What to do?

Jeg er stadig sikret fortrinsret, da jeg fortsat vil være fyringsvarslet lærer fra Silkeborg Kommune til august, så jeg mister ikke min 'plads' i jobbanken - dette har jeg tjekket. Uh, jeg er i syv sind og kan følge jeres argumenter både for og imod. Elsker Helenes indstilling, men kan også sagtens se ABC's pointer. Og alle de andre... Jeg har til på torsdag til at tænke over det - men fed position, faktisk, at føle, jeg kan gøre noget - at jeg har muligheden for at vælge og for at handle, selv om det kun gælder min allernærmeste fremtid. Jeg grubler videre...

Selvfølgelig kan du gøre noget...selv!

Det BEHØVER jo ikke være med en følelse af hævngerrighed, hvis du vælger at tage springet!! Det er da også et udmærket argument, hvis det 'bare' føles godt og rigtigt, og er noget, du godt kunne tænke dig!!

Gider ikke at læse hele tråden igen, men jeg mener at kunne huske, at du taler udmærket med lederen, der har fyret dig. Hvorfor prøver du så ikke at lufte tanken for ham? Hvis du er bange for at brænde broer og (modsat mig, hvis det havde været mig) ikke er opfyldt af hævngerrighed, så kunne du jo se på hans ansigt, om han får indvendigt panikanfald over dine overvejelser. Bliver han kort for hovedet, eller 'glædeligt' overrasket B)

Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis jeg var dig... Og for ikke bare at gentage, hvad den ene eller anden allerede har skrevet, så vil jeg bare skrive noget nyt: Det er så almindeligt at blive fyret, at der ikke er nogen grund til at gemme det væk, hvis du om 3-4-5 år igen søger nyt job (fordi du til den tid selv vil prøve noget nyt). Jo, hvis du var blevet fyret pga samarbejdsproblemer eller fordi du havde taget af kassen, så var det noget at skjule. Men at blive fyret som del af en fyringsrunde, hvor der ryger rigtigt mange dygtige medarbejdere i svinget - det er altså ikke nogen skam. Det er ikke fordi jeg vil anbefale, at man omtaler en tidigere fyring i første linje i jobansøgningen. Men når du om nogle år har bearbejdet følelserne omkring fyringen så godt, at den er blevet en del af fortællingen om dig, så kan du sagtens tage den med i forklaringen på, hvorfor du droppede dit gode job til fordel for en midlertidig stilling - det viser bare, at du er åben og troværdig og handlekraftig. Derfor: Tag springet, hvis du føler, at de næste måneders hængen fast i afsked og negative følelser bare er for meget...

Charlotte d. 17. skrev:

Jeg er stadig sikret fortrinsret, da jeg fortsat vil være fyringsvarslet lærer fra Silkeborg Kommune til august, så jeg mister ikke min 'plads' i jobbanken - dette har jeg tjekket.

Jamen så ville jeg nok ikke tøve, så ville jeg nok tage springet, prøve det af og se hvor vingerne bærer dig hen. Når du er garanteret en plads i jobbanken, så er du jo i reglen sikret arbejde, måske vikariater til at starte med, men indtil du tilbydes en fast stilling kan du jo være en del af jobbanken.. Så go for it, tag springet og lad vingerne bære dig! ;)

Lyder det ikke også bedre i fx jobbanken, at man efter fyring fandt vikarjob, end at skulle i jobbanken direkte efter fyringen?? Som arbejdsgiver ville jeg da helt klart satse på den der erkender løbet er kørt, når løbet er kørt. Og på baggrund af dette, hurtigt sadler om, kommer i gear, og kommer videre..... Blot situationen med andre briller på.

Jeg ville skifte job. Ser det ikke som at lukke døren til det gamle sted - er sikker på du vil møde forståelse for at komme videre. Ser det mere som at du åbner endnu en dør. Og til en jobsamtale må man altid stikke en rapand og sige man i noget tid har overvejet at prøve nyt, men at tiden har skullet være rigtig - og det er den nu. For mig er det altid mere vigtigt at have et job man har lyst til at stå op til - og man kan være stolt af sig selv og sit job, og hvad man har nået/opnået i løbet af arbejdsdagen. Hvis først man begynder ikke at føle sig værdsat - forsvinder glæden også. Det er med at komme ud og videre inden dit selvværd bliver kørt i bund og inden du mister al tillid til din nuværende arbejdsplads. Synes ikke det lugter af fyring - synes det dufter af moden kvinde, der har taget en beslutning om at ville fremad i livet og prøve kræfter med noget nyt.

HeleneK Mor til 6 skrev:

Lyder det ikke også bedre i fx jobbanken, at man efter fyring fandt vikarjob, end at skulle i jobbanken direkte efter fyringen?? Som arbejdsgiver ville jeg da helt klart satse på den der erkender løbet er kørt, når løbet er kørt. Og på baggrund af dette, hurtigt sadler om, kommer i gear, og kommer videre..... Blot situationen med andre briller på.

Ja, sådan tænker jeg også!

Åh, hvor er det svært!! Men I giver mig da noget at tænke over. Det eneste, der holder mig tilbage, er tanken om alt det ekstra arbejde - men damn, hvor vil jeg gerne være 'en gave fra himlen' på den anden skole, som virkelig er i nød, i stedet for at være 'den fyrede' på 'min egen'. Overreagerer jeg, når jeg synes, min skoleleder pisser på mig? - her er seneste irritationsudladning: Han har lovet mig en udtalelse før vinterferien. I går, sidste dag før ferien, gik jeg på kontoret for at hente den. Han var der ikke, men sekretæren lovede at spørge ham efter den - og forberedte mig på, at han godt kunne have glemt alt om sit løfte. Jeg fik en sms af ham kl. 15.30 - 'Hej Charlotte, jeg skal nok lave din udtalelse færdig og har jo lovet det til vinterferien. Står du og skal bruge den her og nu, skal jeg nok få den færdig i dag. Men måske det kan vente lidt? Mvh.' Jeg svarer med det samme: 'Hvis du kan nå at gøre den helt færdig til torsdag, er det fint, men ellers bruger jeg den gamle, du skrev til mig for fire år siden. Jeg vil selvfølgelig hellere vente på en god og gennemarbejdet en end have en, der er lavet i hast. Men er torsdag muligt? Mvh.' Intet svar i går, intet svar i dag. I mellemtiden gik det op for mig, at ansøgningen skal være fremme torsdag. Samtidig besluttede jeg at involvere ham i, at jeg faktisk påtænker at søge et vikariat fra lige-om-lidt, da jeg gerne vil være forberedt på hans reaktion, hvis jeg stopper i utide. Så skrev jeg igen sidst på eftermiddagen: 'Hej K. Jeg svarede på din besked i går, men du har ikke svaret på mit spørgsmål. Nu ser det lidt anderledes ud, da jeg skal have sendt en ansøgning allerede onsdag. Kan jeg skrive uddybende til dig på intranettet? - det gælder et vikariat, som begynder snart, og jeg vil gerne høre dit syn på sagen, før jeg søger det. Mvh.' Han svarer en time senere: 'skal nok få den lavet hurtigst muligt. Mvh.' For det første har han ikke skrevet den til den aftalte tid. For det andet vælger han at sms'e mig (-jeg kontakter ham ALDRIG over sms, med mindre han selv skriver til mig først) - og jeg svarer straks, men han vender ikke tilbage med et svar på mit spørgsmål. For det tredje er jeg helt sikker på, at han ikke har læst min sms i dag ordentligt - det er sket MANGE gange, at han kun læser overfladisk og ikke får halvdelen med, og jeg tror ikke på, han har læst, at det gjaldt et vikariat her og nu og altså rammer skolen og mine elever og giver ham en masse bøvl. For det fjerde er det en led situation at sætte mig i, at jeg kommer til at opleve det som et pres fra min side, når jeg beder om udtalelsen - jeg turde jo knap nok rykke ham for den af frygt for, at han så ikke ville gøre sig umage med den. Den, han har skrevet til mig tidligere, var fantastisk, og han KAN lave en rigtig god en, hvis han giver sig tid - men nu føler jeg jo, at jeg 'tvinger' ham til at skrive den hurtigt. Nå, men jeg gav ham muligheden for at fange, at jeg måske smutter om lidt, og det har han ikke kommenteret og formentlig ikke læst. Mon det lige gav mig ekstra stor lyst til at forsvinde i utide? Er jeg urimelig, når jeg mener, han pisser på mig?