At overlade ansvaret

lib1982 skrev:

Tror måske det er en kvindeting, det der med at 'få tingene gjort med det samme', hvor mænd ofte venter til sidste øjeblik - så måske din mand rent faktisk FÅR det gjort, bare ikke så tidligt i 'forløbet' som du ville ;)

Du har måske en pointe der. På den anden side syn's jeg i job-sammenhæng, at jeg kan komme på både mænd og kvinder der har den der 'gør-det-med-det-samme' stil, og osse både mænd og kvinder er tager den lige i sidste øjeblik. Hvad angår hjem, familie, skole osv er det min oplevelse, at kvinder har meget mere med at leve op til alt muligt. Mænd tager det mere afslappet med måske ikke lige at være med i alting i skolen. Nogen gange er det som om kvinder er med i en konkurrence om at være den familie i klassen der har mest tjek på og bager de flotteste kager til Klassens Time.'Pæn Pige' opdragelsen stikker dybt, og som mand er det sund at trække vejret og ikke lade sig suge ind i alt det der.

Trunte K skrev:

Det hører til de ting, jeg simpelthen ikke forstår. Min mand kan nu sagtens vaske tøj, men lægge det sammen og - endnu værre - lægge det på plads (defineret som samme sted min. 2 gange i træk :) ), det kan bare ikke lykkes, så jeg har is i maven og vasketøj i dynger :blink: .

Hæ. Her i huset er det min vaskemaskine, og mig der vasker, lægger sammen, lægger på plads, osv. Det betyder så osse, at det bliver gjort på min måde, i min rytme, når det passer mig, osv. Jeg mindes at fruen i starten havde en masse med at komme med sin måde at folde viskestykker på eller hvad det nu er; kvinder har det der med, at deres måde er den eneste rigtige i hele verden, og hvis man ikke bruger den, så forstår man ingen ting. Det tog et par slagsmål før hun lærte at blande sig uden om. (og, ja - der *er* en rigtig måde at folde viskestykker på. Min. Når svigermor har været på besøg og lagt vasketøj sammen for at hjælpe, så ender det med at jeg står og gør det hele om). Men altså - for mig er det helt fint at resten af familien forventer at kunne smide vasketøj i kurven (på en god dag - resten tageer jeg en runde og samler sammen) og at det på magisk vis dukker på på hylderne. Det er sådan den opgave er fordelt her. Men så skal de osse blande sig uden om - osse når jeg en weekend har bunket tøjer i stedet for at lægge det sammen med det samme. Det er mig der prioriterer mine opgaver - vi har ikke nogen projektleder.

ja, det er så her jeg er glad for IKKE at have nogen at overlade ansvaret til...sikke en masse frustration man slipper for :-) Såøg til side - hvordan opdrager I så jeres drenge? Min knægt lærte at (grov)sortere sit vasketøj da han var fire år. så når det nu ligger under sengen i stedet for i den rigtige vasketøjskurv, må han jo gå med r... . bar, når d er ikke er mere rent, for jeg ved jo, at han godt kan - så det er heller ikke til debat trods præpubertære tendenser. Da madkassen stadig var aktuel - opgav jeg at tømme skoletasken hverdag...han kom så selv og klagede over manglende plads og tung taske om torsdagen...hvor der sjovt nok lå SYV madkasser i tasken,,,og ja så fylder og vejer de jo en del

Vi gør det lige som hos Johannamor. Det er en meget naturlig arbejdsfordeling for os og fungerer rigtig godt. Jeg ville huske ham på de sedler, det går nemlig ikke udover ham men jeres barn, når far har været lige lovlig distræt. Hvilket så også er en af de store grunde til, at jeg holder styr på næsten samtlige processer som har med børnene at gøre :)

LYP skrev:

ja, det er så her jeg er glad for IKKE at have nogen at overlade ansvaret til...sikke en masse frustration man slipper for :-)

Ja sådan er det også her :klap: - og dog... For jeg overlader jo ansvaret til min datters far hver 2. weekend - jeg erkendte ret tidligt, at hvad der foregik, når hun var hos ham hverken skulle eller kunne jeg gøre noget ved. Nu er det bare sådan, at han er sådan en, der aldrig har styr på noget - hverken aftaler, økonomi eller sit liv for den sags skyld. Han har aldrig været indover, da hun gik i børnehave, men jeg prøvede at motivere ham, da hun startede i skolen. Argumenterede det bedste jeg kunne, og prøvede at overbevise ham om, at det var til glæde for både hende og ham. En ny chance og bla bla bla. Det gik fint i starten - han har været med til ET forældremøde, og ganske få arrangementer. Det blir bare aldrig anderledes... Det har jeg accepteret, og det har min datter accepteret - hun spørger aldrig om han kommer længere. Ved godt det er en lidt anden problemstilling end når man bor sammen - men det er jo stadig børnene der nyder godt af, at det bare kører. Uanset hvem der sørger for det.

Lars F skrev:

Altså - to ting: 1) Retfærdig, fair, lige, det er noget skrammel med mindre man taler mange mennesker. Hvis man prøver at fordele ting fair i et parforhold, så ender man med ikke at tage højde for individuelle styrker og svagheder. Jeg kan godt forstå, at han syn's, at han skal tage sin del med knægten, men hvis det betyder, at han lover at tage hånd om ting han er elendig til og/eller ikke kan motivere sig selv til, så ender det jo bare med at blive en dårlig oplevelse for alle parter. Jeg syn's man som to voksne mennesker skal kunne finde ud af at dele ting på den måde der virker, ikke på den måde der er mest lige eller fair.

Du har ret, men det handler ikke om fair. Han har selv sagt, at det vil han gerne, fordi han gerne vil være involveret og føler sig kørt lidt ud på et sidespor mht datterens skole. Så det er forståeligt og fint.

2) når man har aftalt ansvarsområder og delt opgaver op, så skal kompetencen følge med. Den der har opgaven bestemmer hvordan. Det nytter ikke at overlade noget til andre, og så rende og kigge over skulderen hele tiden. Det kan mærkes, og det fører til frustration og modvilje hos alle parter. ... Klogt. Det tager osse noget tid at erkende, hvad opgaven omfatter - hvad det er der faktisk forventes. Det vigtigste er måske, at du ikke møder ham med mistro eller skepsis; du ved selv, hvor generende det er når man kan mærke at de er én der bare ikke tror på at man kan - uanset om det er vasketøj, skole, eller java-undervisning.

JA - det véd jeg. Og jeg forsøger i den grad at lade være!

Derimod syn's jeg det er helt fair at sige 'hør, jeg ved hvad den der opgave omfatter, og jeg har behov for at komme af med nogen råd og noget vejledning. Nu skal du høre...', og så sige alt det med fotografsedler til tiden osv - at i modsætning til at ringe hjem til mor, så betyder det noget om tilmelding til skolefoto kommer afsted i denne uge eller i næste. Og at få sagt 'lad nu være med at gå at blive frustreret - sig noget når det ikke hænger sammen, når der er for travlt på jobbet osv., så finder vi ud af det'. I min verden hjælper man hinanden, osse selvom man har fordelt opgaverne.

Hmm ja. Det er der måske noget om. Han har super travlt på job (men det har jeg også) og vi har fødselsdag i denne weekend, så vi ligger begge vandret. Ved du hvad? Hvis der ikke er sket noget m de sedler søndag aften, så tager jeg lige en 'hey, lad os lige tage et glas vin sammen og få set på de der sedler. Jeg ved godt at der er tusind ting at udfylde og jeg bliver også snotforvirret, så skal vi ikke lige få dem ordnet sammen?' Godt råd! Indtil da - ingen sure miner og is i maven. (.... og jeg er altså ingen furie. Selv da vi havde bryllupsdag i tirsdags m sushi og champagne og jeg tog ungerne med på en aften-rulleskøjte-tur og han snorkede da jeg kom hjem og først vågnede kl 24 var jeg noget så blid og rar :-) Selv hverdagens helte kan blive trætte) (... og velkommen tilbage, Lars. Godt at se dig igen)

Lars F skrev:

Trunte K skrev:

Der har vi bare været og det blev klart opfattet som en trussel og gav dårlig stemning i ugevis, men er ikke i tvivl om at det for mange kan virke. Hmmm... leder videre efter den dér knap :)

Hvis du leder efter en knap der kan 'lave ham om' og får ham til at gøre tingene på din måde og syn's de samme ting som dig, så skal du ikke regne med at finde den. Og hvis du gør, så mister du sikkert interessen.

Jeg drømmer bestemt ikke om at lave ham om. Tillader mig bare engang i mellem at sige at når nu jeg HAR sagt at jeg gerne vil have at mit og ungernes tøj bliver lagt på en bestemt måde (=lagt sammen og ca. samme sted i skabet som sidst) og at jeg derfor gerne påtager mig den opgave, så kan man ikke regne med at få ros for at have lettet mig for en opgave - i mine øjne er opgaven jo ikke løst. Så, nu kom jeg igen til at lyde sur uden at være det og det her er jo bare en lille ting i det store billede.

LYP skrev:

Såøg til side - hvordan opdrager I så jeres drenge? Min knægt lærte at (grov)sortere sit vasketøj da han var fire år. så når det nu ligger under sengen i stedet for i den rigtige vasketøjskurv, må han jo gå med r... . bar, når d er ikke er mere rent, for jeg ved jo, at han godt kan - så det er heller ikke til debat trods præpubertære tendenser. Da madkassen stadig var aktuel - opgav jeg at tømme skoletasken hverdag...han kom så selv og klagede over manglende plads og tung taske om torsdagen...hvor der sjovt nok lå SYV madkasser i tasken,,,og ja så fylder og vejer de jo en del

Ja her er det den store datter som kører lidt på frihjul fordi vi først sent er kommet rigtig igang med at stille krav til hende i form af pligter og almindelig rydden op efter sig selv. Sønnen får pligterne stukket mere benhårdt ud - og accepterer det foreløbig.

Lars F skrev:

Men altså - for mig er det helt fint at resten af familien forventer at kunne smide vasketøj i kurven (på en god dag - resten tageer jeg en runde og samler sammen) og at det på magisk vis dukker på på hylderne. Det er sådan den opgave er fordelt her. Men så skal de osse blande sig uden om - osse når jeg en weekend har bunket tøjer i stedet for at lægge det sammen med det samme. Det er mig der prioriterer mine opgaver - vi har ikke nogen projektleder.

Ja, og jeg kryber gerne til korset og indrømmer, at det sådan, jeg helst vil have det - have opgaven udført af min mand, men gjort på min måde, og da dette af rimelige grunde ikke kan la' sig gi' sig, gør jeg det selv.

Jge komemr til at tænke på, selv om jeg ikke er speciel religiøs, præstens ord i kirken da vi bkev gift. Han sagde noget om ikke at blive styret af milimeterdemokrati. At fordi jeg nu har støvsuget, skal du tage opvasken. Der er bare nogle ting man er bedre eller dårligere til end andre ting. Manden er heldigvis ikke bleg for hverken at støvsuge, vaske op (fylde og tømme maskinen), rydde køkkenet, tømme tørrestativet, hjælpe pigerne i tøjet, og dengang skifte bleer - og han har enkelte gange smurt madpakker, hvor der blev spist det hele. Jeg skal bare lave mad og vaske tøj, få børstet pigernes tænder (han gør det dog, hvis ikke jeg er hjemme) og læse godnathistorie, smøre de daglige madpakker - og sørge for at sedler er udfyldt og bliver afleveret (eller fortælle hvor de skal afleveres), og regninger bliver betalt. Regningerne er min opgave fordi hvis han skulle ville han aflevere dem i banken eller på posthuset til overpris. (Han er allergisk over for computere) :unsure: Fødselsdage, ja det er desværre mit ansvar, men det er mest fordi han er ligeglad med at holde noget. Men på den måde, at han ikke overkommer at have nogen hjemme, fordi vi har så meget samlet alle vegne.