Os&lilledig skriver:
Vi snakkede MEGET om ambivalensen i åben doner. Hvis barnet møder en krise som 12 årige og får afvide at han/hun som 18 årige kan opsøge doner til 1 møde. Så går vores barn måske og drømmer om denne "far", og når det så er tid, så er doner måske død, meget syg eller møder op til det enkelte møde som de er forpligtet til. og hvad så bagefter? hvad hvis barnet ser denne doner som "far", og resten af livet vil gå med et savn til denne mand, som ikke ønsker at se barnet igen, fordi han netop kun er doner? og har sin egen familie? Så vil barnet da virkelig opleve en krise. Doner er doner, og ikke en far, og jeg ville være bange for at barnet tænker " endelig skal jeg se min far" og blive ret ulykkelig bagefter, da doner ikke ser barnet som sit barn. Ligeledes er min kæreste forældre for det barn, og vil have været det i 18 år, og det ville da kunne skabe virkelig mange komplikationer i relationen mellem dem, hvis barnet pludselig tror at doner er den " rigtige far".. For os var det ikke en mulighed, og det var tænk både ud fra barnet og vores vegne. MEN... vi ville dog ønske vi kunne fortælle lidt om doner til barnet, og det er det man vælger fra med anonym. Så det er et utrolig ambivalent valg at skulle tage. Men der er rigtig mange tiltalende ting ved begge doner typer..
Det er jo lige det. Det er også derfor vi prøvet at forberede os så godt som muligt 
Men tak for dine input, det sætter igen nogle tanker i gang. For ja, man ved jo ikke noget, før man står der med barnet. Vil barnet blive sur og skuffet over en anonym donor? Eller foretrækker det, det i virkeligheden når det kommer til stykket? Vil barnet opsøge en kendt donor eller vil det være ligemeget, netop fordi det er muligt?
Man ved det jo ikke, og alle fordelene ved det ene bliver udelukket ved det andet og omvendt! Det er faktisk lidt frustrerende 
Anmeld
Citér