sur i et forhold, hvor enten min kæreste havde strategier til at opdrage mig, eller jeg gik rundt og opdrog ham. Bare det man overhovedet taler om at skælde sin kæreste ud. Vi skændes, vi kan råbe, være dødsens uvenner,  jeg kan give udtryk for utilfredshed, men jeg skælder ham ikke ud.

hvis jeg havde glemt at sætte smøret i køleskabet, og min mand så det så ville jeg egentlig bare forvente han satte det ind, fint nok med en spids bemærkning, men at jeg skulle lære det, og derfor - jeg ville få et føl på tværs  for mig er det essentielt vi er to voksne, eller måske rettere to ligeværdige for helt voksen er jeg vist ikke 

Ja jeg er nok lidt "opdragende" over for ham men det er jeg et sted nogen gange nød til at være når han opfører sig som et barn. Det er jo netop fordi jeg ikke kan lide den rolle at jeg skriver her inde, for havde det BARE været Dvd'erne eller bare at han en gang i mellem glemte at sætte smøret ind så herre gud det ville ikke være et problem for mig på samme måde men når det bare hober sig op med ting så går det galt. Og ja jeg skælder ud nogen gange når han bare har gjort for mange dumme ting på én dag, det sker dog mindre og mindre gud ske lov.

Kan infomere dig om at min "opdragelse strategi" virker, nu huske han for det meste at sætte tingende ind igen og derfor kan jeg "nøjes" med en lille stik kommentar.

Mom skriver:

Jeg syntes der er flere ting i det her:

1) manden har en hjerneskade, som gør at han ikke husker så godt, ergo er det jo ikke bare dovenhed. 

2) kan godt forstå at der skal ryddes op nu, når der spildes, og laves noget med fødevarer, men hvorfor er det dig som skal bestemme om han skal ligge dvd'erne i covers fx.?

3) hvorfor ik bare erkende at du har et issue med rengøring pga din opvækst, og hvis vil du vil have alting på en bestemt måde, så gøre det selv?

1) Det er det jeg skriver det er en blanding men mest glemsomhed.

2) Dvd'erne er mest et problem fordi det er oven i alt det andet.

3) Er det da ikke normalt bare gerne at vil have et pænt hjem? Det ikke fordi jeg har OCD eller noget men vil bare gerne have et pænt hjem. Det kan godt værre jeg her et issue og det er jeg bekendt med men synes ikke det er slemt det ikke fordi her skal være sterilt bare alm pænt.

modesty skriver:

Du skal forberede dig på at de ting aldrig bliver bedre, og måske ovenikøbet værre, eller i hvert fald virker værre, når der kommer et barn. Og så tag en beslutning om du kan leve med det eller ej.

Og du skal naturligvis ikke hverken indskrive eller påminde om aftaler. Bare dét at du gør det, fortæller mig at der er noget galt med dynamikken hjemme hos jer. Lad ham glemme sine aftaler og lære på den hårde måde, også selvom det går ud over dig.

Jeg har min forhåbninger om at det bliver bedre for han prøver virkelig og der er gode fremskridt igennem årende

Mht. aftalerne så er det ham selv der har bedt mig om at skrive dem ind i hans mobil og jeg minder ham om det fordi han bliver rigtig ked af det. Vores dynamik er okay her hjemme for vi har det godt sammen og elsker hinanden, men han har brug for en "opdrager" som du kalder det, en gang i mellem for ellers er jeg (faktisk også ham) bange for at det kommer til at går ud over vores kommende barn.

Anonymbebs skriver:

Han vil nemlig gerne og det derfor han bliver sur på sig selv når det ikke lykkes for han vil så gerne gør mig glad og forstår godt det går mig på da han har set hvilket rod jeg voksede op i den gang.

 

Jeg prøver på ikke at skælde ham ud og som regel spørger jeg ham f.eks. "skat hvorfor har du ikke sat smørret ind?" hvor han svare "EJ har jeg ikke fået sat det ind" men bliver dog sidende så jeg begyndte på at sige til ham "kommer du ikke lige ud og sætter det ind?" for det virker til at hjælpe, for før nævnte jeg det bare og satte det ind men han blev ved og nu når han selv skal gøre det bliver der længere og længere imellem.

 

Dvd'erne er mest fordi det irriterer mig oven i alt det andet og så at jeg ikke kan finde dem når jeg en sjælden gang skal bruge dem

 

Det med vandet irriterede mig også grænseløst fordi jeg måtte hiver ham ud 3 gange lige efter hinanden før han gjorde det ordentligt og så bliver jeg sku sur. Især når man spørger ham "Hvorfor ligger der vand ude over heler bordet her ude?" og han så svare "Nåh ja jeg kom til at vælte en kop vand men det er jo et spækbrat." "Ja af træ og træ ved du godt ikke har det skide godt med at ligge i vand" 

 

Det kunne være en idé der måske virker, det skal afprøves tak

Jeg forstår ham godt, jeg ville ønske at jeg ikke har de problemer jeg har og at vide at man irritere /går nogen på nerverne er ikke sjovt...

Så du har fundet måde at gøre det på, tror aldrig ha ændre sig helt,men jeg er selv blevet bedre.. 

Selv tak, håber det hjælper,  så du ikke skal være efter ham hele tiden. Det er ikke rart for nogen.

Yurie skriver:

Jeg forstår ham godt, jeg ville ønske at jeg ikke har de problemer jeg har og at vide at man irritere /går nogen på nerverne er ikke sjovt...

 

Så du har fundet måde at gøre det på, tror aldrig ha ændre sig helt,men jeg er selv blevet bedre.. 

 

Selv tak, håber det hjælper,  så du ikke skal være efter ham hele tiden. Det er ikke rart for nogen.

Jeg forstår ham også og sørger virkelig også for at få sagt undskyld bagefter vis jeg har været urimelig, for nogen gange er det desværre også bare dagens samlede frustrationer der lige går ud over ham...

Ja den har nemlig virket selv om det virker lidt "mor-agtig". Han kommer aldrig til at ændre sig 100% men jeg ved vi kan nå et sted hvor vi begge kan leve med det og han er blevet bedre, tror også det hjælper lidt på ham når han får ansvaret for et barn da det så er barnet's "behov" der motivere ham og ikke en surmulende trunte.

Håber jeg også det vil være så rart Han synes også det er en god idé

Anonymbebs skriver:

Jeg forstår ham også og sørger virkelig også for at få sagt undskyld bagefter vis jeg har været urimelig, for nogen gange er det desværre også bare dagens samlede frustrationer der lige går ud over ham...

 

Ja den har nemlig virket selv om det virker lidt "mor-agtig". Han kommer aldrig til at ændre sig 100% men jeg ved vi kan nå et sted hvor vi begge kan leve med det og han er blevet bedre, tror også det hjælper lidt på ham når han får ansvaret for et barn da det så er barnet's "behov" der motivere ham og ikke en surmulende trunte.

 

Håber jeg også det vil være så rart Han synes også det er en god idé

Godt at i har en måde at styrer det på uden at du bliver mor for ham...

Dejligt at han synes om ideen..