Har det svært med svigerfamilien......

lineog4 skriver:

Hmm den er svær, for jeg forstår udemærket det må være hårdt at være tilskuer til og ikke mindst være svigerdatter i. Men samtidig har du jo også valgt din kæreste med den familie han nu en gang har, den kultur og baggrund - og ja egentlig er han jo netop blevet den mand du elsker i den familie.

Jeg støder selv i det (heldigvis ikke så tit da de bor i Italien og vi i DK). Når vi er der på besøg er jeg ved at gå ud af mit gode skind, der råbes i stedet for at tale, børnene får nogen spidse bemærkninger. Og ja så skal jeg også lytte til velmente gode råd, fx du burde ikke amme, for det giver dårlige øjne videre (er nærsynet), han burde da ikke sove nu osv. Jeg vælger at grine, jeg vælger at sige: sjovt at høre andre gør det anderledes, viser jo også at tid og kultur er afgørende for måden vi gør tingene og ikke sandheden og sandheden ejer vi heller ikke. Noget tager jeg faktisk til mig, for der er også gode ting ikke mindst en lidt mere afslappet tilgang hvor man godt kan være forældre uden at læse tusind bøger.

du kan og skal ikke kæmpe kampen for din svigerinde - du kan lytte til hende og give hende råd, men du må forholde dig til din svigerfamilie fra egen banehalvdel.

personligt ville jeg tage en god snak med min mand, og høre hvad han tænker om hvorvidt de skal passe jeres søn på et tidspunkt, hvad synes han om nogen af de værste ting osv. 

Som jeg læser det, behandler de dig fint, men du kan simpelthen ikke lide deres måde, så det er jo lidt svært for ham at gå ind og stille krav til dem - havde han kunne hvis de behandlede dig skidt.

Det er rigtig svært at være både tilskuer og svigerdatter i, ja. Min kæreste indformerede mig ikke i starten om hans egentlige familiære baggrund (at de var romaer), jeg fik altid kun at vide at de var fra Serbien. Og jeg havde aldrig troet at jeg evt. skulle komme til at stå i sådan nogen problematikker senere hen, da jeg slet ikke kendte dem på det pågældende tidspunkt. Jeg mødte dem først da jeg lige var blevet gravid. Men du har helt ret i at han er blevet til den mand jeg elsker i den familie - og det prøver jeg også nogen gange at holde i mente.

Jeg har altid været utrolig open minded og rummelig overfor forskelligheder, men lige i dette tilfælde der finder jeg det utrolig svært da jeg synes mange af deres måder ikke tilgodeser børnene overhovedet. 

Min fremlæggelse af det med svigerinden var også mere for at give et billede af, hvordan de er og hvorfor jeg lige så stille kan mærke mig selv bakke tilbage. Sådan som de håndtere den lille baby og de to andre piger, sådan vil de højst sandsynligt også håndtere min hvis de stod og evt. skulle passe ham. Den tanke kan jeg slet ikke lide, og jeg ville ikke kunne føle mig tryg ved at han var der uden mig. 

Indtil videre har de været fine overfor mig, men jeg føler tit mine grænser bliver overskredet - og jeg tænker at i takt med min søn bliver ældre jo mere pågående vil de blive.

Jeg må få mig en snak med min kæreste om det hele, men jeg har svært ved hvordan jeg lige skal få det hele sagt på en ordentlig måde.

mor:) skriver:

Men for at en sagsbehandler skal handle på det, skal der vel være en bekymringsgrad. Hvad præcis ville bekymringen går på, udover at vi personligt finder det forrykt? 

Bekymringen ville da absolut gå på hvilke forhold de her børn vokser op under! Man snørrer et barn ind, kalder en baby en luder, truer med tæsk!? 

Det kan godt være, at det er normalt der hvor du kommer fra, men det er ikke sådan man lever i Danmark.

Det er ikke acceptabelt.

Det skal stoppes, og det er de voksnes ansvar, at de her børn får en tryg og kærlig opvækst.

Det er da totalt ligegyldigt om man er dansker, sigøjner, tyrker eller svensker. Vi lever i Danmark. 

Sandratoft skriver:

Puha det må være svært det er tydeligt at se, at der er store kulturelle forskelle mellem jer. Jeg bider dog mest mærke i det du fortæller med svigerinden, da det egentlig lyder til at du har gode redskaber til at klare din svigermor

Er din svigerinde af samme kultur som din svigerfamilie? Hvor længe skal de blive boende ved svigermor? 

Hvis hun stadig er teenager, har hun nok rigtig svært ved at sige fra overfor svigermor. 

Er der mulighed for at de kan bo ved jer indtil de kan finde deres eget? 

Og så et lille råd til dig, kunne du tage et sprogkursus, så du har bedre forudsætninger gør at forstå og tale med familien?  

Min svigerinde er også sigøjner og kommer fra Serbien. I deres kultur er det helt normalt at de bor hjemme ved svigerforældrene med deres børn. Hun har dog udtrykt at de i hendes familie ikke er så ekstreme og at svigermor virkelig overskrider hendes grænser (hvilket er helt forståeligt). Hun finder sig dog i det da hendes egen familie er i Serbien og hun er her ene mand med nu en lille datter. Jeg tror hun føler sig fanget i og med at hvis hun skaber splid, så vil hun blive sendt hjem hvor hendes lille datter så bliver her i Danmark. 

Det er ikke muligt at tage et sprogkursus i Roma desværre, selvom det ville være rart at kunne snakke ordentligt med dem og vide hvad der bliver sagt. Jeg er dog automatisk begyndt at forstå og opfange nogen få ord, men jeg tvivler på jeg nogensinde vil kunne lære sproget til fulde. Men nu synes jeg jo også at de burde blive noget bedre til dansk i og med de bor her og at de nu har et barnebarn som er halv af hver.

mor:) skriver:

Jeg tænker at du har mødt familien før du blev gravid, men det først nu er gået op for dig hvad det egentlig indebærer. 

De har en anden kultur, en anden måde de opdrager på. Det virker forkert ift. den kultur, de værdier du er vokset op under, men det er nødvendigvis ikke sandheden. 

Sålænge du og din mand opdrager efter de værdier og normer I synes er rigtige, så vil barnet også få disse værdier med sig. Du må lære barnet at sådan gør/ taler de hos farmor og farfar, men det gør vi ikke hjemme hos os. 

Mht. pasning må det være noget dig og din mand taler om. 

Jeg selv kommer fra en anden kultur og har bestemt at mine forældre ikke skal passe, fordi jeg ikke synes de er i stand til at se barnets behov og være anerkendende, hvilket er vigtigt for os. Men vi besøger dem og de gør ikke noget vi ikke synes om.

Mht. det grimme sprog - så må din mand sige når situationen opstår: "sådan skal du ikke tale til mit barn".  

Jeg mødte svigerfamilien da jeg var helt nygravid. Og ja, jeg vidste på ingen måde hvad det indebar. 

Jeg er godt klar over at mine normer og værdier nødvendigvis ikke er sandheden - men jeg føler virkelig at den måde de griber det hele an på slet ikke er til børnenes fordel. Det har jeg virkelig svært ved at acceptere. 

Jeg må få mig en snak med mine kæreste om pasning og hvor meget vi føler hans forældre skal være inde over - men jeg tvivler på vi bliver helt enige på det punkt. 

Pyha det lyder ikke som en rar situation. Jeg opfatter det dog som om, at din kæreste ikke har taget alle roma-traditionerne med sig siden der kunne gå tre år før du egentlig opdagede at han er ud af en sigøjnerfamilie. Og hvis han er lige så dansk som han er Roma har han måske også selv opfanget de store kulturforskelle der er? 

Jeg ville "angribe" snakken med kæresten ud fra en fremtidig opdragelsesvinkel a la "skat jeg har tænkt over, at der er stor forskel på hvordan man opdrager børn i din familie og sådan som jeg selv er opvokset. Jeg kunne godt tænke mig at vi to snakkede om hvilken linje vi gerne vil lægge, så vi er enige når/hvis vi møder pres fra den ene eller anden side" (jeg ved godt din familie er lille men venner osv ville nok også reagere hvis I opdragede som romaer).

Lad være med at være fordømmende og hold dig på din egen banehalvdel omkring hvordan du gerne vil gøre (altså ikke hvad du ikke vil gøre) og se om I ikke kan finde fælles fodslag. Og så kan du jo supplere med at spørge ham hvordan du bedst kan tackle det når I besøger hans familie og de kommer med velmenende råd som du ikke er enig i, samt om han vil være sød at oversætte lidt mere for dig så du bedre kan interagere med dem.

Mht svigerinden så er det hendes kamp. Du kan sagtens tage en snak med sundhedsplejersken ved at ringe når din kæreste ikke er hjemme og så bede om at det er fortroligt men at hun gerne må indformere familiens egen sp, så hun er klædt på med hvad der foregår. Så kan de vurdere om det er grelt nok til at indberette.

Jeg håber på det bedste for jer - og du lyder som en rigtig god mor. Hold fast i det og i dig selv!

Lilotte87 skriver:

Jeg bliver allermest irriteret på den nyfødte piges mor! Om jeg fatter at hun finder sig i det. Hun burde mande sig op for sin datters skyld.

Jeg synes du skal tale med din sundhedsplejerske om dem. 

Og så skal du have talt med din mand, så I sammen kan finde jeres grænse.  

Min svigerinde har ikke noget at skulle have sagt. Hun er ene mand mod familien - der udover er hun "fanget" her med en lille datter. Hvis hun siger fra eller begynder at lave splid, så er hendes virkelighed at hun må tage hjem til Serbien og efterlade sin lille datter her. Det er hårde kår og langt fra hvad vi her i Danmark er vant til - men jeg forstår ærligt godt hvorfor at hun så bare vælger at gøre som der bliver forventet. Det er bare hårdt at være tilskuer til. 

Jeg har ikke lyst til at udlevere min kærestes familie overfor vores SP, og som oftest er min kæreste også med når det er. Det ville også hurtigt blive rigtig tydeligt at det er mig som har sat noget i værk, da det ikke er normalt hos dem at man inddrager kommunen overhovedet. De nævnte dog at deres egen SP var begyndt at sætte spørgsmålstegn ved en del ting, så jeg tænker at hun vil handle hvis hun opdager noget.

Anonym skriver:

Min svigerinde har ikke noget at skulle have sagt. Hun er ene mand mod familien - der udover er hun "fanget" her med en lille datter. Hvis hun siger fra eller begynder at lave splid, så er hendes virkelighed at hun må tage hjem til Serbien og efterlade sin lille datter her. Det er hårde kår og langt fra hvad vi her i Danmark er vant til - men jeg forstår ærligt godt hvorfor at hun så bare vælger at gøre som der bliver forventet. Det er bare hårdt at være tilskuer til. 

Jeg har ikke lyst til at udlevere min kærestes familie overfor vores SP, og som oftest er min kæreste også med når det er. Det ville også hurtigt blive rigtig tydeligt at det er mig som har sat noget i værk, da det ikke er normalt hos dem at man inddrager kommunen overhovedet. De nævnte dog at deres egen SP var begyndt at sætte spørgsmålstegn ved en del ting, så jeg tænker at hun vil handle hvis hun opdager noget.

Er det ikke vigtigere, at din svigerinde og hendes datter bliver beskyttet, end at du holder dig i baggrunden, fordi du er bange for, at det vil komme frem at det er dig som er gået til SP eller kommunen?? 

Du er jo ikke tæt knyttet til din svigerfamilie.

Du har altså pligt til at indberette de her ting!

modesty skriver:

For det første forstår jeg ikke at du vil have barn med en mand med sådan en familie...

Men derudover: Du bliver simpelthen nødt til at få din mand på banen. I må være enige om hvad der er okay og hvad der ikke er okay, og han må lære at stå fast overfor sine forældre.

Og så væbn dig med en god portion diplomatisk sans og tålmodighed. Lær at finde den rigtige balance, hvor du ignorerer visse ting, og siger fra når det er uacceptabelt (f.eks m.h.t. hvordan de taler til dit barn o.s.v.).

Jeg vil lige slå fast at jeg hverken kendte eller havde mødt min kærestes familie før jeg var nygravid. Min kæreste havde heller ikke informeret mig om at de var romaer, han nævnte blot de var fra Serbien.

Der udover er min kæreste rigtig godt integreret og er nærmest modsat af sig egen familie. Derfor havde jeg slet ikke set det her komme. 

Jeg er enig i at min kæreste skal noget mere på banen da det er hans familie og vi skal have afstemt hvad vi synes er okay og ikke er. Dog er han allerede god til at sige fra overfor sin familie og støtte mig når de kommer lidt for meget på banen. Men vi har aldrig decideret haft en samtale om det - og det et vi nødt til. sær efter hans lille niece er kommet til, og jeg kan mærke mig selv bakke baglæns efter at have observeret hvordan de håndtere små børn. 

A&F skriver:

Det er en bekymring at de personer omkring den lille pige kan forhindre hende i en sund udvikling og trivsel, hendes omgivelser virker voldsomme og et barn skal da ikke være vidne til respektløs opførsel over for sin mor eller at mor kun må have sit barn under amning. Hvis moren ikke er i stand til at varetage en forældrerolle , så mener jeg udfra TS indlæg at svigerfamilien absolut heller ikke er. Så der skal kigges på morens forældreevne.

Ja resten er en bekymring. 

Men nu var det ift. svøb alene. 

EBK skriver:

Bekymringen ville da absolut gå på hvilke forhold de her børn vokser op under! Man snørrer et barn ind, kalder en baby en luder, truer med tæsk!? 

Det kan godt være, at det er normalt der hvor du kommer fra, men det er ikke sådan man lever i Danmark.

Det er ikke acceptabelt.

Det skal stoppes, og det er de voksnes ansvar, at de her børn får en tryg og kærlig opvækst.

Det er da totalt ligegyldigt om man er dansker, sigøjner, tyrker eller svensker. Vi lever i Danmark. 

Har jeg sagt det er normalt hvor jeg kommer fra?