Hvem har ret - mig eller manden?

Hader sukkerforskrækkelse! Især når man ikke har styr på, at fedt oftest er værre *tsk*

De kloge siger jo, at havregøden er sundest uden noget som helst på! Men så smager havregød jo rædselsfuldt >.< Her er der masser af smør og sukker på... Lea kan godt lide dne med kanel en gang imellem ;) Jeg ser intet problem, så længe at hun er aktiv (at i holder hende aktiv), at hun får varieret kost resten af dagen (det er iorden at den smutter også) og at hun får børstet tænderne morgen og aften!

Som flere skriver er problemet med sukker, at det tilfører kosten kalorier uden at der følger andet med (ingen vitaminer, proteiner, fibre...), og eftersom de fleste af os skal spare på kalorierne er der ingen grund til at spise mere sukker end nødvendigt. Og er sukker så nødvendigt på havregrøden / i havregrynene? Der er smag og behag jo forskelligt, og jeg synes, at det må være op til den enkeltes smagsløg, om der skal sukker på. Hos os er 'standardmorgenmaden' enten havregrød m. hindbær eller havregryn m. rosiner/müsli. Den 6-årige får sukker på begge dele - den 4-årige spiser det uden, fordi det er sådan hun foretrækker det. Manden spiser absolut ikke sukker - og jeg har lært mig at spise havregryn m. (få) rosiner og ingen sukker - simpelthen fordi jeg har brug for at begrænse kalorieindtaget. Så hvad vil jeg råde dig til? For det første at det er fint at udskyde din datters 'behov' for sukker - du behøver ikke snyde hende, men hun får jo heller ikke rødvin lørdag aften, fordi du gør det, vel? For det andet at du lader være med at antage, at din datter 'hellere' vil have sukker på end at undvære - nogen har faktisk ikke den sukkertrang. Og for det tredje at du og din mand tænker i hele kostens sammensætning og ikke hænger jer i mængden af sukker i morgenmaden. Der findes anbefalinger for, hvor meget sukker der generelt må være i kosten, og det er dem, man bør forholde sig til. Som forældre har vi det overordnede ansvar for at ungerne spiser sundt - og der kan man jo så have i baghovedet, at sukker på havregrøden i det store regnskab betyder, at der er mindre 'luft' til også at få sukker i vingummier, sodavand, kage osv.

HeleneK Mor til 6 skrev:

Grunden til, at man anbefaler at reducere mængden af sukker i kosten, er ikke at sukkeret er usundt i sig selv. I stedet handler det om at sikre, at kosten indeholder nok vitaminer og mineraler og om at forebygge overvægt. Jo mere sukker, der er i maden, jo mere reduceres mængden af kostfibre, vitaminer og mineraler. Hvilket så IKKE er tilfældet i fobindelse med havregrød! Så hvad det er han virker så ophidset over er mig lidt af en gåde :)

Det er ikke så meget fordi han synes det er meget slemt at spise sukker. Overhovedet ikke. Det er mere det at hvis vi giver hende det på morgenmaden, så kan vi være med til at skabe et livslangt behov for sukker på morgenmad (præcis som jeg har fået) (kan godt høre at du ikke synes det er et problem) Så det er mere det, at det vi giver hende en dårlig vane, som hun pt. ikke viser behov for. Jeg er enig i at det ikke nødvendigvis er usundt med et lille drys sukker, men der er jo sukker i mange ting, og lige pludselig er mange bække små blevet til en stor å :laugh: Og ja fordi at morgenmad spiser man hver dag. De gange hun ellers får sukker, er jo ved særlige lejligheder og når vi får tilbudt det ved besøg. Kan sagtens følge ham, hvis det ikke havde været fordi jeg ikke selv kan undvære sukkeret på min havregrød.. Tror han er ophidset, fordi han troede vi var enige på dette punkt og fordi det ligger ham meget på sinde.

MAMMARAZZI skrev:

*mor* skrev:

MAMMARAZZI skrev:

Er det ham der har bestemt, at en klat smør er sundere end et drys sukker :laugh:

Smørklatten kommer sig af, at hun er en lidt lille pige og derfor har brug for det ekstra fedt. Vi giver hende også sødmælk. (på trods af at det er det slemme animalske fedt :ohmy: ) Hun er godt nok ellers kommet lidt efter det på det seneste og er også begyndt at spise mere varieret. :cheer: Men kan godt se hvad du mener. Manden plejede også at spise grøden med mælk og sukker før hun kom til verden.. Så synes det er så fjollet.

Godt du læser mit indlæg på den måde - var lige lidt bange for, at det måske virkede lidt for hårdt :ohmy: Måske det er jeres første barn? Der er man jo altid lidt ekstra 'vi skal bare gøre det så godt' - sådan var jeg i hvert fald selv :cheer:

Nej synes ikke dit indlæg virkede hårdt B) Og JA det er vores første barn, så det har du helt sikkert ret i.. De valg vi tager nu, kommer til at danne grobund for vores liv de næste mange år.. Ja sådan føles det i hvert fald.. Vi tænker bare alt for meget over alting og meget bliver blæst fuldstændigt ude af proportioner :silly:

Frede skrev:

Jeg gider ikke diskutere smør contra sukker, så jeg laver lige en anden indfaldsvinkel på din tråd: Jeg har også altid været sukkerhysterisk med mine børn. Mine børn var gamle, før de fik lov at spise det første stykke slik. Jeg har derimod aldrig været hys med de voxnes indtag af sukker og usund mad og drikke. Herhjemme er der nemlig forskel på børn og voxne. Børnene får ikke lov til at indtage samme mængde usund mad og drikke som de voxne. Børnene får fx ikke lov til at tage et hiv af deres farmors cigaret, eller en tår af min cola eller min mands øl, og det får ikke os voxne til at sætte os ned på børneniveau. Vi voxne skal ikke sidde og spise havregrød resten af livet, fordi vi har børn. Der SKAL være forskel på voxne og børn - hvem skal børnene ellers føle sig trygge hos, hvis ikke de kan have tillid til, at de voxne kan sætte grænser og passe på dem? I mine øjne er det misforstået hensyntagen at de voxne begynder at sætte sig selv et sted, hvor børnene ikke længere kan have respekt for dem. Det er ok at praktisere en sund livsstil og således være rollemodeller for sine børn, men det er helt hen i hegnet, at de voxne skal give afkald på 'voxenting', fordi der skal gælde de samme regler for voxne og børn. Mine børn er store nu (5 + 9), og de klager nogen gange over, at de voxne må mere end de små. De får den samme forklaring hver gange: Vi voxne vil passe på jeres helbred og forlænge deres levetid ved at give dem sund mad og drik. Det er vigtigt at give jer et sundt grundlag i bardommen. Den køber begge mine børn.

Er enig i at det er de voksne som bestemmer og at børn ikke skal styre de voksnes liv. Det er også derfor jeg kun synes man skal omlægge sit liv de steder man selv har lyst og mod på det. Og jeg har IKKE lyst til at undvære sukker på min havregrød. Men jeg tænker bare lidt, at vi jo helst vil have at vores børn lever sundt hele deres liv Ved at lære dem at de voksne må fx spise sukker på havregrød, kager, drikke sodavand, drikke øl og ryge cigaretter for den sags skyld (ved selv at gøre det, men sige nej til dem), så venter de vel bare på selv at blive voksne, så de kan gøre det samme. Det er lidt derfor jeg ikke kan se pointen i at sige nej til min datter.. Det lærer jo, at det de ser, er sådan man gør :dry: Men derfor vil jeg da heller ikke selv undvære fx kaffe og et glas rødvin i ny og næ, men den vane har jeg heller ikke noget imod at give videre.. Da jeg ikke synes det er et problem for de fleste voksne (selvom de ikke får lov, når de er børn) Men igen.. Det er svært at spå om fremtiden, så det kan da godt være, at det virker. Der er jo også mange andre ting som spiller ind på hvordan vi spiser og hvor vi er sunde og usunde..

Johannamor skrev:

For det andet at du lader være med at antage, at din datter 'hellere' vil have sukker på end at undvære - nogen har faktisk ikke den sukkertrang Min datter har en sukkertrang:) Hun foretrækker det søde og i øvrigt også det stærke :ohmy: Efter hun prøvede at få sukker på, så er hun der med det samme, når jeg tager sukker på. Og for det tredje at du og din mand tænker i hele kostens sammensætning og ikke hænger jer i mængden af sukker i morgenmaden. Der findes anbefalinger for, hvor meget sukker der generelt må være i kosten, og det er dem, man bør forholde sig til. Som forældre har vi det overordnede ansvar for at ungerne spiser sundt - og der kan man jo så have i baghovedet, at sukker på havregrøden i det store regnskab betyder, at der er mindre 'luft' til også at få sukker i vingummier, sodavand, kage osv.

Ja det er jo også det. Måske skulle jeg prøve at overbevise ham med det argument!

Kunne I ikke bare øse op i køkkenet - og så nøjes med at drysse sukker på din portion? Det ville i hvert fald løse problemet med at hun ser dig få sukker på :) Om sukker eller smør er sundest vil jeg helst ikke tage stilling til - det må være op til den enkelte og dennes øvrige madvaner :)

*mor* skrev:

Nej synes ikke dit indlæg virkede hårdt B) Og JA det er vores første barn, så det har du helt sikkert ret i.. De valg vi tager nu, kommer til at danne grobund for vores liv de næste mange år.. Ja sådan føles det i hvert fald.. Vi tænker bare alt for meget over alting og meget bliver blæst fuldstændigt ude af proportioner :silly:

Ja, og den måde I træffer valg på kommer også til at påvirke jeres liv de næste mange år. Min mand er slem til at være 'sukkerpoliti' derhjemme, men det handler altid om ting, som ikke påvirker ham :) Det vil sige, at han mener at kage og chokolade skal ud (det spiser kun børnene og jeg), men pasta (som han elsker men som jeg ikke spiser ret meget af) ikke er så slemt. Ungerne skal tidligt i seng, men motion i weekenden (hvor han gerne vil sidde og læse højt eller se film og i hvert fald ikke ud i regnen) er mindre vigtig :-) Samtidig kan han undlade morgenmad, drikke spandevis af kaffe, sove alt for lidt, mens det er drama hvis jeg bager kage på en hverdag. Så overvej om dit sukker skal fjernes, fordi I gerne vil være ansvarlige forældre, eller om du selv bestemmer! Og lad være med at falde i samvittighedsfælden. Dit sukker ødelægger ikke dit barn.

Jeg har en teori om at forbud er en rigtig dum ting at komme ind på, og min erfaringer er, at forbud ofte giver bagslag! Hvad endnu mere latterligt er, at give børnene 'gode vaner' imens man selv signalerer at være ude i hegnet. Børn skal lære ganske tidligt at der er sunde alternativer og der er usunde. Og at de usunde skal spises med med måde. Kan man have slikskålen stående fremme uden at ungen går amok i den, så har man gjort det rigtige! Kan man have ungerne med ude til fødselsdag og anden komsammen, og de pænt takker nej til sodavanden og kage stykke 3, så har de forstået pointen. - de værste børn er dem hvor fx sukker og lækkerier er forbud, og som simpelthen går slik-amok når de ser det og ikke levner før alt er ædt. Eller som sidder med øjne der kunne æde det hele og bare venter på chancen. I min optik er det præcis som rigtig dårlig opdragelse, da det simpelthen er så grimt som noget kan være. At man guider et lille barn, eller forbyder det lille barn fx sukker kan være fint nok. Men når det bliver større skal det altså lære at omgåes sukker med største naturlighed. Der skal kunne stå sukkerskåle og slikskåle på bordene som de kan lade være selvom de må spise af det. Her har vi altid en slikskål, men ofte når det at blive for gammelt, fordi det er sjældent nogle gider spise det. Men jeg kan godt lide at den er der som en lille reminder. Til gengæld høvler de frugt ned i lange baner, specielt hvis de kan få det som abemad med råcreme og hakket mørk chokolade istedet for slik. Synes også jeg bliver særlig tilfreds, når de fx har været til fødselsdag og de takker nej til at få en slikpose med hjem, eller de af høflighed tager den med, blot for at smide den et eller andet sted på værelset. Det er da sådan man barberer dén ged! Da ikke gennem forbud og hysteri :huh: SUKKERANBEFALINGERNE (fandt dem lige) Anbefalet maksimumgrænse for dagligt indtag af sukker: 2-5 år 30g 6-9 år 45g 10-13 år 55g 14-17 år 65g Voksne kvinder 55g Voksne mænd 70g Synes det er meget nemt at holde sig indenfor anbefalingerne. Dog har vi dage hvor vi selv overskrider, men det er okay, da børnene er slanke og super aktive.