Giv mig lidt snusfornuft og objektiv dømmekraft, tak!
Jeg er jo fyret fra august og synes, jeg er langt i 'kriseprocessen'. Jeg passer mit job og har det ok med det - samtidig med, at jeg glæder mig vildt, til der begynder at blive stillinger at søge.
Nu er der så dukket en mulighed op i form af en tidsbegrænset stilling på et 10. klasses-center. En stilling, der går til august, og som jeg stort set kan være sikker på at få. Det er en fyret lærer fra centeret, der har sagt op for at tage nogle kurser. Og der vil næppe være fremtidsperspektiver i form af forlænget ansættelse på centret.
Her er fordele og ulemper ved at søge stillingen:
Fordele:
- Jeg kan få forstærket min p.t. skadede selvtillid ved at fungere i et nyt job - og opdage, at der ER andre skoler i verden end min nuværende.
- Jeg kan undgå et laaaaangtrukkent farvel til min nuværende skole, eleverne og kollegerne.
- Jeg undgår at skulle opleve næste prikkerunde blandt lærerne - om en måneds tid skal formentlig fire af mine kolleger indstilles til forflyttelse, og det gør ondt på os allesammen. I mit tilfælde vil det nok også rippe op i nogle sår.
- Jeg har været irriteret på min leder den sidste tid, fordi han ikke med et ord har givet udtryk for påskønnelse af, at jeg passer mit arbejde på fuldt blus og med samme engagement som altid i stedet for kun at 'levere' det allernødvendigste. (Hvor svært kan det være at sige 'Dejligt, at du bliver med at klø på!'??) Jeg føler INGEN anerkendelse, selv om jeg jo kunne vælge at drosle ned for niveauet, og jeg bliver bare mere og mere ked af og vred over hans behandling af mig.
- Jeg kan, helt primitivt, 'hævne' mig på ledelsen ved at give dem de problemer, det vil medføre, hvis jeg stopper om lidt - mundtlige afgangsprøver i 9., ikke mindst. Så kan de, altså ledelsen, sgu lære det!
- Jeg vil søge job på et nystartet 10. klasses-center i nabokommunen fra august - stillingerne bliver slået op i marts, og det ser vel ret godt ud, hvis jeg på det tidspunkt allerede er i et vikariat på et tilsvarende center.
Ulemper:
- Det vil kræve megen energi og mange kræfter at blive kastet ind i nogle ukendte klasser nu og at skulle sætte mig ind i det stof, de skal til afgangsprøve i til juni, på så kort tid. Set i forhold til, at der kun er tale om et vikariat skoleåret ud, vil det blive mange ressourcer at bruge for så kort tid.
- Jeg vil overlade mine nuværende 9. klasser til panikløsninger i forhold til, hvem der skal føre dem til afgangsprøve (men den risiko har ledelsen jo kendt, da de valgte at varsle min fyring).
- Det vil måske blive opfattet, som om jeg smækker med døren til min nuværende skole, og jeg vil helst holde en bagdør åben til engang ud i fremtiden - hvis/når der bliver nye jobs på skolen.
- Hvordan vil det se ud for potentielle, kommende arbejdsgivere - som jeg IKKE har pligt til at fortælle om min fyring - at jeg tilsyneladende er sprunget fra et fast job på en skole, jeg har været på i 10 ½ år, for at tage et kortvarigt vikariat på en anden skole? (Min veninde og min mand mener, at det vidner om, at jeg er modig og parat til at gå efter det, jeg ønsker - selv frygter jeg, at det lugter langt væk af, at jeg er blevet fyret.)
Hvad tænker I? Lige nu har jeg virkelig lyst, men jeg skal jo også tænke taktisk...
Anmeld