Fyret!!

Øv også Charlotte. Jeg har selv prøvet at blive fyret (jeg er også lærer) I den kommune jeg arbejdede var der skolelukninger, og for at give plads til tjenestemændene fra de lukkede skoler, var vi 5 overenskomstansatte der blev fyret! Jeg var lige kommet tilbage fra barsel for vores 3. barn, da jeg blev kaldt ind på lederens kontor og modtog en fyreseddel. Begrundelsen var, som du også har oplevet, en gang hø. Der var ingen faglig begrundelse for at det skulle være mig der røg ud. Oven i købet oplevede jeg, at en kollega, på samme tid, søgte arbejde andet sted, og at der dermed blev en stilling fri, den blev f...... givet til den mandlige lærer, der havde været vikar for mig under barslen. Det gjorde ondt. Ledelsen gav som begrundelse, at der manglede mandlige lærere på skolen... Jeg blev meget ked, og havde lyst til at sygemelde mig de sidste 3 måneder, men jeg holdt ud, fordi elever og forældre næsten dagligt gav udtryk for at de var glade for mig. Jeg var så heldig, at en bekendt, som havde hørt om min fyring, anbefalede mig som hendes vikar, under hendes barsel. Og på den måde kom jeg i arbejde igen, uden at have nået at være arbejdsløs. Og jeg fryder mig over at sige, jeg er meget mere glad for min nye arbejdsplads. Det er en meget større skole, nogle skønne elever, mange fantastiske kolleger og ledelsen er der mere go i, end på den forrige skole. Jeg håber for dig at du kan være lige så heldig, og at du bliver, om ikke mere glad, så i hvert fald glad for din kommende arbejdsplads. Husk på, der er altid søde, dygtige, krævende, givende, søgende... elever der bare venter på at du kommer og er noget for dem. knus til dig. :skole:

luj skrev:

Øv også Charlotte. Jeg har selv prøvet at blive fyret (jeg er også lærer) I den kommune jeg arbejdede var der skolelukninger, og for at give plads til tjenestemændene fra de lukkede skoler, var vi 5 overenskomstansatte der blev fyret! Jeg var lige kommet tilbage fra barsel for vores 3. barn, da jeg blev kaldt ind på lederens kontor og modtog en fyreseddel. Begrundelsen var, som du også har oplevet, en gang hø. Der var ingen faglig begrundelse for at det skulle være mig der røg ud. Oven i købet oplevede jeg, at en kollega, på samme tid, søgte arbejde andet sted, og at der dermed blev en stilling fri, den blev f...... givet til den mandlige lærer, der havde været vikar for mig under barslen. Det gjorde ondt. Ledelsen gav som begrundelse, at der manglede mandlige lærere på skolen... Jeg blev meget ked, og havde lyst til at sygemelde mig de sidste 3 måneder, men jeg holdt ud, fordi elever og forældre næsten dagligt gav udtryk for at de var glade for mig. Jeg var så heldig, at en bekendt, som havde hørt om min fyring, anbefalede mig som hendes vikar, under hendes barsel. Og på den måde kom jeg i arbejde igen, uden at have nået at være arbejdsløs. Og jeg fryder mig over at sige, jeg er meget mere glad for min nye arbejdsplads. Det er en meget større skole, nogle skønne elever, mange fantastiske kolleger og ledelsen er der mere go i, end på den forrige skole. Jeg håber for dig at du kan være lige så heldig, og at du bliver, om ikke mere glad, så i hvert fald glad for din kommende arbejdsplads. Husk på, der er altid søde, dygtige, krævende, givende, søgende... elever der bare venter på at du kommer og er noget for dem. knus til dig. :skole:

Tak for den historie. Den minder en del om min: Naboskolen lukker. For to år siden fik vi fælles ledelse. Alle lærere fra naboskolen går i 'fælles pulje' med os, og så fyrer man tre fra min skole og to fra deres. Ikke pga. tjenestemænd fra deres skole, men fordi, man fra kommunen har besluttet, at vi er et fælles lærerkollegium. Selvfølgelig har vi også en masse tjenestemænd, der ikke har været i spil, men det er endda et vilkår, jeg kan leve med. Men altså: Naboskolen har ingen overbygning - altså kommer alle lærerne derfra UDEN erfaring med overbygningen, og så fyrer man mig, der har 11 års erfaring med ovb. Vi mener, at der er en skjult dagsorden fra ledelsens side - de har af uvisse årsager et horn i siden på overbygningslærerne, og nu vil de måske 'rydde op' og sætte nye kræfter ind. Held og lykke til dem, der skal til at sætte sig ind i alt det faglige, alle reglerne osv. for afgangsprøver m.v., når nu jeg forsvinder, og flere af 'de gamle' fra ovb. går på efterløn. Kollegerne kalder mig 'fagkonsulenten', fordi jeg har autisthjerne inden for mine fag. Og jeg har i den grad været en af de 'friske' og nytænkende i ovb., bakket ledelsen op i nye initiativer, hvor dem, ledelsen måske reelt er trætte af, er på vej på efterløn og pension. Jeg har arbejdet to år på en anden skole for 12-14 år siden. Den elskede jeg også, og jeg troede ikke, jeg kunne trives andre steder. Det skal jeg lige huske på også.

Øv da Charlotte! Husk at det er godt at få reageret og ikke bare være den søde pige. Jeg er spændt på at høre hvad din 'bløde' leder siger til dit brev. Tænker på dig. Har aldrig selv været fyret, men har i kraft af mit tidligere tillidsmandshverv været med til at give besked til mange desværre!

Åh nej Charlotte. Det var dog en yderst dårlig start på det nye år, og da dobbelt træls når du slet ikke havde fornemmet det. Har ikke selv prøvet at stå i situationen, men kan sagtens sætte mig ind i hvor forfærdeligt, det må være. Håber, at du kommer bedst muligt gennem det, og at der venter dig et drømmejob et andet sted efter sommerferien.

Øv for noget møg!! Jeg kan godt forstå din frustration over meningsløsheden!! Jeg har heldigvis ikke selv prøvet det; men har lige 'overlevet' en prikkerunde. Selv om jeg ikke blev prikket, synes jeg det var ekstremt belastende; både i perioden op til afklaringen, men i særdeleshed også i ugerne efter. Det gik bare rigtig tæt på, på én eller anden måde. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med at finde dine nye ben at stå på!!

Charlotte, sikke noget møj!! godt du bruger os!! Du finder helt sikkert noget bedre... det plejer det at ske, når man mister fx. et jo... men jeg har også svært at fatte, at det er sket for dig - fyresedlen altså!! En god lærer er jo guld værd!!

Øv - stakkels dig... Jeg har prøvet at blive fyret - efter 13 år på samme arbejdsplads. Og jeg ved, at det må være hårdt for dig med fyringen - simpelthen fordi dit arbejde i så høj grad er knyttet til din identitet (det er tydeligt efter at have fulgt dine indlæg her). Sådan var det også for mig. Jeg havde arbejde et sted af den slags, som alle misunder én 'nej, arbejder du der?' - og alle i hele Danmark kender. Så i høj grad definerede jeg mig selv med mit arbejde. Jeg havde haft forskellige jobfunktioner og var til sidst havnet et sted, der ikke var mig - så faktisk havde jeg været jobsøgende et stykke tid, dog uden held. Jeg fik en god aftrædelsesordning, og alt så på overfladen fint og udramatisk ud (de fleste fik aldrig at vide, at der var tale om en fyring, men troede vist, at det var helt frivilligt). Den del af livet, der ikke fandt sted på arbejde, var også rigtigt lys (ny kæreste, hurtig graviditet...). Men: På trods af alt det fine tog det alligevel et par år at komme videre rent mentalt. Jeg havde en naturlig pause i jobsøgningen, da jeg skulle på barsel, inden jeg havde fundet nyt job - og da jeg bagefter fik et job kunne jeg se, hvordan den pause havde været nødvendig for mig: Nu kunne jeg sælge mig som mig selv uden at definere mine kompetencer ud fra mit forrige job. Der er masser af følelser, der er knyttet til en fyring som den, du har været igennem (og jeg i sin tid): sorg over at miste (kolleger, vaner, dagligdags rutiner), bitterhed over at være blevet fravalgt, frustration over ikke at have gjort det godt nok, usikkerhed over fremtiden, vrede over at blive fravalgt... Og det tager tid at komme videre. Så tag du dig en sygedag eller -uge for at skabe luft. Til gengæld tror jeg så også, at det er vigtigt at fokusere på at komme videre - og ikke hænge sig i vreden, bitterheden, sorgen eller frustrationen. Jeg gik på arbejde i et par måneder efter at jeg var blevet fyret. Jeg gjorde mit job - men jeg engagerede mig ikke i diskussioner, jeg fravalgte aften- og weekendarbejde, jeg gik tidligere hjem, jeg gik udenom konflikter osv. Jeg ved ikke, hvilke muligheder du har for at skrue ned for blusset som lærer, men prøv at skrue ned, så du mere og mere skaber afstand mellem dig og dit job - både i tid og i følelser - det har du brug for. Og så held og lykke med at komme videre!!!

Ej det er jeg også ked af at høre! Håber virkelig at uanset udfaldet at du får det bedre og kan komme ud på den anden side ;) Jeg hepper i hvertfald!

Øv. Og hvor er det bare lamt at man ikke kan give en ansat gennem 10 år ren besked om hvorfor at det netop er hende der er udvalgt/fravalgt. Vi har også haft en fyringsrunde her hos os, jeg vidste på forhånd at jeg ikke var i spil, da jeg er 'statsfinansieret' i de næste to år (er med i et projekt), men det var ubehageligt at være vidne til andre kollegaers afgang, og de latterlige begrundelser de fik med. Den ene som har været ansat gennem mange år også, fik af vide at man ikke fandt at hun havde de nødvendige kompetencer til det arbejde hun udførte (hun har så siddet med området i min. 10 år) så det kunne man vel godt have gjort obs på før! Du skal i hvert fald have held og lykke med jobsøgning osv.

AyLa skrev:

Øv. Og hvor er det bare lamt at man ikke kan give en ansat gennem 10 år ren besked om hvorfor at det netop er hende der er udvalgt/fravalgt.

Ja - sådan har jeg også tænkt - men nu har min tillidsmand fået mig til at vende den lidt: Hvis jeg havde fået en besked om, at jeg ikke har udført opgave x eller y godt nok, eller at jeg er for meget et-eller-andet eller for lidt noget-helt-andet, ville jeg formentlig være gået endnu mere i kulkælderen - føle mig langt mere personligt ramt - og eftersom jeg nok ikke ville være enig i den vurdering, ville jeg føle det ENDNU mere uretfærdigt. Til ingen verdens nytte, når beslutningen ligger fast. Havde der været tale om en fyring i anden anledning end besparelser - altså, hvis jeg slet og ret blev fyret for ikke at have udført mit arbejde godt nok - ville jeg selvfølgelig skulle have en klar udmelding. Men når der nu er tale om, at fyringskravet kommer 'oppefra' og af besparelsesårsager, så er det måske alligevel en god politik - eller den mindst ringe politik - at man ikke får at vide, at man 'i øvrigt burde have...' eller 'ikke har været så god til...'. Jeg tror i øvrigt fuldt og fast på, at min ledelse har sat adskillige scenarier op og jongleret rundt med mange navne i processen - ikke, at de straks har tænkt, at nu kunne de komme af med mig. Måske ender kabalen med at gå op på en bestemt måde, fordi den bare før eller siden skal gå op, og så ender det med at blive x, der prikkes, hvor det lige så vel kunne være blevet y eller z. I hvert fald kan jeg mærke, at jeg er ved at vinde lidt mod tilbage i forhold til, at jeg er offer for besparelser og ikke for ledelsens personlige motiver for at ville af med mig. Jeg messer for mig selv, tilskyndet af min tillidsmand: 'Vi var mange lærere, der blev fyret i Silkeborg i mandags'. Og i morgen skal jeg til møde på skolen med henblik på at komme rigtigt på arbejde igen på mandag. Jeg er langt fra færdig med at tude og være nede, men jeg begynder - glimtvis - at tro på, det ikke er jordens undergang, trods alt.