Pu ha - julen er for mig forbundet med traditioner og stærke følelser..
Min barndomsjul var meget ligetil - og jeg husker det som en god tid.
Vi var altid hjemme mor, far, lillebror, mig selv og mormor - hun var altid hos os. Min kære mormor :)
Da mine forældre blev skildt (jeg var 18), blev det lidt mere problematisk - jeg holdt stadig jul med min mor og bror, men havde dårlig samvittighed over, at min far skulle undvære os børn.
Lige pludselig skulle man være dobbelt så mange steder, og være i total 'glædelig jul'stemning hele tiden.
Da min far så døde, skulle vi jo så kun holde jul et sted - men med tiden gik det mere og mere ned af bakke.
Har først inden for de seneste år fundet ud af, at min mor egentlig har været alkoholiker i omkring 20 år - og i takt med dét er vores jul gået ned ad bakke. (Et år lagde vi hende i seng kl. 16 - og holdt først juleaften meget sent).
Sidste år 'peakede' det så - da jeg kom hjem til min mor d. 24 med mine to forventningsfulde børn (dog mest den store).
Der var stort set ikke tænkt på maden, der var ikke pyntet det mindste op, juletræet var ikke blevet pyntet, osv. :( (jeg havde alle gaverne med)
Dengang 'bekendtgjorde jeg', at næste jul holder jeg jul hjemme, og I er velkomne, hvis I har lyst.
Så i år er første gang, jeg skal holde jul - aner overhovedet ikke om de kommer.
Men det er vigtigt for mig, at give mine børn en stille og rolig juleaften - med nogle hyggelige minder/traditioner.
...og som Helene skriver, så de er tæt på deres værelser og senge - det har bare været så træls, at skulle holde styr på alle gaverne, sove et fremmed sted, tidligt op - og alle gaverne var pakket ned.
Gider der bare ikke længere - glæder mig bare så meget til vores første jul hjemme...
Anmeld