Fyret!!

Jeg føler mig stadig uforstående over, at det blev mig, og mine kolleger har alverdens vilde konspirationsteorier og gisninger, men jeg synes egentlig, jeg har fået 'parkeret' det spørgsmål inde i mit hoved som noget, jeg aldrig vil kunne få svar på eller forstå, og så må det være sådan.

Det tror jeg er rigtig godt! For når det blev lige netop dig, så er det sikkert et resultat af rigtigt mange plusser og minusser, der blev sat op, lagt sammen - og så faldt ud til dit uheld. Jeg har engang været med til at ansætte to nye medarbejdere til en mindre gruppe, der i løbet af et års tid havde mistet tre kvinder og nu bestod af udelukkende mænd. De to nye medarbejdere skulle dække fagområder, der supplerede de allerede ansattes - men det, der for mig var vigtigst fra starten af, var at vi fandt mindst én kvinde. Hvordan havde man på en reel måde kunnet fortælle jobsøgerne om afvejningen mellem supplerende faglighed og køn? Som jobsøgende har jeg også oplevet flere gange, hvis jeg har fået afslaget pr. telefon, at der kommer en lang sludder for en sladder, hvor de regner en masse godt op med en masse, hvor de andre var dygtigere end mig - og hvor jeg ikke er blevet en dyt klogere på, hvorfor de valgte præcis som de gjorde. Nej, den eneste ene helt rigtige grund, findes kun sjældent!

KH Bibi skrev:

Når nu først stillingerne slås op i det tidsrum, fungerer det så også ligesom på feks. hospitaler, hvor stillingerne SKAL slås op, men at der i forvejen er een, der har fået jobbet?

Nej, sådan fungerer det ikke i år. Jeg prøver at forklare - det er indviklet: Det er sådan, at først gør skolerne op, hvad der bliver af stillinger ud fra elevtallet for næste skoleår. Nogle - få - skoler har for mange lærere til for få børn, og de lærere vil så blive indstillet til forflyttelse. Når de så er forflyttet til de skoler, der mangler lærere, vil der - i følge min skoleleder og andre, der har indsigt i det her - med stor sikkerhed stadig være ledige stillinger. De stillinger bliver IKKE slået op, men lagt ud i en jobbank, som jeg og de 26 andre fyrede lærere er med i. Vi har så 5 dage til at søge stillingerne. Hvis ingen af os søger, vil stillingerne blive slået op internt i kommunen - og først, hvis ingen andre søger dem, vil de blive slået op eksternt/'officielt'. Når forflyttelsesrunden er overstået, har jeg og de 26 andre altså absolut førsteret til at søge, og skolerne skal have en meget god grund til ikke at ansætte os - det betyder, at køn og alder fx ikke kan være en begrundelse. Det skal være sådan noget som faglige kvalifikationer, der begrunder et afslag - jeg kan jo fx ikke være fysiklærer. Skolerne i kommunen kender jo formentlig ikke os, der er i jobbanken, så der skulle være tale om helt specielle forhold, hvis de har udset sig, hvem der skal have job. Jeg har veninder på nogle af de skoler, der nok kommer til at mangle lærere, så jeg 'har folk', der kan lægge et godt ord ind for mig. Og så er vi 27 slet ikke 27 længere - nogle har fået jobs i andre kommuner, to går på efterløn, og nogle vil videreuddanne sig. Desuden har vi forskellige kvalifikationer, så jeg er ikke 'oppe imod' 26 andre til de stillinger, der er relevante for mig. På den måde ser det ikke helt sort ud. Jeg kan så have ondt af alle dem, der bliver færdiguddannede til sommer - min arbejdskommune, Silkeborg, er en seminarieby - fordi de ledige stillinger, der bliver, kun vil blive slået op, hvis vi fra jobbankken ikke søger dem eller er kvalificerede. De får meget svært ved at få job i kommunen, og det ser ikke meget bedre ud i nabokommunerne, så de bliver nødt til at flytte langt for at få job - eller søge helt andre brancher. For mig er det jo positivt, at jeg ikke er 'oppe imod' en flok nyuddannede - men jeg har godt nok ondt af dem, der forlader seminariet nu. Og om et par år bliver der lærermangel - hvad skal de nyuddannede lærere lave indtil da? De er blevet stillet i udsigt, at der ville være masser af jobs til dem, men pga. kommunernes økonomi bliver der så fyret og nedlagt stillinger i stedet. 1000 lærere er blevet fyret i DK i år, næste år forventer man, at det bliver 1500. Og så skal vi lige have den danske folkeskole i verdensklasse - med færre lærere, færre timer og færre ressourcer til undervisningsmaterialer...

Johannamor skrev:

Jeg føler mig stadig uforstående over, at det blev mig, og mine kolleger har alverdens vilde konspirationsteorier og gisninger, men jeg synes egentlig, jeg har fået 'parkeret' det spørgsmål inde i mit hoved som noget, jeg aldrig vil kunne få svar på eller forstå, og så må det være sådan.

Det tror jeg er rigtig godt! For når det blev lige netop dig, så er det sikkert et resultat af rigtigt mange plusser og minusser, der blev sat op, lagt sammen - og så faldt ud til dit uheld. Nej, den eneste ene helt rigtige grund, findes kun sjældent!

Det, der frustrerer mig mest i øjeblikket, er faktisk kollegerne, der leder efter den - den eneste grund. Rigtigt mange har øje på en anden lærer, som det efter deres mening 'burde' have været, og så er der ellers gang i teorierne. Jeg har faktisk rigtigt ondt af hende, som de synes, det 'burde' have været, for lige meget hvad, der fik ledelsen til at beholde hende, så er det jo ikke hendes skyld, at det blev mig. Og hun mærker da selvfølgelig, at de tænker sådan, og det er dybt urimeligt og rigtigt synd for hende. Der er også en teori om, at de har valgt mig, fordi min teammakker - som ofte kritiserer ledelsen - måske, måske ikke går på efterløn til efteråret, og for at gøre det 'surt' for ham og få ham til at gå på efterløn nu, har de prikket mig. Den er for langt ude til, at selv jeg tror på den - og jeg har jo ellers haft mine paranoide og vilde tanker om årsagen. Når kollegerne så - i den bedste mening - præsenterer mig for de her teorier, så fastholder de jo også mig i uretfærdighedsfølelsen og tanken om, at der ligger noget 'forkert' bag ledelsens valg. Det er ikke en tjeneste at gøre mig, der, hvor jeg er nu. Mine kolleger trækker på mig som altid og siger, når jeg hjælper dem med forskellige faglige områder, som er mine 'spidskompetencer', at ledelsen åbenbart ikke aner, hvad jeg kan, og hvor meget, jeg kan, som skolen kommer til at mangle. Det giver sådan en bittersød følelse af, at de da for helvede kunne gå til ledelsen og sige det - hvad skal jeg bruge det til? Og igen: Toget er kørt, jeg skal videre. Alt bliver sagt i den bedste mening, men det er ikke nogen hjælp til at komme videre. I øvrigt har min skoleleder sagt til mig, at han tvivler på, en skoleledelse kan 'overleve' sådan en proces som denne - han er så påvirket af situationen, at han med stor sandsynlighed søger væk fra skolen. På en eller anden måde er det da en trøst at vide - og at kunne se på ham - at det her har gjort ondt på ham. Han har fyret seks lærere, en SFO-leder og fire pædagoger. Det skal en chef måske nok kunne, men for ham har det været for hårdt. Han er en skygge af sig selv. Underligt nok er det ham, jeg taler allerbedst med for tiden, når jeg ikke kan overskue situationen. Stockholm-syndromet, måske?

Jeg er helt med. Tak for forklaringen :)