Fyret!!

Jeg har prøvet at blive fyret - i forbindelse med massefyringer for 2 år siden, men da det var i det private erhvervsliv, fik jeg da lov til bare at blive hjemme (og kom ret hurtigt videre med nyt job). Der var ingen der regnede med at en fyret medarbejder kan/gider levere en brugbar indsats. Forventes du virkelig at præstere det samme engagement på din arbejdsplads HELT frem til sommerferien? Det finder jeg urimeligt - både over for dig OG overfor dine 'kunder' eleverne.

Jeg er også blevet fyret/har selv sagt nej til forringelse af kontrakt.. Jeg var HELT ovenpå til samtalen, og sagde selv, at jeg ikke synes vi skulle forlænge kontrakten osv.. Men efter 1 uge blev jeg godt nok ked af det -mister mine super søde kolleger, som alle har bakket MIG op.. Jeg sygemeldte mig, og efter 9 dage hev jeg mig selv op på hesten igen.. Og jeg er på mit snart forhenværende arbejde og har det ok -dog gør jeg INTET ekstraordinært -og jeg har det fint med det!! Dog har chefen også været på ferie i over 1 mdr, så der har vi alle nydt det :P Men chefen skal ikke brokke sig én gang eller nægte at give mig de penge jeg har fagforeningens ord for at jeg skal have -så skal jeg fortælle nogle ting! Men Charlotte, det er ikke sjovt at blive fyret -om man så er med på den eller ej.. Det du skal tænke på er, at din chef går glip af din kunnen og dig -det bliver et tab for ham!

LYP skrev:

Forventes du virkelig at præstere det samme engagement på din arbejdsplads HELT frem til sommerferien? Det finder jeg urimeligt - både over for dig OG overfor dine 'kunder' eleverne.

Jeg har været i tæt dialog med lederen de sidste dage og aftalt, at jeg som udgangspunkt vender tilbage fra i morgen og passer mit skema som altid. Det er mit eget ønske at vende tilbage nu. Hvis jeg så finder ud af, at jeg ikke kan overkomme det, må vi lave en ny aftale, og vi har allerede talt om, at der er en enkelt opgave, jeg godt ville kunne overlade til en anden. Jeg tror ikke som udgangspunkt, mit engagement vil være mindre. Ikke i forhold til undervisning og elever. Der vil være andre opgaver, jeg med god samvittighed vil kunne se stort på, men jeg kan ikke undervise, hvis jeg ikke er velforberedt og kan stå inde for kvaliteten, og jeg kan ikke lade være med at tage mig af 'mine' unger. Nu har jeg også afgangsprøverne til sommer, og der SKAL og VIL jeg være 'toptunet' - eller, hvis jeg skulle finde noget andet forinden, kunne sætte en kollega ind i tingene på ansvarlig vis. Men nu må vi se, hvad fremtiden bringer - jeg tror, mit job er sådan et, som man ikke kan 'snyde' sig lidt fra nogle dage og kun være til stede på halvt blus på. Hvis jeg ikke kan klare at stå i en klasse og undervise, så kan jeg ikke - og det vil straks vise sig. Jeg kan jo ikke 'gemme mig' i et hjørne og være halvt til stede. Og så glæder jeg mig meget til at se mine søde elever igen. Det giver jo også mig en masse.

TinaK skrev:

Men efter 1 uge blev jeg godt nok ked af det -mister mine super søde kolleger, som alle har bakket MIG op..

Og det er jo lige dét, der på en gang er fantastisk dejligt og fantastisk svært: Når jeg modtager 117 sms´er fra kolleger, der tager kærligt hånd om mig og udtrykker deres vrede mod ledelsen og opbakning til mig - når jeg nu i ugens løb har taget imod buketter og gaver fra samme skønne kolleger - og når jeg generelt er omgivet af de hjertevarme, dejlige mennesker hver eneste dag - så er det jo også en påmindelse om, at jeg mister dem og deres skønne selskab. Så vel tuder jeg 'på den fede måde' over deres varme og omsorg - men dæleme også på den ufede måde, fordi vi ikke skal fortsætte med at være sammen. Præcis, som da jeg modtog verdens sødeste brev fra 'min' 8. klasse i går - det varmer og gør rigtigt, rigtigt godt, men det gør GODT nok også ondt.

Frede skrev: Ej, ej, ej.... det var ligegodt sa''''! Troede godt nok, det var de unge og uerfarne, der røg først, hvis jeg skal være helt ærlig. Du mener forhåbentlig kun i jeres verden, ik'?!

Hvordan går det, Charlotte? Er du kommet længere ud mod 'den anden side' eller er det lidt det samme endnu?

KH Bibi skrev:

Hvordan går det, Charlotte? Er du kommet længere ud mod 'den anden side' eller er det lidt det samme endnu?

Jeg er kommet et pænt stykke, synes jeg, men jeg går stadig i sort indimellem. Det er ikke længere rent kaos i mit hoved, og jeg er meget bevidst om, hvad der sker. Fx gik det op for mig i sidste uge, at når jeg havde haft en rigtig god dag på arbejdet eller havde talt med min skoleleder på en god måde, så blev jeg enormt oplivet og glad - men at det bundede i, at jeg ubevidst bildte mig selv ind, at 'nu var det hele godt igen', og at nu var krisen ovre. Herefter skulle jeg så endnu engang forklare mig selv, at nej! - det hele var ikke ovre, jeg var/er stadig fyret. Nu føler jeg selv, at jeg er godt på vej i nyorienteringsfasen - jeg er faktisk rigtigt nysgerrig efter, hvilken skole, jeg havner på til august. Jeg har sendt en uopfordret ansøgning og fået et meget positivt svar. Det var en rigtig sund oplevelse, fordi det også var med til at få mig til at erkende, at det altså er dér, jeg er nu - at jeg skal søge og have et nyt arbejde. Desværre skal vi hen til marts/april, før stillingerne bliver opslået, og det er svært at vente så længe, når jeg nu gerne vil gøre noget aktivt. Jeg er holdt op med at tude om natten ved tanken om, hvad jeg skal gøre, hvis jeg IKKE får arbejde. Det hedder 'NÅR', ikke 'HVIS', jeg får arbejde lige nu. Jeg tænker, at det ikke hjælper mig det fjerneste at tage sorgerne på forskud - det bliver ikke lettere at stå arbejdsløs til august, fordi jeg har tudet ved tanken i januar og februar. Og så skal jeg til psykolog på torsdag og glæder mig til at læsse af til en udenforstående. Jeg føler mig stadig uforstående over, at det blev mig, og mine kolleger har alverdens vilde konspirationsteorier og gisninger, men jeg synes egentlig, jeg har fået 'parkeret' det spørgsmål inde i mit hoved som noget, jeg aldrig vil kunne få svar på eller forstå, og så må det være sådan. Overordnet er jeg sikker på, jeg kommer stærkt tilbage i et nyt job, og jeg tror endda, det kan blive spændende at begynde et nyt sted.

Det lyder da i hvert fald som om, at du er på vej i den rigtige retning. Godt gået! Når nu først stillingerne slås op i det tidsrum, fungerer det så også ligesom på feks. hospitaler, hvor stillingerne SKAL slås op, men at der i forvejen er een, der har fået jobbet? Jeg sender x'ede fingre i din retning :)

KH Bibi skrev:

Når nu først stillingerne slås op i det tidsrum, fungerer det så også ligesom på feks. hospitaler, hvor stillingerne SKAL slås op, men at der i forvejen er een, der har fået jobbet?

I min kommune, ja! Det er derfor man i hvert fald i min kommune ikke skal sidde og vente på, at stillingerne bliver slået op, men allerede skal være ude med snøren i jan/feb måned, hvis man vil være sikkert på et job. Efter jan/feb måned ved allle skoleledere allerede, hvilke stillinger der skal besættes, og hvilke der skal vinkes farvel til. Her den anden dag overhørte jeg en samtale fra kontoret, hvor der blev sagt: 'Vi er så heldige, at vi hverken skal af med nogen eller have nogen ansat'.

Det var da en herlig tanke at have i mente, Frede :)