Respekt for andres mening

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal skrive, men er jo en halv so¨tor debattør herinde (og ikke kun af størrelse ;)) Jeg prøver at respektere andres meninger også selvom jeg til tider er dybt uenig. Men da jeg er en person både her og IRL der siger tingene som jeg tænker dem, mens jeg tænker dem, er jeg ikke sikker på jeg altid for forklaret mig på den bedste måde. Jeg er ikke så god til at bruge smileys. Og skriver som regl bare i en lang køre. og poster uden gennemlæsning. Til tider kan mine udsagn lyde hårdere end de egentlig er ment, og hvis jeg træder folk over tæerene så heller skriv det til mig, end at være en fornærmet k... tag diskussionen når den er der, frem for stikpiller der ikke kan bruges til en pind. Jeg er ikke selv den bedste til at sige at det der var sku en fej udtalelse, og det er så min egen skyld hvis jeg ikke får dette formuleret. Og er da blevet lidt mopset over enkelt stikpiller, jeg har ment var under bæltestedet. Kunne godt sidde og finde gamle debatter frem, men ser ingen pointe i det, kunne også pinpointe hvem der primært har været respektløs, men igen giver ingen mening nu. Det er tydloigt at se i de forskellige debatter hvem der pisser hvem af. De folk ved nok god selv hvem de er. Jeg er mere og mere begyndt på ikke at gide svare mere på indlæg hvis de tager en træls drejning. Så dropper jeg bare en ellers god debat og vil hellere svare på vinterstøvler og flyverdragter, selvom selv disse debatter kan føre til spydige kommentarer. Så en opsummering på min holdning må være, sig fra hvis jeg er strid/respektløs. Eller glem det og ikke bringe det op i senere debatter.

For mig at se er den vigtigste respekt den, man har overfor andre mennesker, deres personlighed og integritet. Holdninger kan man diskutere - og også handlinger - når man tager forbehold overfor at de er dels et udtryk for holdninger, dels for de forhold, vi lever under (fx synes jeg ikke det er ok at skælde børn ud, men jeg gør det alligevel, når jeg er stresset...) Jeg har masser af respekt for andre mennesker og accepterer, at ikke alle mener og gør som jeg. Til gengæld mener jeg også, at hvis man bringer noget på banen her, så er det fordi man er i tvivl om noget og har lyst til gode råd, har lyst til at få noget nyt at tænke på, har lyst til et 'har du tænkt, om...'. Det er sådan, jeg bruger det, og jeg kan ikke se anden mening med et debatforum med ukendte mennesker... Hvis jeg gerne vil klappes på ryggen, så går jeg til én, som jeg kender og ved vil synes godt om det, jeg gør. Jeg ved godt, at der findes ømtålelige emner, fx amning. De ømtålelige emner har det problem, at de går tæt på vores følelser omkring det at være en god mor, og det kan derfor være stort set umuligt at skrive noget, der ikke går nogen for nær. Og hvad så? Skal jeg lade være med at skrive, at jeg synes, at man skal give amningen en chance, fordi nogen kan blive kede af det? Ikke fordi jeg skriver noget for skrapt, men simpelthen fordi de kæmper med deres eget billede af den perfekte mor? Eller deres mors, svigermors eller veninders kommentarer omkring amning? Nej, det vil jeg ikke - for så kunne det jo se ud, som om jeg var enig med 'de andre' (i eksemplet her fx 'amning betyder ikke noget'), som om det var det eneste, 'man' kunne mene. Og jeg synes jo lige præcis, at et sted som dette kan og bør vise mangfoldighed. Og vise forskellige muligheder fremad, som den enkelte så kan vælge imellem. Jeg passer meget på ikke at blive personlig i mine indlæg; jeg skriver fx ikke 'du er dum, når du skælder ungerne ud' men i stedet 'det er en dum ide at skælde ud'. Og jeg synes faktisk ikke det er svært, simpelthen fordi jeg her ikke kender personen. Men måske tager jeg helt fejl, og så vil jeg meget gerne vide det - når det sker - med konkrete eksempler. Selvfølgelig jokker jeg ikke folk over tæerne med vilje. Jeg kan huske to eksempler, hvor nogen i én af de her tone-debatter har skrevet, at de har følt sig angrebet af mig. Og begge gange har jeg tænkt 'gad vide, hvor de har det fra?'. Og det kan jeg jo ikke lære meget af...

Meget enig med Johannamor. Jeg har også jævnligt oplevet den der splittelse - skal jeg fx skrive, at jeg synes, amning er vigtig, eller skal jeg lade være med at skrive noget? Og det sidste giver jo ikke mening, når nu nogen har skrevet herind for at høre, hvad andre mener. Jeg har i nogle debatter - ikke herinde, så vidt, jeg husker - læst indlæg a la: 'Nu er jeg blevet enig med mig selv om, at jeg godt kan ryge tre cigaretter om dagen, mens jeg er gravid. Jeg er sikker på, det er bedre, end hvis jeg går og stresser over ikke at ryge. Desuden har min søster røget under sine graviditeter, og hun har født meget store børn. LAD VENLIGST VÆRE med at kritisere mig eller dømme mig, jeg ved, at dette er det, der passer mig bedst.' Og så tænker jeg bare - hvorfor skrive sådan? Hvad er pointen? - for mig at se handler det om at 'forlange' syndsforladelse og accept, men hvor er så debatten henne? Jeg ville til gengæld heller ikke reagere ved at skrive 'Du skulle skamme dig' eller 'Tænk lige over, hvad du udsætter fosteret for' - men jeg ville da ærligt give udtryk for min holdning til røg under graviditet - som ikke er, at gravide rygere er nogle spader eller hensynsløse individer, men at det ikke er godt for fosteret, og at man bør gøre en indsats for at lade helt være. Altså gå efter bolden og ikke manden.

Jeg holder altid på, at man skal skrive til folk, som man ville, hvis man stod overfor dem ansigt til ansigt. Man skriver, at den de er på nettet, er dne de er i virkeligheden - men de færrste, ville nok gå hen og sige 'SVIN!' i ens åbne ansigt! En anden ting er, at jeg ofte ser, at folk har svært ved at skelne nettet og virkeligheden af! Man kører følelserne af, knytter 'virkelige' bånd osv, men virkeligheden er, at man ikke kender den anden! En person bag computeren, er altid anderledes, end den der står foran en! Og derfor gider jeg ofte (vil ikke sige, at jeg ikke gør) ikke, at hidse mig op over debatter, eller folk, der sviner! Jeg holder mig ganske enkelt bare fra brugere, der ikke kan finde skellet mellem virkelighed og computer, og som har behov for mere farverige udtryk :)

Jamen det har du også så evigt ret i! Jeg ser også mere computeren som et eller andet man jo bare kan lukke ned for. Man behøver endda aldrig at gå ind på sitet igen, og man kan stadig gå rundt ude i verden som anonym. Jeg mener bare, der er jo ingen bånd der binder, man behøver ikke at finde sig i noget eller deltage i noget man ikke har lyst til osv. Så måske derfor forstår jeg ikke, hvorfor nogen tager det hele så nært, og tiltider så seriøst. Nettet er jo sådan noget man kan åbne for og lukke ned for. Og her bag skærmen går alt sin vante gang, uanset om man er på eller ej.

HeleneK Mor til 6 skrev:

Jamen det har du også så evigt ret i! Jeg ser også mere computeren som et eller andet man jo bare kan lukke ned for. Man behøver endda aldrig at gå ind på sitet igen, og man kan stadig gå rundt ude i verden som anonym. Jeg mener bare, der er jo ingen bånd der binder, man behøver ikke at finde sig i noget eller deltage i noget man ikke har lyst til osv. Så måske derfor forstår jeg ikke, hvorfor nogen tager det hele så nært, og tiltider så seriøst. Nettet er jo sådan noget man kan åbne for og lukke ned for. Og her bag skærmen går alt sin vante gang, uanset om man er på eller ej.

Enig enig enig :laugh: Man kan hygge sig med helt 'ufarlige' debatter - også gerne diskutere holdninger. Mener, at når man har sagt sin mening én gang - ja så har man jo sagt sin mening, og behøver ikke at gentage sig selv i det uendelige, i den tro, at man kan omvende andre. Men kan da også blive klogere på nogle ting, og flytte sig i sine holdninger. Fx. er jeg ret sikker på, at debatten tidligere ang. mobiltelefoner til børn er skyld i, at min datter har en mobil i dag. ...jeg syntes selv, at det var noget 'stort', men ved at lytte til nogle af en anden mening, fandt jeg ud af, at det egentlig ikke var noget særligt - og det er jeg glad for i dag ;) ...sååh keep an open mind - eller sluk og gå ind og kys dine unger :silly:

- og jeg har fået indført sæbe efter deres bad til idræt. Det udsprang også af en debat :laugh: Jeg har lært mange fine ting her inde, bla at det måske alligevel var okay, at børnene fik deres eget fjernsyn, ja...og en mobil! Hvilket var ting jeg ville have forsvoret for 10 år siden. Så jeg samler også op af andres erfaringer når jeg synes nogen har argumenteret SÅ godt, at det ligefrem har omvendt mig til at se anderledes på situationen :) Og det sker faktisk tit, at jeg tænker ,,hmmmm...ookay, det lyder måske meget godt alligevel, og er ikke så tosset en ide, selvom jeg som udgangspunkt var over i en hel anden grøft...

'Så jeg samler også op af andres erfaringer når jeg synes nogen har argumenteret SÅ godt, at det ligefrem har omvendt mig til at se anderledes på situationen Og det sker faktisk tit, at jeg tænker ,,hmmmm...ookay, det lyder måske meget godt alligevel, og er ikke så tosset en ide, selvom jeg som udgangspunkt var over i en hel anden grøft...' Dét er vel også hele essensen af og formålet med en dabet/et forum som lige præcis dette?! Erfarings- og videndeling, hvor man så kan vælge det man kan bruge til og resten fra

Jeg forsøger efter bedste evne, at respektere andres meninger og holdninger, så længe de ikke forsøger at 'pådutte' mig dem, SÅ går jeg fuldstændig kold!! For mig, er meget meget få ting 'rigtig eller forkert', og INGEN meninger er det ene eller andet, derfor vil (og gør jeg) jeg også have lov til at mene/tænke/tro det jeg nu engang gør - men forsøger samtidig at være åben overfor input... tager som regel ikke skade af, at lære nyt :) Ser det her som et 'frirum', forstået på den måde, at jeg er her, som jeg også er i virkeligheden - nogen er jeg på INGEN måde enig med, men heldigvis kan jeg her muligheden for at 'slukke' for dem, eller blot ignorere dem, uden yderlig forklaring, dén går sgu ikke f.eks. på mit arbejde - til gengæld er det ofte der jeg lærer rigtig meget om mig selv, når jeg skal finde ud af, om det er 'de andre' eller mig selv den hænger ved (evt. begge ;) ) Har før oplevet 'misforståelser' på skift - afhænger meget af modtageren/læserens humør, og som her, hvor man ikke kender hinanden super godt, er det svært at 'høre' hvad der blir skrevet - om det er ironi, glimt i øjet eller lign.... Jeg synes bestemt, at man selv har et ansvar for at sige til/fra, når man bliver stødt - alternativt ignorere det, hvis man er i stand til det. Hvis en af jer andre herinde skriver noget som støder mig, sårer mig, eller på anden måde påvirker mig så meget, at jeg ikke kan ignorere det, så vil jeg til ENHVER tid skrive en PM og udbede mig en forklaring/uddybelse af det... har dog endnu ikke oplevet det!