Hvem har ret - mig eller manden?

HeleneK Mor til 6 skrev:

Den gang jeg fik min første løn, der købte jeg alt det jeg ikke fik dagligt der hjemme :laugh: Min Far var Professor i hjerte-kar sygdomme, så hjemme hos os var fedt, navnligt animalsk fedt noget vi aldrig så.. I dag er jeg vild med krølfedt fra culotten, fedtmarmorreringen i bøffer og alt hvad der er fedt generelt. Det er helt klart fordi det var en mangelvarer da jeg var barn, og fordi min familie fik skabt et helt unaturligt forhold til det ved at enten diskuterer det, være uenige om det, skære det fra, eller spise det i smug (min Mor). Jeg så her forleden et skægt interview med brødrene Price, hvor de bla fortalte at de ikke fik slik der hjemme, hvilket resulterede i at de gik amok når de var ude, og som voksne hældte sukker i ufattelige mængder i alt hvad de kunne hælde sukker i, og at deres konklussion helt klart var, at forbud/overdrivelse gør børn til den slags voksne som forældrene præcis IKKE ville have de skulle blive. Den smilede jeg lidt af, for det kender jeg godt personligt (mht fedtet), og fra overdrivelse og forbud med mine ældste, nu voksne sønner, som også gav bagslag bla med rygning og TV-kiggeri.... :) Tror den ene farede ud og købte smøger da han fyldte 18 og den anden burede sig inde og så fjernsyn i dagevis :laugh: Og korrekt, jeg kan slet ikke lide slik! Jeg elsker chokolade, alle slags - som barn fik jeg kun mørk chokolade med højt cacaoindhold og slik, da der var for meget fedt i mælkechokoladen, og 'Professoren' hellere ville have sukker i kroppen end fedt, da sukker i moderate mængder ikke giver hjerte-kar sygdomme som fx fedt gør. Så man er produkter af sin barndom på godt og ondt. Her forsøger jeg nu, at gøre alt tilladt, så der kommer en naturlighed omkring det hele, og de ikke bruger deres første løn på Haribo og Malaco og går hjem og smugspiser det :)

Go historie med fedtet! Har billeder inde i hovedet af manden som står og skærer fedt fra og konen som står og fråder i smug :laugh: Kan godt følge din tankegang. Synes bare også der er en anden side af sagen. De vaner og normer som vi har med os fra barnsben, ligger bare så dybt i os. Selvom jeg rigtigt godt kan lide slik, så har jeg det næsten aldrig i huset. Hvis jeg køber noget så er det for at spise det med det samme. Det havde vi heller ikke da jeg var barn. Jeg spiste havregrød til hverdag som barn. Det var ikke dem første tradition jeg førte med mig ind i voksenlivet, men det føles rigtigt at gøre nu hvor jeg har et barn. I weekenden var der cacao inkl. hvidt brød med tandsmør (denne kombination er absolut min største 'last' i dag) I øvrigt så tænker jeg at det sikkert gjorde langt større indtryk på dig at se din mor spise i smug, end at din far havde en holdning til fedtet. Så ja forbud skaber da stor polemik omkring sukkeret, men man kan ligeså godt være med til at give sine børn sunde vaner. Usunde vaner er nemlig ikke nemme at ændre. Her er der heller ikke så mange forbud, men synes ikke man kan kalde ting for forbud før det er noget børnene selv efterspørger .. Men altså selvom min datter nu ved hvordan sukkerskålen ser ud og hvad den indeholder, så får hun altså ikke lov til at gå løs i den, hver gang hun ser den :woohoo: Men tror faktisk det vigtigste er ikke at blæse det op, når der er sukker eller når der ikke er.

Her i huset er der også en meget afslappet holdning til slik. Kan sagtens have en slikskål stående fremme i dagevis - indtil det ikke er lækkert mere :( ...okay ikke når den lille er i nærheden - men det er ikke fordi det er slik, han er bare i ALT :woohoo: :woohoo: Vi har en stor kasse med alt vores slik, og min datter og jeg har lige ryddet op i den :silly: tror vi smed 4 'fødselsdagsslikposer' ud + en masse andet som var blevet for gammelt. Hun har et meget afslappet forhold til slik - vil faktisk hellere have frugt. ...og hun er altså slank som en ål :P

*mor* skrev:

NikiFin skrev:

jeg fik eksplicit svar: Når jeg laver maden laver jeg den på min måde. Slut.

Hvor kunne det dog bare være nemt, hvis jeg bare kunne sige sådan B)

efter min mening var det uacceptabelt i en familie. Det troede jeg før jeg giftete med min mand. Han viste mig at faktisk der er mange umulige ting som er mulige alligevel. Jeg er også en god elev og siden han gør noget ved mig gør så jeg det samme ved ham. Han kan selvfølgelig ikke lide det men han accepterer det ikke mindst fordi han ved godt at det her jeg har lært præcis fra ham. Med hans sten egen sten på hans eget hoved. Er det ikke retfærdigt? Synd at nogle gange børnene betaler for det.

HeleneK Mor til 6 skrev:

Så man er produkter af sin barndom på godt og ondt. Her forsøger jeg nu, at gøre alt tilladt, så der kommer en naturlighed omkring det hele, og de ikke bruger deres første løn på Haribo og Malaco og går hjem og smugspiser det :)

:klap: Synd at de fleste ikke kan indse det

så er det jo lidt min mors skyld at jeg er en sucker for slik, kage, sodavand og junkfood i vilde mængder.. Hvor er ansvarsfralæggelse dog en rar ting - det letter helt.. he he

Min mor prøvede faktisk i flere år at lære mig at spise chokolade og kager så at jeg bliver lige som alle andre folk men totalt uden helt. Jeg lærte det selv da jeg var gravid. Alligevel spiser jeg kun chokolade men kan ikke lige kager

HeleneK Mor til 6 skrev:

Jeg så her forleden et skægt interview med brødrene Price, hvor de bla fortalte at de ikke fik slik der hjemme, hvilket resulterede i at de gik amok når de var ude, og som voksne hældte sukker i ufattelige mængder i alt hvad de kunne hælde sukker i, og at deres konklussion helt klart var, at forbud/overdrivelse gør børn til den slags voksne som forældrene præcis IKKE ville have de skulle blive.

Det kan også godt gå den anden vej. Da jeg var barn, stod der slikskåle overalt, og vores køkkenskabe var altid fyldt op med pålægschokolade og nutella - til mine venner og legekammeraters store glæde. Jeg selv var ikke så vild med det på dén måde, sikkert fordi det altid var der. Jeg spiste ikke særligt meget af det i min barndom, men det gjorde jeg til gengæld, da jeg flyttede hjemmefra. Der lå noget hjemligt og trygt i det at have huset fyldt med alskens godter - og nu blev det spist!

Frede skrev:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Jeg så her forleden et skægt interview med brødrene Price, hvor de bla fortalte at de ikke fik slik der hjemme, hvilket resulterede i at de gik amok når de var ude, og som voksne hældte sukker i ufattelige mængder i alt hvad de kunne hælde sukker i, og at deres konklussion helt klart var, at forbud/overdrivelse gør børn til den slags voksne som forældrene præcis IKKE ville have de skulle blive.

Det kan også godt gå den anden vej. Da jeg var barn, stod der slikskåle overalt, og vores køkkenskabe var altid fyldt op med pålægschokolade og nutella - til mine venner og legekammeraters store glæde. Jeg selv var ikke så vild med det på dén måde, sikkert fordi det altid var der. Jeg spiste ikke særligt meget af det i min barndom, men det gjorde jeg til gengæld, da jeg flyttede hjemmefra. Der lå noget hjemligt og trygt i det at have huset fyldt med alskens godter - og nu blev det spist!

Lidt sjovt.. og det hjælper, at forstå hvorfor vi har det sådan med slikskåle... Det hænder stadigvæk, at jeg går min Mormors slikskab igennem.. dog kun i drømme... men stadigvæk!!!