Skal jeg ende det?

Jeg skriver herinde fordi jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre... 

Sagen er den at jeg har en kæreste, og vi har været sammen i lidt over 3 måneder. Han kommer fra et forhold der varede 2 år, samboende med eks'en som havde et barn. Jeg kommer fra et forhold der sluttede efter 3 år, med 2 år som samboende, men det måtte ende, på trods af at vi elskede hinanden, da han ikke ville have børn. Han (min eks) er kommet videre, har fået en kæreste som han bor sammen med, og de to har det super godt! Jeg er stadig venner med min eks, vi ses ikke, men skriver over tlf i ny og næ, hører hvordan det går osv 

Min nye kæreste er alt hvad jeg behøver - han er sød, omsorgsfuld, moden og ansvarsbevidst. Vi er ikke så gamle (22 og 26), men han er noget mere nede på jorden end min eks var/er. Vi vil de samme ting mht fremtidig bopæl (begge to bo på landet), vi er enige om hvornår børn skulle komme på tale (inden for 1,5-2,5 år), han har allerede et rigtig godt forhold til min familie, og jeg omvendt! ALT passer sammen! Og dog...  Inden for disse 3 måneder (vi har kendt hinanden i lidt over 4 måneder) har vi allerede skændtes rigtig meget... Jeg finder ham meget påståelig, og hvis der er noget jeg ser som et turnoff så er det det... Fair nok at holde på sin mening, men har man ikke ret, så er det altså ikke ok at blive nedladende og sur på modparten fordi vedkommende har ret  Ydermere synes jeg rent fysisk ikke at jeg bliver tiltrukket af ham på den måde jeg gerne vil - jeg går meget op i hygiejne, men manden renser ikke ører, dvs at ørevoks er synligt, og han har dårlig ånde meget af tiden... Sådan rigtig dårlig ånde! Jeg synes ikke vores sex er særlig god, det er på mit initiativ, og han virker som om at han ikke ved hvad han skal gøre... 

Og så er der nok den mest fæle af dem alle... Jeg savner ham med få undtagelser aldrig! Vi bor pt langt fra hinanden (+80 km), jeg har studie og han arbejde, så vi ses måske en eller to gange om ugen. Ofte bliver jeg hos ham weekenden over, men jeg vil egentlig gerne bare hjem når vi når søndag... 

Jeg oplever ikke at få den der kildende fornemmelse i kroppen når jeg tænker på ham, og fysisk er jeg ikke særlig tiltrukket af ham heller  Men ALT passer bare sammen, og han er så rigtig for mig!

Skal jeg give det tid og se om det kommer? Eller holder jeg både mig selv og ham for nar ved at lade det fortsætte? Jeg tror jeg er bange for at fortryde fordi det hele bare er så perfekt med ham, at jeg bagefter ikke kan finde en hvor det hele er lige så perfekt, men hvor det virker mere rigtigt i maven  Hjælp søde kvinder...

Anonym skriver:

Jeg skriver herinde fordi jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre... 

Sagen er den at jeg har en kæreste, og vi har været sammen i lidt over 3 måneder. Han kommer fra et forhold der varede 2 år, samboende med eks'en som havde et barn. Jeg kommer fra et forhold der sluttede efter 3 år, med 2 år som samboende, men det måtte ende, på trods af at vi elskede hinanden, da han ikke ville have børn. Han (min eks) er kommet videre, har fået en kæreste som han bor sammen med, og de to har det super godt! Jeg er stadig venner med min eks, vi ses ikke, men skriver over tlf i ny og næ, hører hvordan det går osv 

Min nye kæreste er alt hvad jeg behøver - han er sød, omsorgsfuld, moden og ansvarsbevidst. Vi er ikke så gamle (22 og 26), men han er noget mere nede på jorden end min eks var/er. Vi vil de samme ting mht fremtidig bopæl (begge to bo på landet), vi er enige om hvornår børn skulle komme på tale (inden for 1,5-2,5 år), han har allerede et rigtig godt forhold til min familie, og jeg omvendt! ALT passer sammen! Og dog...  Inden for disse 3 måneder (vi har kendt hinanden i lidt over 4 måneder) har vi allerede skændtes rigtig meget... Jeg finder ham meget påståelig, og hvis der er noget jeg ser som et turnoff så er det det... Fair nok at holde på sin mening, men har man ikke ret, så er det altså ikke ok at blive nedladende og sur på modparten fordi vedkommende har ret  Ydermere synes jeg rent fysisk ikke at jeg bliver tiltrukket af ham på den måde jeg gerne vil - jeg går meget op i hygiejne, men manden renser ikke ører, dvs at ørevoks er synligt, og han har dårlig ånde meget af tiden... Sådan rigtig dårlig ånde! Jeg synes ikke vores sex er særlig god, det er på mit initiativ, og han virker som om at han ikke ved hvad han skal gøre... 

Og så er der nok den mest fæle af dem alle... Jeg savner ham med få undtagelser aldrig! Vi bor pt langt fra hinanden (+80 km), jeg har studie og han arbejde, så vi ses måske en eller to gange om ugen. Ofte bliver jeg hos ham weekenden over, men jeg vil egentlig gerne bare hjem når vi når søndag... 

Jeg oplever ikke at få den der kildende fornemmelse i kroppen når jeg tænker på ham, og fysisk er jeg ikke særlig tiltrukket af ham heller  Men ALT passer bare sammen, og han er så rigtig for mig!

Skal jeg give det tid og se om det kommer? Eller holder jeg både mig selv og ham for nar ved at lade det fortsætte? Jeg tror jeg er bange for at fortryde fordi det hele bare er så perfekt med ham, at jeg bagefter ikke kan finde en hvor det hele er lige så perfekt, men hvor det virker mere rigtigt i maven  Hjælp søde kvinder...

Det er kun dig selv, der kan svare på om du skal ende forholdet. Kan du forestille dig en fremtid med ham? Eller er det bare fordi du er bange for at være at alene i er sammen? Mærk efter på dig selv. Vil du ham eller vil du ham ikke? 

Jeanne skriver:

Det er kun dig selv, der kan svare på om du skal ende forholdet. Kan du forestille dig en fremtid med ham? Eller er det bare fordi du er bange for at være at alene i er sammen? Mærk efter på dig selv. Vil du ham eller vil du ham ikke? 

Jeg kan sagtens se en fremtid med ham! Vi vil jo alle de samme ting, så jeg kan sagtens se os få vores første barn om 2 år, købe et hus på landet et sted og komme væk fra byen, se os have fælles familier og venner osv osv... Sagtens! 

Men jeg tror ikke jeg er forelsket i ham... Jeg kommer sikkert til at elske ham med tiden, han vil jo komme til at betyde mere og mere jo mere vi får fælles, både af minder, oplevelser og materielle ting... Men den der manglende "vi svæver på en lyserød sky" følelse gør mig usikker  Jeg tror helt sikkert han har den, for jeg hører tit at han savner mig, og jeg kan genkende hans måde at være på, fra hvordan jeg selv var da jeg i sin tid var helt og aldeles nyforelsket i min eks... Med min eks havde jeg nemlig den følelse, alt ved ham var vidunderligt, det første halve år var der ikke en eneste uoverensstemmelse, og jeg var ved at kaste op bare ved tanken om at undvære ham i mere end et døgn... Med min nuværende kæreste kan jeg godt gå i 6 dage uden at se ham, og have det ok med det... Af og til savner jeg ham, men det er faktisk mest hvis mine veninder omtaler deres kærester, eller er sammen med dem 

Jeg ved bare ikke om det er forkert af mig at holde det kørende, jeg har haft denne tvivl i en lille måneds tid nu, og han er sgu en god mand, så jeg ville hade at gøre ham ondt 

Jeg tror det her er et af de eksempler på, at alting godt kan se rigtig godt ud på papiret uden at fungere i virkeligheden Du siger, at det hele er perfekt, men helt ærligt - det ér det jo ikke. Du synes ikke han går nok op i hygiejne, du savner ham ikke og jeres sexliv er middelmådigt. Kan du se dig selv vænne dig til de her ting? Har du snakket med ham om hygiejnen? I så fald, så kunne du måske prøve at gøre det på en lidt blid måde. Det samme med jeres sexliv - fortæl ham om, hvad du godt kunne tænke dig, og se, om det ikke fungerer. Hvis tingene ikke bliver bedre, så ville jeg gå fra ham, men jeg ville lige prøve at rette op på nogle af tingene inden jeg tog en (for) hurtig beslutning. 

Angående det med savn - har du overvejet, om du blot savner på en anden måde nu? Jeg siger det fordi jeg selv skulle lære, hvordan det er at savne min kæreste i forhold til, hvordan jeg savnede min ekskæreste. Mit forhold til min eks var ikke specielt godt - det var præget af, at jeg ville ham mere end han ville mig, og derfor savnede jeg ham på en "mit liv går i stykker og han kommer aldrig tilbage igen!"-agtig måde. (ok, måske ikke helt så dramatisk, men you get the point ) hvorimod mit nuværende forhold er enormt kærligt og trygt. Derfor savner jeg ham mere på en "det er lidt rart at være alene hjemme lidt tid, men jeg glæder mig til han kommer hjem igen"-måde, hvor jeg mere bliver rastløs end ulykkelig når han er væk. Jeg tror det er fordi jeg ved, at han kommer tilbage og at et par dages afstand ikke har nogen betydning for vores forhold, så derfor tager jeg det hele roligt. Kan det være noget af det samme for dig? 

Det lyder da helt håbløst! Hvorfor skal du være kærester med ham? I har kun været kærester et øjeblik, og du lyder nærmest frastødt... 

Er dét en form for skrukhed, der gør dig vanvittig? 

Desuden tror jeg også, at følelsen og reaktionen på savn har meget at gøre med ens alder, og du er trods alt blevet 3 år ældre siden du var nyforelsket i din eks. Tror du, at der kan være noget om det?  

Anonym skriver:

Jeg skriver herinde fordi jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre... 

Sagen er den at jeg har en kæreste, og vi har været sammen i lidt over 3 måneder. Han kommer fra et forhold der varede 2 år, samboende med eks'en som havde et barn. Jeg kommer fra et forhold der sluttede efter 3 år, med 2 år som samboende, men det måtte ende, på trods af at vi elskede hinanden, da han ikke ville have børn. Han (min eks) er kommet videre, har fået en kæreste som han bor sammen med, og de to har det super godt! Jeg er stadig venner med min eks, vi ses ikke, men skriver over tlf i ny og næ, hører hvordan det går osv 

Min nye kæreste er alt hvad jeg behøver - han er sød, omsorgsfuld, moden og ansvarsbevidst. Vi er ikke så gamle (22 og 26), men han er noget mere nede på jorden end min eks var/er. Vi vil de samme ting mht fremtidig bopæl (begge to bo på landet), vi er enige om hvornår børn skulle komme på tale (inden for 1,5-2,5 år), han har allerede et rigtig godt forhold til min familie, og jeg omvendt! ALT passer sammen! Og dog...  Inden for disse 3 måneder (vi har kendt hinanden i lidt over 4 måneder) har vi allerede skændtes rigtig meget... Jeg finder ham meget påståelig, og hvis der er noget jeg ser som et turnoff så er det det... Fair nok at holde på sin mening, men har man ikke ret, så er det altså ikke ok at blive nedladende og sur på modparten fordi vedkommende har ret  Ydermere synes jeg rent fysisk ikke at jeg bliver tiltrukket af ham på den måde jeg gerne vil - jeg går meget op i hygiejne, men manden renser ikke ører, dvs at ørevoks er synligt, og han har dårlig ånde meget af tiden... Sådan rigtig dårlig ånde! Jeg synes ikke vores sex er særlig god, det er på mit initiativ, og han virker som om at han ikke ved hvad han skal gøre... 

Og så er der nok den mest fæle af dem alle... Jeg savner ham med få undtagelser aldrig! Vi bor pt langt fra hinanden (+80 km), jeg har studie og han arbejde, så vi ses måske en eller to gange om ugen. Ofte bliver jeg hos ham weekenden over, men jeg vil egentlig gerne bare hjem når vi når søndag... 

Jeg oplever ikke at få den der kildende fornemmelse i kroppen når jeg tænker på ham, og fysisk er jeg ikke særlig tiltrukket af ham heller  Men ALT passer bare sammen, og han er så rigtig for mig!

Skal jeg give det tid og se om det kommer? Eller holder jeg både mig selv og ham for nar ved at lade det fortsætte? Jeg tror jeg er bange for at fortryde fordi det hele bare er så perfekt med ham, at jeg bagefter ikke kan finde en hvor det hele er lige så perfekt, men hvor det virker mere rigtigt i maven  Hjælp søde kvinder...

Det lyder som om, at rent praktisk, så passer alting bare perfekt sammen, men følelsesmæssigt og seksuelt, så er det en anden ting. 

Især det med at du ikke savner ham, det virker lidt bekymrende. Jeg kan savne min kæreste når han er på arbejde og jeg i skole, og glæder mig til vi skal ses  

ErDetSnartNU skriver:

Jeg tror det her er et af de eksempler på, at alting godt kan se rigtig godt ud på papiret uden at fungere i virkeligheden Du siger, at det hele er perfekt, men helt ærligt - det ér det jo ikke. Du synes ikke han går nok op i hygiejne, du savner ham ikke og jeres sexliv er middelmådigt. Kan du se dig selv vænne dig til de her ting? Har du snakket med ham om hygiejnen? I så fald, så kunne du måske prøve at gøre det på en lidt blid måde. Det samme med jeres sexliv - fortæl ham om, hvad du godt kunne tænke dig, og se, om det ikke fungerer. Hvis tingene ikke bliver bedre, så ville jeg gå fra ham, men jeg ville lige prøve at rette op på nogle af tingene inden jeg tog en (for) hurtig beslutning. 

Angående det med savn - har du overvejet, om du blot savner på en anden måde nu? Jeg siger det fordi jeg selv skulle lære, hvordan det er at savne min kæreste i forhold til, hvordan jeg savnede min ekskæreste. Mit forhold til min eks var ikke specielt godt - det var præget af, at jeg ville ham mere end han ville mig, og derfor savnede jeg ham på en "mit liv går i stykker og han kommer aldrig tilbage igen!"-agtig måde. (ok, måske ikke helt så dramatisk, men you get the point ) hvorimod mit nuværende forhold er enormt kærligt og trygt. Derfor savner jeg ham mere på en "det er lidt rart at være alene hjemme lidt tid, men jeg glæder mig til han kommer hjem igen"-måde, hvor jeg mere bliver rastløs end ulykkelig når han er væk. Jeg tror det er fordi jeg ved, at han kommer tilbage og at et par dages afstand ikke har nogen betydning for vores forhold, så derfor tager jeg det hele roligt. Kan det være noget af det samme for dig? 

Nej, det ér jo nemlig ikke HELT perfekt... Og det burde det jo være efter så kort tid tænker jeg 

Mht hygiejne, så har jeg hentydet til det mange gange, men det er som om at han forstår, og bare ikke vil handle på det... Jeg burde måske også bare være ligeglad, men det kan jeg ikke være når jeg kan se ørevoks selvom jeg står 3 meter fra ham  Jeg har nævnt det med vores sexliv, så det er jeg spændt på om ændrer sig, men jeg vil heller ikke have at vi har et forhold der er baseret på god sex og fælles ønsker for fremtiden...  

Mht mit savn, så var det på præcis samme måde med min eks, jeg var sikker på at jeg skulle dø, og han havde det egentlig ok, så det var nok samme situation... Med min nuværende kæreste er det måske faktisk endda samme situation som i dit tilfælde og i mit tidligere forholds tilfælde, bare omvendt - han er ved at dø ved at undvære mig...  Jeg har det nemlig fint med lige at komme hjem og være mig selv i nogle dage, jeg oplever at blive "fyldt op" af samvær efter en fredag-søndag.... 

Du siger det selv: "Jeg oplever ikke at få den der kildende fornemmelse i kroppen når jeg tænker på ham, og fysisk er jeg ikke særlig tiltrukket af ham heller  Men ALT passer bare sammen, og han er så rigtig for mig!"

I mit univers er han ikke den rigtige for dig hvis du ikke tænder på ham. Det er da det grundlæggende i et forhold at du skal tænde på ham! Jeg har været i et forhold hvor han på ingen mulig måde var den rigtige for mig men jeg tændte for stygt på ham! Og sneg med ud i frokostpauserne på gym og var sammen med ham! Det duede bare ikke fordi vi ikke var rigtige for hinanden! Du skal ikke være i et forhold du ikke har lyst til! Du skal ville have 5000% og bare ville ham. Specielt efter kun 4 mdr!

Vi er selvfølgelig alle sammen meget forskellige.

men personligt ville jeg godt nok være skræmt i et forhold hvis man efter så kort tid allerede har planlagt fremtiden så nøje som fælles bopæl og hvornår børn skal ankomme. 

Det er da nu man skal være stormene forelskede og kun tænke i nuet.... 

Jeg fandt sammen med min kæreste for 8 år siden, og vi startede som en flirt( vi kendte hinanden lidt gennem fælles venner) senere blev vi kærester men også bedste venner, vi taler om alt., og ofte så bliver vi begge forbløffet over dem som har problemer i forholdet, for det virker bare ikke til at man taler sammen, man taler ikke om problemerne.

du nævner selv du har problemer med hygiejnen hos ham, at det ikke føles som om han ved hvad han skal når i har sex! Prøv at tale med ham om det, det kunne jo ske han fik øjnene op for noget han ikke er klar over.

en anden personlig holdning jeg har er så også at hvis man har så mange problemer inden man flytter sammen så er det måske ikke helt rigtigt

men det er kun dig der kan mærke om det skal være jer eller ej, lad være med kun at tænke på at han er perfekt for fremtiden, du skulle jo også gerne være lykkelig nu