"fejre" i 4. maj?

Min mormor boede i Sønderjylland som barn og hendes forældre husede tyske soldater(noget de skulle). Krigen har været tæt på min mormor og noget det har berørt os alle i familien når historierne er blevet fortsæt om blandt andet den "lille dreng"(ikke særlig gammel)til soldat hvor ked af det han var over at være blevet indkaldt. 

Når det er skrevet så glemmer jeg som regel denne specielle dato, men mindes jævnligt krigen og dens følger. Men tak for påmindelsen, i aften vil der helt sikkert være lys i vinduerne hos os også

God aften til alle

Ja det gør jeg.. 2. Verdenskrig interesserer mig meget og min oldefar var modstandsmand.. Han blev også taget til fange af tyskerne, men blev heldigvis fri igen.. 

Ja! Her er lys i vinduet!

vi er sønderjyder af hjertet og 2. Verdens krig må IKKE glemmes... 

Jeg kan faktisk mærke at det berør mig at nogle finder indsatsen i f.eks Afghanistan mere relevant... Det er to ting der for det første ikke kan sammenlignes, for det andet er Afghanistan ikke en del af vores nationale historie, for det tredje rejser de udsendte frivilligt, besættelsen var på ingen måde en situation hvor man kunne snakke om frivillighed.

måske er det netop fordi jeg er sønderjyde, det var vore forfædre der stod i første linje, og det var os der mistede vore kære i en invasion hvor Danmark skulle forsvares, men hvor politikerne allerede havde accepteret besættelsen og prisgav Sønderjylland og resten af Danmark - hernede mærkede vi for alvor 2. Verdens krig. Det der skete må aldrig glemmes og aldrig negligeres..

vi blev trådt på (sammen med Bornholm) under krigen... Og jeg må indrømme at negligere minderne er lidt som at træde på os igen..

Kay skriver:

Her hjemme er der altid lys i vinduet ved Danmarks befrielse... hvad med hos jer?

Selvfølgelig, og vores børn får fortalt historien bag hver gang (i store træk og svarende til alder), og min holdning er, at det er vores ansvar som voksne at holde denne tradition i hævd og sikre os, at historien bliver videreleveret, og at de er informeret og ydmyge over den utroligt priviligerede, fredelige og trygge hverdag, som ikke var alle forundt dengang.

Vi tænder 2 lys,  et for min mands morfar & et for min farfar,  som begge deltog i krigen <3

fo82 skriver:

Ja! Her er lys i vinduet!

vi er sønderjyder af hjertet og 2. Verdens krig må IKKE glemmes... 

Jeg kan faktisk mærke at det berør mig at nogle finder indsatsen i f.eks Afghanistan mere relevant... Det er to ting der for det første ikke kan sammenlignes, for det andet er Afghanistan ikke en del af vores nationale historie, for det tredje rejser de udsendte frivilligt, besættelsen var på ingen måde en situation hvor man kunne snakke om frivillighed.

måske er det netop fordi jeg er sønderjyde, det var vore forfædre der stod i første linje, og det var os der mistede vore kære i en invasion hvor Danmark skulle forsvares, men hvor politikerne allerede havde accepteret besættelsen og prisgav Sønderjylland og resten af Danmark - hernede mærkede vi for alvor 2. Verdens krig. Det der skete må aldrig glemmes og aldrig negligeres..

vi blev trådt på (sammen med Bornholm) under krigen... Og jeg må indrømme at negligere minderne er lidt som at træde på os igen..

Jeg går udfra at det er mit indlæg du henviser til vedr krigen i Afganisthan?

Hvis det er det, så bemærk at jeg skriver intet om at jeg IKKE finder 2. Verdenskrig alvorlig og vigtigt, men at jeg blot ikke sætter lys i vinduet i aften. Samt at krigen i Afganisthan er mere nærværende og personlig for mig, af helt private grunde.

Hvorvidt vores soldater er taget frivilligt til denne krig er vist et spørgsmål om hvordan man ser på det, jeg ser ikke det at udføre en politisk ordre som frivilligt, men lad ikke det fylde debatten, for det er selvfølgelig ikke sammenligneligt med at være under besættelse.

Ja der er lys i vores vinduer i aften og havde jeg ikke små børn der skulle sove så gik vi en tur og så lysene.

ungerne for fortællingen og hver gang jeg skal fortælle om hvordan man trak mørklægningsgardinerne op og lod lyset strømme ud så får en jeg en klump i halsen.

ja der sker ufattelig mange forfærdelige ting i verden også lige nu, men jeg ser også lysene og "fejringen" af 4. Maj som en påmindelse om målet er fred for alle. At intet menneske burde leve i en krigszone og være bange for bomber. 

Vi har ingen vindueskarme desværre

Jeg er selv vokset op med min oldefars (på min fars side) historier fra 2.verdenskrig han var lastbilchauffør der kørte dagligvare fra hovedstaden og vil butikker i Nordsjælland... Han fragtede jøder med sig op til Gilleleje hvor jeg er opvokset, hvor de blev gemt i kirketårnet indtil de kunne sejles over sundet til Sverige...

og min mormors historier om hvor grimt de blev behandlet af de tyske soldater, hun boede på landet og var en stor pige under krigen og kunne fortælle nogle meget ubehagelige historier

for mig er det et minde om at vores Danmark kunne havde set helt anderledes ud hvis ikke vi var blevet befriet, samtidig med at det er mindet om dem der kæmpede for vores fremtid og alle de uhyggelige ting der skete 

en kamp jeg er stolt af... 

Ja, der er lys i vinduet hos os