Skuffet over bedsterne

God-mor skriver:

Jeg ville simpelthen lægge dem på is i et stykke tid så, fordi det virker godt nok ikke til at de er særlig søde ved jer. Tænk sig ikke at invitere jer, men dine søstre? Det er så tarveligt! Jeg ved ikke hvordan jeg havde reageret, hvis jeg stod i din situation. 

På den anden side, så må i nok også bare acceptere at sådan er de, og at det er dem der går glip af noget, læs MEGET! De får ikke et tæt forhold til deres børnebørn, og en skønne dag vil de vågne op og opdage alt det de ikke fik med deres børnebørn, og så er det for sent. Det er deres tab. Du har gjort dit syntes jeg, og du kan ikke gøre andet end igen at konfrontere dem, men hvis det stadig ikke nytter, så er der nok ikke meget at gøre. Godt at jeres børn har nogle andre skønne voksne mennesker i deres liv, som gerne vil dem

Held og lykke med det hele, jeg håber at de ender med at fortryde inden det er for sent, og vise lidt mere interesse i både jer og ungerne

Tak jeg håber, men er selv ved at nå dertil at jeg ikke gider ofre mere. Det bliver kun mere og mere negativt og tænkte det bare var mine hormoner, men selv min mand synes det er for meget. Og forstår ikke de kommentarer de kommer med og deres fravær 

Anonym skriver:

Tak jeg håber, men er selv ved at nå dertil at jeg ikke gider ofre mere. Det bliver kun mere og mere negativt og tænkte det bare var mine hormoner, men selv min mand synes det er for meget. Og forstår ikke de kommentarer de kommer med og deres fravær 

Man skal også beskytte sig selv hvis man mener det er ved at blive for meget for en. 

God-mor skriver:

Man skal også beskytte sig selv hvis man mener det er ved at blive for meget for en. 

Helt sikkert, både mig selv og ungerne. De skal ikke svigtes af tomme ord og løfter og følelsen af de kun dur når det lige passer ind 

Jeg ville være SÅ skuffet over mangel på tid, interesse, engagement. I mine øjne må børnebørn være livets guld - man slipper for at opdrage og have de sure pligter, men kan bare NYDE de der unger. Jeg kommer til at være en meget meget glad farmor en dag

Mine svigerforældre, det ene sæt, kan også godt være svære at booke tid i kalenderen ved. De skal alt muligt og jeg under dem det virkelig. Vi mangler dem ikke som sådan, for har aldrig haft det store med dem, så er ikke vant til andet - men når de så kommer med den der 'vi ser jer heller aldrig' i en let anklagende tone, så har jeg sagt fra. Vi har inviteret til både det ene og det andet, foreslået korte ture, lange ture, overnatning her eller der. Så hvis de føler de går glip af deres børnebørn, så er det 100 p deres egen skyld. Det måtte de så også indrømme - men intet er sket. Så jeg trækker på skulderen og tænker, at det er deres tab.

Bliver så endnu mere taknemmelig for mine forældre, der ser deres børnebørn flere gange om ugen og har et helt specielt bånd. Det er så dejligt at se og opleve.

Håber dine forældre kommer på andre tanker inden ungerne er for store.

Anonym skriver:

Jeg må indrømme jeg lige nu er både ked af det og skuffet

siden vi fik børn, har mine forældre prioriteret meget egoistisk. Jeg er den ældste, og de 2 andre ikke klartil børn de næste par år. 

Da vi fik børn sagde min mor, at hun ikke var klar til at blive mormor. Hun fik selv børn tidligt, hvor jeg har fået børn midt/sidst i tyverne 

vi havde en periode hvor vi ikke snakkede pga det blev for meget, har ikke store krav. 

Nu står vi igen hvor de prioriterer meget egoistisk og det har taget til. Feks har jeg stort ønske om at holde sammen på familien, og hvert år opfordrer og har skubbet til for at få, bla påskefrokost, jeg holder julefrokost hvert år. I år overtog mine forældre påskefrokost, og pludselig skulle 2 vennepar med, og det gik mere op i hygge med dem end familie. 

De ser i forvejen ikke ret tit børnene, og selv når de har ferie kan de ikke afsætte en dag til os (ungerne) 

min mand prikkede til min far en dag, for tid tilbage. Han gik på 2 ugers ferie(han har ofte ferie eller fri, og min mor går hjemme) min mand siger lidt i sjov om han ikke skal passe børnene, og lynhurtigt og alvorligt kommer det bare: NEJ, JEG skal holde FERIE og de så os slet ikke i løbet af de 2 uger de havde fri 

Vi har selv valgt børn, og venter barn nr 4. Så nej vi forventer ikke de hopper og danser for os. Sagen er så den, at de har en uges ferie og har slet ikke spurgt om de skulle se børnene. Jeg har en hård graviditet og sidder nu med 3 syge børn, en skal til lægen, så kunne godt ha brugt en smule hjælp, bare til at kigge efter de 2 imens jeg tager den 3 til lægen. 

Men nej, for de skal noget omkring min mors hobby, i løbet af dagen, og noget som tager måske 2-3 timer, men så er hele dagen åbenbart gået. Der var intet: vi kan måske komme senere eller, hvis du har brig for noget i morgen kan vi give et nap med, eller noget som helst 

øv er nok bare skuffet over at de ikke prioriterer deres børnebørn, og de få gange vi beder om hjælp får vi oftest nej. Tager det nok ekstra hårdt da jeg generelt føler, der ikke kan peioriteres bare en smule, i vores retning. 

Når vi endelig ser dem er det ikke fordi de virkelig er på, sammen med ungerne. Tvært imod og ofte er deres venner også inviteret og så går hyggen og den interne snak med dem  

for 2 år siden valgte de i øvrigt at tage på ferie, ved begge de stores fødselsdag. Den ene gang fordi de ville prioritere dem selv, 2 gang havde de bare glemt at det var der, den ene havde fødselsdag. 

 

Jeg ville have det lige som dig! De lyder godt nok selviske.... hvor synd når de snart har 4 børnebørn!

De virker da slet ikke til at prioriterer noget der ikke har med dem selv og deres "nydelser" at gøre....jeg kan SLET ikke forstå det! De ved da slet ikke hvad de går glip af!!!

Hvordan er dit og dine forældres forhold eller? Også inden I fik børn? Er du tæt med dem, eller...??

lotchen skriver:

Jeg ville være SÅ skuffet over mangel på tid, interesse, engagement. I mine øjne må børnebørn være livets guld - man slipper for at opdrage og have de sure pligter, men kan bare NYDE de der unger. Jeg kommer til at være en meget meget glad farmor en dag

Mine svigerforældre, det ene sæt, kan også godt være svære at booke tid i kalenderen ved. De skal alt muligt og jeg under dem det virkelig. Vi mangler dem ikke som sådan, for har aldrig haft det store med dem, så er ikke vant til andet - men når de så kommer med den der 'vi ser jer heller aldrig' i en let anklagende tone, så har jeg sagt fra. Vi har inviteret til både det ene og det andet, foreslået korte ture, lange ture, overnatning her eller der. Så hvis de føler de går glip af deres børnebørn, så er det 100 p deres egen skyld. Det måtte de så også indrømme - men intet er sket. Så jeg trækker på skulderen og tænker, at det er deres tab.

Bliver så endnu mere taknemmelig for mine forældre, der ser deres børnebørn flere gange om ugen og har et helt specielt bånd. Det er så dejligt at se og opleve.

 

Håber dine forældre kommer på andre tanker inden ungerne er for store.

Jeg håber, men ja de har selv valgt, og er nu der hvor jeg har lyst til at opgive og ikke kontakte dem

medmindre de kontakter os. 

Sørgeligt. Nyder mine børn men glæder mig også til der en dag forhåbentligt kommer nogle børnebørn <3

Sitrani skriver:

Jeg ville have det lige som dig! De lyder godt nok selviske.... hvor synd når de snart har 4 børnebørn!

De virker da slet ikke til at prioriterer noget der ikke har med dem selv og deres "nydelser" at gøre....jeg kan SLET ikke forstå det! De ved da slet ikke hvad de går glip af!!!

Hvordan er dit og dine forældres forhold eller? Også inden I fik børn? Er du tæt med dem, eller...??

Synes vi har været tætte og alligevel ikke. Har oplevet svigt i barndommen og deres prioriteter gik ofte på mine søskende. Jeg er ikke utilfreds men de har gjort tydelig forskel. Feks skulle jeg selv tjene penge og måtte ikke få tøjpenge, de ville bestemme hvad mine tjente penge gik til. Modsat mine søskende som ikke har arbejdet som jeg (siden jeg var 12) 

jeg købte og betalte selv for en ny cykel da jeg blev konfirmeret. Kort efter blev den ødelagt (hærværk) vi fik penge til ny ved forsikringen, men da det jo var deres familieforsikring mente mine forældre det var ok at bruge pengene til en ny cykel til både mig og min mor, så den dyre Kildemoes pludselig blev noget billigt skrammel fra Harald Nyborg som hurtigt rustede. En af mine søskende fik tilskud og lånte resten af pengene af mine forældre, til en scooter, pengene fik de aldrig igen selvom det var 6000 kr og det var helt ok hun brugte dyre penge på tøj, make up osv. Så de har altid lavet skel på en måde. Og har på den måde også måtte ofte mig. Og nu bøder mine børn åbenbart  

det som også gør ondt er at jeg er meget sikker på, at når en af mine søskende skal være forældre, så vil det være noget andet, og så er de pludselig klar. Bare det de valgte inden for 3 mdr at tage på ferie 2 gange, og begge gange da børnene havde fødselsdag (vi havde kun de 2 på det tidspunkt) de gjorde ondt de kunne nemt planlægge udenom da det ikke ramte normale ferier. 

Anonym skriver:

Jeg håber, men ja de har selv valgt, og er nu der hvor jeg har lyst til at opgive og ikke kontakte dem

medmindre de kontakter os. 

Sørgeligt. Nyder mine børn men glæder mig også til der en dag forhåbentligt kommer nogle børnebørn <3

Tror da i hvert fald det vil være godt for dig at lægge det lidt væk, det er så opslidende at gå med sådan nogle negative øv-følelser. Specielt når det er mennesker man elsker, der skuffer en.

Vi bliver mega gode bedsteforældre, når det bliver vores tur

Det er som at læse min historie . På en måde er det rart der sidder andre i det danske land som rent faktisk oplever de sammen ting som en selv ... 

Når det er sagt sp føler jeg sååå meget med dig , jeg kan på ingen måde sætte mig ind i at bedste forældre trækker sig på den måde det er mig virkelig en gåde ... 

lotchen skriver:

Tror da i hvert fald det vil være godt for dig at lægge det lidt væk, det er så opslidende at gå med sådan nogle negative øv-følelser. Specielt når det er mennesker man elsker, der skuffer en.

 

Vi bliver mega gode bedsteforældre, når det bliver vores tur