Hvem har ret - mig eller manden?

Vores datter på næsten halvanden er helt vild med havregrød:) Vi spiser det også til morgenmad både min mand og jeg. Både fordi vi kan lide det og for at være gode rollemodeller. Jeg vil godt have sukker og mælk på min havregrød - Manden ikke. Han tager en smørklat på som lillepigen. Indtil nu har jeg kunnet tage sukker på uden vores datter tog sig af det. Hun vidste ikke hvad det var. Da hun så for nogle uger siden begyndte at blive nysgerrig om hvad jeg foretog mig, har jeg prøvet forskellige ting.. I starten bevægede jeg skeen over havregrøden, så det så ud som om jeg strøede sukker på, men uden jeg gjorde. Det virkede godt, men havde det ikke helt godt med at snyde hende på den måde. Hun skal jo helst opleve sin mor som ærlig og reel. En eller anden dag vil hun jo opdage det. Så prøvede jeg at aflede hendes opmærksomhed ved at tilbyde mere mælk når hun spurgte (dvs. hånden ud og 'ehhh ehhh mhhmh mhmmmmmhhhhh') efter sukkerskålen. Det kunne som regel godt lade sig gøre. Men JEG havde det ik super fedt med det. For jeg synes da hun skal have lov, når jeg jo selv får sukker på. Derfor begyndte jeg at give hende også. (har også hele tiden ment, at det stoppede, når hun begyndte at forstå hvad der skete) MEN: Da manden så finder ud af det, jamen så ber han mig stoppe. Han kan overhovedet ikke se nogen grund til at give hende sukker hver dag på havregrøden. Han mener løsningen er, at JEG stopper med at spise grøden med sukker på! Fuldstændigt urealistisk! Normalt er vi enige om at begrænse det søde i dagligdagen, men at når vi får, så får lillepigen også. Grunden til at han er så stædig, er fordi det på den måde bliver HVER morgen og ikke ved lejlighed.. Nå damer! Hvordan kan jeg overbevise ham om, at jeg skal have lov at, give hende sukker på? eller skal jeg bare selv stoppe med at spise havregrød om morgenen, når min datter gør? (urealistisk) Skal jeg på sukkerafvænning? (urealistisk) Skal jeg snyde hende? (dette er min mand og jeg dog enige om ikke er en god ide) Og ja ved det godt.. Hvis dette er mit største problem, så . . .

Er det ham der har bestemt, at en klat smør er sundere end et drys sukker :laugh: Her i huset får vi havregrød med smørklat, sukker og kanel - også min søn på 1,5 år. Havregrød uden noget til smager da af - addr :(

Orv, han lyder da godt nok en smule dominerende, hva! :laugh: Der er noget der hedder, at man kan få for meget sukker, men der er ikke noget der hedder at man kan få for meget lidt sukker... Sukker skal bruges som krydderi, NETOP på en sund og nærende grød, bare en lille smule, som måske kan lokke ekstra af den sunde grød ned. Sukker er ikke farligt hvis man bruger det som krydderi i samme stil som man fx bruger salt og peber. Grunden til, at man anbefaler at reducere mængden af sukker i kosten, er ikke at sukkeret er usundt i sig selv. I stedet handler det om at sikre, at kosten indeholder nok vitaminer og mineraler og om at forebygge overvægt. Jo mere sukker, der er i maden, jo mere reduceres mængden af kostfibre, vitaminer og mineraler. Hvilket så IKKE er tilfældet i fobindelse med havregrød! Så hvad det er han virker så ophidset over er mig lidt af en gåde :) Skulle han kræve 'skilsmisse' eller inføre andre tåbelige råd, så hæld for pokker salt i sukkerskålen, for så slutter dén trang næsten pr omgående!!!!! :laugh: Og hellere sukkerdrys end smørklat.... til HVER en tid!

MAMMARAZZI skrev:

Er det ham der har bestemt, at en klat smør er sundere end et drys sukker :laugh:

Smørklatten kommer sig af, at hun er en lidt lille pige og derfor har brug for det ekstra fedt. Vi giver hende også sødmælk. (på trods af at det er det slemme animalske fedt :ohmy: ) Hun er godt nok ellers kommet lidt efter det på det seneste og er også begyndt at spise mere varieret. :cheer: Men kan godt se hvad du mener. Manden plejede også at spise grøden med mælk og sukker før hun kom til verden.. Så synes det er så fjollet.

Jeg synes, at I skal fortsætte med ikke at give hende sukker på. Hvis hun er vant til at spise det sådan, smager det ganske udmærket uden! Hvorimod det ville smage langt mindre godt uden sukker, hvis hun var vant til at få sukker på til daglig. Og når nu hun kan nyde det lige så fint uden, hvorfor så starte med den vane? Har selv vænnet mig af med sukker på havregryn og havregrød - sidstnævnte laver jeg så også altid med mælk, hvilket jeg synes giver en langt bedre smag end havregød lavet på vand (DET må jeg indrømme ikke er let at få ned uden sukker :( Gider jeg faktisk ikke). Og altid med frugt eller bær eller begge. Men som en gammel hjemmehjælps-klient sagde, da jeg hele tiden ville putte sukker på hendes grød:'Det er jo ikke en dessert. Det er bare morgenmad.' Min søn spiser med STOR fornøjelse samtlige morgenmadsprodukter uden sukker. Sad ligefrem engang med youghurt naturel og erklærede, at det var dejligt at få noget slik (=youghurten)!!! :blink: :blink: :blink: :blink: [size=4]??? Evt kunne I gøre et nummer ud af, at far jo heller ikke får sukker på? - Og nej, det er ikke fordi det er så frygteligt frygteligt farligt med det sukker - det er bare unødvendigt, hvis man er vant til ikke at få det på, så jeg ser bare ikke selv nogen grund til at starte den vane. Og det er sværere at aflægge sig vaner, end det er at tilegne sig dem :)

*mor* skrev:

MAMMARAZZI skrev:

Er det ham der har bestemt, at en klat smør er sundere end et drys sukker :laugh:

Smørklatten kommer sig af, at hun er en lidt lille pige og derfor har brug for det ekstra fedt. Vi giver hende også sødmælk. (på trods af at det er det slemme animalske fedt :ohmy: ) Hun er godt nok ellers kommet lidt efter det på det seneste og er også begyndt at spise mere varieret. :cheer: Men kan godt se hvad du mener. Manden plejede også at spise grøden med mælk og sukker før hun kom til verden.. Så synes det er så fjollet.

Godt du læser mit indlæg på den måde - var lige lidt bange for, at det måske virkede lidt for hårdt :ohmy: Måske det er jeres første barn? Der er man jo altid lidt ekstra 'vi skal bare gøre det så godt' - sådan var jeg i hvert fald selv :cheer: Er sikker på, at med Helenes mere seriøse forklaring skal du nok få ham forklaret, at et lille drys sukker ikke er den helt store forbrydelse ;)

Jamen en smørklart til en lille er også fint. Jeg hæftede mig mere ved smørklatten til manden som vel lige så godt kan undvære sin smørklat, som du kan undvære dit sukker - hans grød er nemlig mere usund nu, end hvis han kun have drysset lidt sukker på. Så det er nok mere selve sukkerforskrækkelsen jeg ikke kan forstå. Lidt som at sige lagkage er pisse usundt, og så købe en wienerbrødsstang istedet - det giver jo ingen mening! 1 tsk sukker på ca 5 gram giver 20 kalorier. Man må få 30 g sukker om dagen. 1 smørkklat lille spiseskefuld giver over 60 kalorier - og er medvirkende til hjerte-kar sygdomme specielt hos voksne mænd! 1 spiseskefuld smør er ca hvad en voksen må få på pr dag. Så det kan da dårligt være sundheden han går efter, men måske bare et mere forvrænget billede af, hvad sukker egentligt er, sat op mod det han selv spiser??

For god orden skyld vil jeg da lige nævne, at småbørn helst kun må få usaltet smør, da saltet i smøret er 3-4 gange så farligt som fx 1 tsk sukker. Men det har han nok tjek på..... :)

Jeg gider ikke diskutere smør contra sukker, så jeg laver lige en anden indfaldsvinkel på din tråd: Jeg har også altid været sukkerhysterisk med mine børn. Mine børn var gamle, før de fik lov at spise det første stykke slik. Jeg har derimod aldrig været hys med de voxnes indtag af sukker og usund mad og drikke. Herhjemme er der nemlig forskel på børn og voxne. Børnene får ikke lov til at indtage samme mængde usund mad og drikke som de voxne. Børnene får fx ikke lov til at tage et hiv af deres farmors cigaret, eller en tår af min cola eller min mands øl, og det får ikke os voxne til at sætte os ned på børneniveau. Vi voxne skal ikke sidde og spise havregrød resten af livet, fordi vi har børn. Der SKAL være forskel på voxne og børn - hvem skal børnene ellers føle sig trygge hos, hvis ikke de kan have tillid til, at de voxne kan sætte grænser og passe på dem? I mine øjne er det misforstået hensyntagen at de voxne begynder at sætte sig selv et sted, hvor børnene ikke længere kan have respekt for dem. Det er ok at praktisere en sund livsstil og således være rollemodeller for sine børn, men det er helt hen i hegnet, at de voxne skal give afkald på 'voxenting', fordi der skal gælde de samme regler for voxne og børn. Mine børn er store nu (5 + 9), og de klager nogen gange over, at de voxne må mere end de små. De får den samme forklaring hver gange: Vi voxne vil passe på jeres helbred og forlænge deres levetid ved at give dem sund mad og drik. Det er vigtigt at give jer et sundt grundlag i bardommen. Den køber begge mine børn.

Synes ikke der er nogen af jer der har 'ret' - smag er jo heldigvis forskellig! Tidligere spiste jeg selv havdregrød/gryn med MASSER a sukker, fik så anbefalet at prøve med rosiner i stedet for og synes faktisk det smager bedre! Rosiner er måske heller ikke det sundeste i verden, men kontra de mængder sukker jeg fik før, er det KLART en forbedring! Er faktisk først efter vi har fået drengene, at jeg er begyndt at komme frugt i havregrød også - når de fik det, ku jeg vel os... en gang havregrød med en most banan og rosiner er et hit hos mig og kan klart anbefales! :P ... børn gør jo hvad de ser...