Lau30 skriver:
Hej. (jeg oprettede lige en profil så jeg kunne svare dig) Vi stod i samme situation for snart 2 år siden. Vi havde prøvet selv i ca. 1 år før vi tog til lægen. sædprøverne viste at der ikke var nogen sædceller i min kærestes sæd. Udredningen tog ca 1 år, af både ham og jeg. Han fik lavet Tesa testen som til sidst viste at der ikke var nogen sædceller, og at han derfor er steril. Jeg fejler ikke noget (i hvert fald ikke fysisk
)
Hos os var der ikke noget tvivl, vi VILLE bruge donorsæd. Min kæreste havde svært ved tanken om at hvis man adopterer, kan man "risikere" at få et barn på op til 3 år, og han ville føle sig snydt for hele graviditeten og spædbarnsfasen. I oktober 14 blev jeg så insemineret med åben donor, og er nu gravid i uge 30. Vi var så heldige at det lykkedes i 1. forsøg
At bruge donor er den bedste beslutning vi har taget, og det er ikke noget vi tænker så meget over til daglig. For os er det bare en del af vores skæbne, og en del af vores historie. I øvrigt havde vi så mange gode oplevelser igennem hele udredningsprocessen, som vi ikke ville være foruden. Vi havde det, af en eller anden grund, altid så sjovt når vi sad der og ventede på at skulle ind til div. læger og undersøgelser. Ved ikke hvorfor...
Alle vi kender, både familie og venner og kollegaer, ved at vi venter et donorbarn, og alle har været søde og forstående hele vejen igennem. Faktisk kendte de fleste også dato og tidspunkt for insemineringen, så kunne de sende gode tanker.
Jeg kan godt forstå det er hårdt for jer lige nu, min kæreste var heller ikke klar til at tage beslutningen om donor, før det endelige resultat af testene forelå. Men i det øjeblik lægen sagde "og det betyder at du aldrig kan blive biologisk far" tog han beslutningen, og vi har bestemt ikke fortrudt 
Jeg ønsker jer alt held og lykke, og du må spørge om alt det du vil. Du må også skrive eller ringe privat hvis det kan hjælpe noget.
Først tusind tak for at du vil dele din historie og at du ville skrive til mig. Jeg er frygtelig ked af at jeg svarer så langsomt, men det er en hård omgang at skulle igennem, så jeg holder mine pauser herinde fra for at få lidt luft fra det hele.
Tog udredningen virkelig et helt år?
Vi har det også lidt svært ved adoption af forskellige årsager. Primært at en af mine bedste venner selv er adopteret fra Sydkorea og han har altid følt at han ikke hørte til i Danmark men nu var for gammel til at kunne høre til i Korea
Det gør så ondt at høre, og når der så desuden er gået penge i det fra adoptions bureauerne virker det for mig ikke som noget jeg kan stå inde for.
Wow, respekt til jer! Jeg var SÅ nervøs inden den første samtale. Derefter havde vi lige en rigtig god uge, men så kom svaret på sædprøven og en lidt omfattende blodprøve hvis du spørger mig som lige satte en voldsom dæmper på det hele. Men jeg kan mærke at jeg heldigvis er ved at live en smule op igen, hvilket helt sikkert er de gode historier om donorsæd jeg hører fra jer herinde
Vi krydser selvfølgeligt alt hvad vi kan fingre for, at manden stadig har et eller andet kørende til TESA, men det må tiden jo vise.
Jeg blev virkelig rørt da jeg læste, hvordan din kæreste overvandt sig selv, da han fik beskeden! Pyyh jeg fik sådan et sug i maven og ønsker virkelig at det også sker for min kæreste, hvis vi får samme besked.
Kæmpe tillykke med din graviditet og endnu en gang tusind, tusind tak for dit dejlige svar! Jeg har ansøgt dig som ven herinde, så kunne vi skrive sammen privat i stedet 