Skal jeg ende det?

Sprit25 skriver:

I starten er alt lidt mere kavt. Og altså jeg har været sammen med min kæreste i 6 år og har en datter og han lukker stadig døren når han tisser Noget med at bevare mystikken :')  

 

Forhold er forskellige så du skal stoppe at sammenligne med din eks. Jeg har aldrig haft 2 ens forhold, han er jo også en anden manden end din eks Men som minumum og specielt i starten af forholdet skal du da have lyst til at være nøgen med ham

Jeg synes bare slet ikke jeg mindes at det var akavet med min eks i starten... Jo den første gang vi var nøgne sammen, men ellers var det da bare begæret der drev, og så glemte man alt om hvordan man så ud 

men ja, du har ret i at jeg skal stoppe med at sammenligne med min eks... Og det er heller ikke fordi at jeg vil sammenligne min nuværende kæreste med min eks, men mere forholdene... 

SandraXOXO skriver:

Du beskriver mit gamle forhold. Og vi holdt ud, byggede rede og fik perfekte børn. Men efter 8 år endte jeg med at hade både ham og jeg selv, for vi levede på en løgn. Vi var nemlig kun perfekte på papiret og har aldrig været forelskede i hinanden. Livet er for kort til at nøjes. Ihvertfald for mig. 

Og det er lige præcis dét jeg er bange for! At alt sekundært er perfekt, at vi får perfekte børn, perfekt hus, perfekte familier, perfekt vennekredsen osv osv... Men når vi er alene, så er alt så præget af det praktiske at vi lige så godt kunne være hinandens selskab foruden... Det vil jeg ikke spilde mit liv på  Spørgsmålet er om det her kan og vil ændre sig, eller om det tog er kørt...

Anonym skriver:

Jeg synes bare slet ikke jeg mindes at det var akavet med min eks i starten... Jo den første gang vi var nøgne sammen, men ellers var det da bare begæret der drev, og så glemte man alt om hvordan man så ud 

men ja, du har ret i at jeg skal stoppe med at sammenligne med min eks... Og det er heller ikke fordi at jeg vil sammenligne min nuværende kæreste med min eks, men mere forholdene... 

Men så sammenligner du stadig Hvis jeg var dig ville jeg i løbet af den næste uges tid sige: Okay, nu nyder jeg øjeblikket. Ikke tænker fremtid ikke tænker på hvordan det var med min eks, men bare er sammen med min nuværende mand. Hvis du stadig har de følelser ville jeg komme ud af forholdet

Sprit25 skriver:

Men så sammenligner du stadig Hvis jeg var dig ville jeg i løbet af den næste uges tid sige: Okay, nu nyder jeg øjeblikket. Ikke tænker fremtid ikke tænker på hvordan det var med min eks, men bare er sammen med min nuværende mand. Hvis du stadig har de følelser ville jeg komme ud af forholdet

Det kan være du har ret... Men når man er så meget i tvivl, tror jeg at man har brug for at holde det op mod noget konkret, og i dette tilfælde er mit forhold til min eks meget nemt at holde noget op imod, for det er stik modsat med min nuværende kæreste nu... Med min eks passede alt det primære, vi var fuldstændigt psykotisk forelskede, men vi ville ikke de samme ting... Med min nuværende kæreste vil vi alle de samme ting, men forelskelsen, i hvert fald fra min side, er der ikke 

men ja, måske jeg skal prøve den næste uges tid at vende og dreje alt, og se om det kan lykkes, eller om jeg skal kaste håndklædet i ringen...

Anonym skriver:

Det kan være du har ret... Men når man er så meget i tvivl, tror jeg at man har brug for at holde det op mod noget konkret, og i dette tilfælde er mit forhold til min eks meget nemt at holde noget op imod, for det er stik modsat med min nuværende kæreste nu... Med min eks passede alt det primære, vi var fuldstændigt psykotisk forelskede, men vi ville ikke de samme ting... Med min nuværende kæreste vil vi alle de samme ting, men forelskelsen, i hvert fald fra min side, er der ikke 

men ja, måske jeg skal prøve den næste uges tid at vende og dreje alt, og se om det kan lykkes, eller om jeg skal kaste håndklædet i ringen...

Du må gerne skrive privat hvis du vil  

Ja og når man er i tvivl er det hårdt. Men min kæreste har et motto: Hvis du er i tvivl så lad være  

ikke at jeg aldrig har været i tvivl med ham men ja vi kan ikke undvære hinanden

Anonym skriver:

Det kan være du har ret... Men når man er så meget i tvivl, tror jeg at man har brug for at holde det op mod noget konkret, og i dette tilfælde er mit forhold til min eks meget nemt at holde noget op imod, for det er stik modsat med min nuværende kæreste nu... Med min eks passede alt det primære, vi var fuldstændigt psykotisk forelskede, men vi ville ikke de samme ting... Med min nuværende kæreste vil vi alle de samme ting, men forelskelsen, i hvert fald fra min side, er der ikke 

men ja, måske jeg skal prøve den næste uges tid at vende og dreje alt, og se om det kan lykkes, eller om jeg skal kaste håndklædet i ringen...

Ses i hver weekend? Måske skulle i vente 2 eller 3.uger før i ses igen, og hvis du slet ikke savner ham, så har du nok svaret  

Sandratoft skriver:

Ses i hver weekend? Måske skulle i vente 2 eller 3.uger før i ses igen, og hvis du slet ikke savner ham, så har du nok svaret  

Ja vi ses hver weekend, og hvis der er tid og mulighed for det, så måske én hverdag, men hvor jeg ikke bliver og overnatter... Det kan være at jeg skal prøve det, for pt kan jeg godt gå en uges tid uden at savne ham synderligt... (Desværre!)

Jeg skriver herinde fordi jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre... 

Sagen er den at jeg har en kæreste, og vi har været sammen i lidt over 3 måneder. Han kommer fra et forhold der varede 2 år, samboende med eks'en som havde et barn. Jeg kommer fra et forhold der sluttede efter 3 år, med 2 år som samboende, men det måtte ende, på trods af at vi elskede hinanden, da han ikke ville have børn. Han (min eks) er kommet videre, har fået en kæreste som han bor sammen med, og de to har det super godt! Jeg er stadig venner med min eks, vi ses ikke, men skriver over tlf i ny og næ, hører hvordan det går osv 

Min nye kæreste er alt hvad jeg behøver - han er sød, omsorgsfuld, moden og ansvarsbevidst. Vi er ikke så gamle (22 og 26), men han er noget mere nede på jorden end min eks var/er. Vi vil de samme ting mht fremtidig bopæl (begge to bo på landet), vi er enige om hvornår børn skulle komme på tale (inden for 1,5-2,5 år), han har allerede et rigtig godt forhold til min familie, og jeg omvendt! ALT passer sammen! Og dog...  Inden for disse 3 måneder (vi har kendt hinanden i lidt over 4 måneder) har vi allerede skændtes rigtig meget... Jeg finder ham meget påståelig, og hvis der er noget jeg ser som et turnoff så er det det... Fair nok at holde på sin mening, men har man ikke ret, så er det altså ikke ok at blive nedladende og sur på modparten fordi vedkommende har ret  Ydermere synes jeg rent fysisk ikke at jeg bliver tiltrukket af ham på den måde jeg gerne vil - jeg går meget op i hygiejne, men manden renser ikke ører, dvs at ørevoks er synligt, og han har dårlig ånde meget af tiden... Sådan rigtig dårlig ånde! Jeg synes ikke vores sex er særlig god, det er på mit initiativ, og han virker som om at han ikke ved hvad han skal gøre... 

Og så er der nok den mest fæle af dem alle... Jeg savner ham med få undtagelser aldrig! Vi bor pt langt fra hinanden (+80 km), jeg har studie og han arbejde, så vi ses måske en eller to gange om ugen. Ofte bliver jeg hos ham weekenden over, men jeg vil egentlig gerne bare hjem når vi når søndag... 

Jeg oplever ikke at få den der kildende fornemmelse i kroppen når jeg tænker på ham, og fysisk er jeg ikke særlig tiltrukket af ham heller  Men ALT passer bare sammen, og han er så rigtig for mig!

Skal jeg give det tid og se om det kommer? Eller holder jeg både mig selv og ham for nar ved at lade det fortsætte? Jeg tror jeg er bange for at fortryde fordi det hele bare er så perfekt med ham, at jeg bagefter ikke kan finde en hvor det hele er lige så perfekt, men hvor det virker mere rigtigt i maven  Hjælp søde kvinder...

Det lyder på ingen måde som om du er forelsket, men som om I er sammen fordi du (og han) gerne vil have en kæreste.

Jeg har travlt og kan derfor ikke skrive et længere svar - undskylder den lidt kontante form, men det er hvad jeg læser ud fra dit indlæg, og det er hvad min erfaring fortæller mig. Det er ikke holdbart i længden. Jeg vil gerne vædde min lillefinger på at hvis I bliver gift og får børn, så ender de børn med at blive delebørn.

Videre med dig, ud og finde en som du kan blive stormende forelsket i og have megalækker sex med. 

modesty skriver:

Det lyder på ingen måde som om du er forelsket, men som om I er sammen fordi du (og han) gerne vil have en kæreste.

Jeg har travlt og kan derfor ikke skrive et længere svar - undskylder den lidt kontante form, men det er hvad jeg læser ud fra dit indlæg, og det er hvad min erfaring fortæller mig. Det er ikke holdbart i længden. Jeg vil gerne vædde min lillefinger på at hvis I bliver gift og får børn, så ender de børn med at blive delebørn.

Videre med dig, ud og finde en som du kan blive stormende forelsket i og have megalækker sex med. 

Nogen gange er det heller ikke nødvendig at uddybe ! ENIG

Jeg tænker, at tankerne om børn alligevel fylder en del - siden at du slog op med din ekskæreste grundet hans manglende ønske om børn. Og du allerede har planlagt børn med din nye kæreste. 

Du er 22, og selvom du har udfordringer med fertilitet, så er du meget ung. 

Og ALT FOR UNG til at være i et arrangeret pligt-forhold, hvor I skændes, han er ulækker med ørevoks og dårlig ånde, og jeres sex er dårlig. 

Nej, det skal ikke have flere chancer. Du skal finde en anden kæreste - og måske slappe lidt af med tankerne om børn?