At overlade ansvaret

Min kære mand har mange kvaliteter. Han er lykken i et køkken, han er sød og omsorgsfuld, han er en super sparringspartner og så er han naturligvis hot as hell og jeg elsker ham højt. Men... han er ikke super tjekket når det kommer til at huske alle de der småting med ungerne (eller i det hele taget). Sedler til skolen, gymnastiktasker, når de skal til fødselsdag, legeaftaler etc etc. Nu er knægten så startet i skole og manden erklærer at eftersom jeg har taget mig af alt med datterens skole (bortset fra et forældremøde i ny og næ når jeg har fortalt ham hvor og hvornår) så vil han gerne gøre det samme m sønnens skole. Fint, godt, jubel! Jeg har så læst alle sedler fra skolen og lagt dem til ham, så han kan få dem udfyldt og returneret. De ligger nu i en fin lille bunke i køkkenet. Jeg ved at der er sedler til skolefoto og sundhedsplejeske som skal udfyldes inden en bestemt dato og jeg ser ikke mange tegn på at det bliver gjort. Foreløbig er min strategi at lade det være. Så finder han vel ud af, at det skulle være gjort og må selv rode sig ud af evt problemer der skulle komme ud af for sen aflevering. Jeg ved at hvis jeg gør det alligevel, så hænger jeg på den. Jeg har tilsvarende strategi med at invitere hans del af familien til fødselsdage (hvilket betyder at farfar ikke kommer til datterens fødselsdag fordi han blev inviteret for sent), købe gaver til hans familie når de har fødselsdage (hans mor får normalt en gave ca en måned efter hendes fødselsdag fordi han glemmer det) og sørge for at få ringet til svigerfamilien. Hvis jeg begynder at pakke kuffert for ham, købe gaver til hans mor, ringe rundt til hans familie etc så føler jeg mig for det første som hans mor - og dét gider jeg ikke - og for det andet hænger jeg på den for evigt - og det gider jeg heller ikke. Dog nager det mig med de sedler. Jeg prøver at have is i maven og tænker at det bedste er at gøre ingenting, så han kan tage det ansvar han gerne ville, men det irriterer mig squ lidt! What to do?

Jeg har de samme problemer med min mand. Og efter min svoger er det fordi jeg laver altid det hele og min mand har lært ikke at tænke om noget som helst fordi jeg er der og skal nok huske det hele i sammenhæng med børnene. Jeg har prøvet i årevis at lære ham at huske det hele når han henter elle afleverer børnene i børnehaven men stadig uden stor held. Jeg tror det er fordi han er lidt ligeglad og synes at de ting er ikke særlig vigtige. Måske er han for egoistisk, det ved jeg ikke. Eller er han bare en almindelig mand som er skabt til at være far og ikke mor. Men det er OK hvis han gør sine mandlige ting, jeg skal nok tage mig af de mors sagerne. Jeg tror generelt at de aldrig lærer så længe mor er rundt omkring. Men hvis hun forsvinder så har de ingen valg. Men det er synd for børnene fordi det bliver de der betaler indtil deres far lærer at være samtidig en mor.

Jeg er enig med din svoger. Hvis jeg gør alting, så husker min mand intet, for det er jo ikke nødvendigt. Han er nu en ret god far og han har da styr på at de er klædt efter vejret, kommer i seng og op i ordentlig tid, får sund mad og madpakke med, ikke bliver hentet for sent og alle de vigtige ting. Han snakker med dem, leger med dem, læser lektier med dem og alt det en god far (og mor) gør. Det er bare de der små-ting som sedler til skolen det kniber med. Hvis det var større ting, som gik ud over ungerne så ville jeg tage affære, men de lider nok ikke overlast ved at en seddel bliver afleveret for sent eller de ikke får noget skolefoto dét år. Til gengæld er gevinsten nok, at gemalen lærer at huske det, hvis han skal forklare ungen hvorfor de ikke skal fotograferes eller hvorfor sundshedsplejeske-sedlen manglede i tasken. Jeg prøver at have is i maven lidt endnu.

Det lyder lidt som hjemme hos os: Det er mig, der brugte hele eftermiddagen mandag på at læse & udfylde papirer til og fra skolen mandag eftermiddag, efter at vi havde fået dem med hjem fra skolen. Det er nok også mig, der skal til forældresamtale i næste uge og forældremøde om 3 uger - selvom måske tager vi én hver (vi har plejet at skiftes til møderne, og samtalerne har vi forsøgt at lægge, så vi begge kan komme med). Det er også mig, der har styr på børnenes invitationer til vennernes fødselsdage, sørger for at vi får inviteret til deres egne fødselsdage (manden sender dog på opfordring invitationer til sin del af familien), køber gaver (gælder dog ikke hans familie), har styr på tandlægeaftaler osv. - vi plejer dog at dele sundhedsplejersketjek osv. mellem os, så vi begge er på. På en eller anden måde har jeg nok indset, at sådan er det - og så har jeg det fint med, at manden holder styr på økonomi, bil, forsikringer osv. - som jo også består af en masse småting. Han tager den ene bunke - jeg tager børn-børnehave-skole-bunken. Og når han en sjælden gang klager over, at han synes, at der er meget at holde styr på, så har jeg det fint med ikke at påtage mig den del af ansvaret i familien - jeg har jo den anden bunke. Jeg har ikke et råd til, hvordan du skal tackle, at manden selv beder om ansvaret for noget, og at du nu kan se, at han sylter det... Lige nu er der nok ikke andet at gøre end at vente på, om han ordner det hele den sidste aften, eller om pairerne afleveres for sent. Hvis det sker, må det være manden, der bagefter redder trådene ud - og så kan I jo bagefter snakke om, om det var bedre, hvis du fik den del af opgaven tilbage i din bunke igen...

Igen - du er en klog kvinde! Det er nemlig smart at der er én der har hovedansvaret. Og det har været mig indtil nu, men jeg synes det er fint hvis han overtager det for sønnens skole. Forsikringer og bil tager jeg mig af. Økonomi er mest ham men også mig. Så jeg synes i forvejen ikke han er super belastet af at skulle holde styr på ting. Da vi skulle til Bali og der var tusind ting at gøre og jeg syntes jeg stod alene med det, så udnævnte jeg ham til projektmanager på Bali projektet. Han fungerer som projektmanager på arbejdet, så jeg æder ikke den med at 'han ikke kan finde ud af at holde styr på det hele' for det går jo fint med IT projekter i millionklassen :-) Og sørme om han ikke oprettede Google dokumenter med backlog og tasks så vi kunne se hvad vi skulle nå, hvem der havde påtaget sig hvad og hvad der var ordnet. Så han kan jo sagtens.

kongster skrev:

Hvis det var større ting, som gik ud over ungerne så ville jeg tage affære, men de lider nok ikke overlast ved at en seddel bliver afleveret for sent eller de ikke får noget skolefoto dét år. Til gengæld er gevinsten nok, at gemalen lærer at huske det, hvis han skal forklare ungen hvorfor de ikke skal fotograferes eller hvorfor sundshedsplejeske-sedlen manglede i tasken. Jeg prøver at have is i maven lidt endnu.

Fuldstændig enig, ungerne dør jo ikke af sedler der blir afleveret for sent, så synes bestemt du skal bevare isen i maven endnu!! (OG samtidig ikke punke ham, når han får problemer med, at skulle bortforklare diverse ting ;) ) Jeg er (især efter vi fik drengene) igang med samme strategi overfor min kæreste, GIDER simpelthen ikke være mor for ham - er holdt op med at minde ham på diverse, for tænker ikke han lærer en skid af det!! Har de 2 børn jeg skal have, gider ikke have en mere forklædt i en voksen-krop! Til hans forsvar skal så også siges, at han er 'vokset' med opgaven de sidste par år!! Dog mangler der liiige nogle småting, f.eks. at kigge ud af vinduet om morgenen inden drengene får tøj på - har flere gange hentet dem i DP i øsende regnvejr, hvor de har været iklædt shorts - men igen, de dør ikke af det, for der er ekstra tøj ved DP og hun kan heldigvis godt kigge ud af vinduet ;) Mht. gaver, fødselsdage osv., gør vi det på samme måde som du beskriver, han sørger for sin del, jeg for min - hvilket som regel ender med, at hans ingen gaver får og/eller han er nødt til at låne penge af sine forældre til deres julegaver, for sjovt nok kommer det bag på ham HVER år, hvornår det er jul!! De første år synes jeg det var vildt pinligt, men nu er jeg egentlig ligeglad - er ham der skal forklare sig ud af den ;)

Præcis. Netop derfor er han også god til at huske ekstra tøj, regntøj og den slags for ellers er det jo ham der står med lorten når det øser ned og ungerne fryser. Jeg tog en snak m min svigermor, fordi jeg var lidt ked af det med hendes gaver og jeg rigtig godt kan lide hende. Jeg fortalte ligeud at jeg blandede mig udenom og at jeg var ked af at det glippede med gaver, men sådan måtte det være indtil videre. Nu har jeg et godt forhold til hende og hun er super loyal overfor både min mand og jeg, så det var en samtale jeg godt kunne tage uden at 'sladre' og uden hun blev sur på ham eller mig. Det er heller ikke mit problem at der ikke kommer familie til hans fødselsdag fordi han glemmer at invitere. Så må det bare være sådan. Og nej - jeg punker ham ikke. Dét gider jeg slet slet ikke. Jeg kan ikke synes han er sexet og lækker hvis jeg skal gå og være hans mor! Der er seriøst mænd på min arbejdsplads som er eksperter indenfor de mest komplicerede IT systemer men som hårdnakket påstår at de ikke kan lære at betjene en vaskemaskine. Det er jo simpelthen løgn. Hvis de kan køre en bil og skifte olie på den, sætte en server op og betjene alverdens powertools, så kan de også lære at vaske tøj.

kongster skrev:

J Hvis det var større ting, som gik ud over ungerne så ville jeg tage affære, men de lider nok ikke overlast ved at en seddel bliver afleveret for sent eller de ikke får noget skolefoto dét år. Til gengæld er gevinsten nok, at gemalen lærer at huske det, hvis han skal forklare ungen hvorfor de ikke skal fotograferes eller hvorfor sundshedsplejeske-sedlen manglede i tasken. Jeg prøver at have is i maven lidt endnu.

OK, børnene lider ikke særlig meget af det men det er dig der har problemet fordi du skal tænke på det hele og det kan være stressende og at minde manden om at gøre det (og vide at han måske glemmer) kan være mere belastende end at gøre alle tingene selv. Ifølge mig skan han bare lave de ting han ikke glemmer. Men min mand er ellers det samme - nøjagtig med det hele (næsten) men glemmer alt for tid madpakken herhjemme, glemmer tøj, legetøj, væsketøj fra børnehaven hvis de ikke stikker i hans øjne eller nogen giver dem til ham og bla bla. Ikke noget særligt bare kan virke irriterende.

kongster skrev:

Og nej - jeg punker ham ikke. Dét gider jeg slet slet ikke. Jeg kan ikke synes han er sexet og lækker hvis jeg skal gå og være hans mor! Der er seriøst mænd på min arbejdsplads som er eksperter indenfor de mest komplicerede IT systemer men som hårdnakket påstår at de ikke kan lære at betjene en vaskemaskine. Det er jo simpelthen løgn. Hvis de kan køre en bil og skifte olie på den, sætte en server op og betjene alverdens powertools, så kan de også lære at vaske tøj.

:woohoo: Lige præcis - ved godt jeg generaliserer nu, MEN man har jo altså ikke 'lyst' seksuelt til sine børn, uanset hvor store de er :woohoo: !!!! Det med at de ikke 'kan' er BS!!!!! Hører flere i vores omgangskreds med ca. samme ordlyd - 'jeg KAN bare ikke skifte ble'... JO DU KAN SÅ KAMMERAT, men du GIDER ikke ;) Min kæreste og jeg har som nogen af de eneste i omgangskredsen BEGGE fået børn, ergo er vi 2 om at tage os af dem, med ALT hvad det indebærer... flere af vores kammerater syns Morten har det SÅÅÅÅ hårdt og jeg er skide streng ved ham, men jeg tvinger ham ikke til noget som helst, jeg har bare den holdning at VORES børn er VORES ansvar!!! ... heldigvis er han enig!! Hvornår er sidste frist for diverse sedler, glæder mig til at høre om han husker dem ;) Tror måske det er en kvindeting, det der med at 'få tingene gjort med det samme', hvor mænd ofte venter til sidste øjeblik - så måske din mand rent faktisk FÅR det gjort, bare ikke så tidligt i 'forløbet' som du ville ;)

Min er okay til at huske de forskellige ting, dog er det som oftes mig der skal udfylde osv. kæresten er lettere ordblind, så han kommer tit med hans 'egne sedler' og beder om hjælp, dog altid på en sød og pæn måde, og så laver han noget andet praktisk imens eller sætter sig og ser hvordan jeg gør og hvorfor. Han er så tilgengæld dårligt til at komme matchende tøj på, hvilket undre mig, han kan udemærket farvekoordinere når han selv tager tøj på, men så snart det er tøsens tur, ligner hun et fastelavnsris. Og han glemmer altid at tage diverse beskidte ekstrabukser, trøjer og regntøj med hjem så dt kan blive vasket. Han mener det er dp ansvar at pakke det, og har prøvet at forklare at det aldrig bliver dp ansvar.