Tror du på den eneste ene?

Hej Piger! Jeg kunne godt tænke mig at høre om I tror på den eneste ene og om I har mødt ham? Hvor gammel var du ? Er I stadig sammen den dag i dag ? Eller gik det i stykker og hvorfor? Jeg har selv prøvet det, men var meget ung -derfor holdt det desværre ikke mere end nogle år... men fortryder i dag. Synes det er svært at affinde sig med mindre når man en gang har prøvet at møde ' den eneste ene'. Så - Har du prøvet det? :)

Jep og jeg har været gift med ham i 10 år i år. Han er og bliver det bedste og min aller bedste ven. HURRA for os :kiss:

Ja, jeg tror på den eneste ene - men jeg tror også at der er flere af den slags derude. Der findes altså ikke kun én der er rigtig. Jeg har mødt (en af) min. Var 14år, han 18 år og iår har vi været sammen i 15år - gift i de 9. Livet går op og ned, det gør forhold også - men jeg er ikke i tvivl, det er ham jeg komemr hjem til

Nej, det tror jeg ikke på som sådan... Jeg har været sammen med min kæreste siden 1984, godt 26 år efterhånden. Han er den eneste ene, forstået på den måde, at jeg ikke vil bo sammen med andre. Men jeg kan SAGTENS forelske mig i andre, eller at have lyst til at være sammen med andre. Og så er han jo nok ikke HELT den eneste ene :laugh:

Jep! Vi har kendt hinanden i 17 år i år. Gift på 2. år. Jeg vil ikke ha' andre. Kigger ikke efter andre. Har ikke lyst til andre - kan godt savle over kendte lækre, men de er uopnåelige, så det føler jeg ikke er at være 'utro' ;)

Ja og vi har været gift i to år til august, men været sammen i 9 år i dag faktisk :)

Ja det tror jeg på. Jeg har aldrig oplevet at det føltes så rigtigt fra starten af som med min nuværende kæreste. Alt talte ellers mod at det skulle blive til noget: Begge min kærestes forældre var ved at dø af kræft og min veninde havde været sammen med ham og var ret vild med ham - det var faktisk pga hende at vi mødtes. Jeg vidste at jeg ikke burde, men det føltes helt rigtigt og jeg kunne ikke lade være selvom jeg prøvede at stritte imod. Da vi havde kendt hinanden et par måneder snakkede vi om at vi begge følte at vi havde kendt hinanden i meget længere tid end vi havde. Nu har vi været sammen i 4,5 år og skal giftes næste sommer :kiss: Vi havde kun været sammen 10 måneder da vi besluttede at jeg skulle smide p-pillerne og nu har vi to dejlige børn (og jeg har en søn fra tidligere). Vi har dog haft en kæmpe krise. Det var da jeg var ca 10 uger henne med den første. Jeg blev pludselig hundeangst for at komme til at stå alene med to børn og var faktisk ret tæt på at få en abort. Jeg tog ned til mine forældre en weekend for at finde ud af hvad jeg ville og heldigvis valgte jeg min kæreste og vores datter. Havde jeg valgt aborten er jeg sikker på at kæresten også var smuttet. Men nu (hvor jeg ikke har nogle sindsyge graviditets hormoner kørende rundt i kroppen :laugh: ) er jeg helt sikker på at han er min eneste ene.

HeleneK Mor til 6 skrev:

Nej, det tror jeg ikke på som sådan... Jeg har været sammen med min kæreste siden 1984, godt 26 år efterhånden. Han er den eneste ene, forstået på den måde, at jeg ikke vil bo sammen med andre. Men jeg kan SAGTENS forelske mig i andre, eller at have lyst til at være sammen med andre. Og så er han jo nok ikke HELT den eneste ene :laugh:

Er fuldstændig enig - dog 'kun' med 8 år på bagen! Jeg elsker min kæreste og kan slet ikke forestille mig ikke at skulle være sammen med ham! ... men derfor kan jeg godt 'samle appetit ude'!

lib1982 skrev:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Nej, det tror jeg ikke på som sådan... Jeg har været sammen med min kæreste siden 1984, godt 26 år efterhånden. Han er den eneste ene, forstået på den måde, at jeg ikke vil bo sammen med andre. Men jeg kan SAGTENS forelske mig i andre, eller at have lyst til at være sammen med andre. Og så er han jo nok ikke HELT den eneste ene :laugh:

Er fuldstændig enig - dog 'kun' med 8 år på bagen! Jeg elsker min kæreste og kan slet ikke forestille mig ikke at skulle være sammen med ham! ... men derfor kan jeg godt 'samle appetit ude'!

Det har jeg slet ikke oplevet med min nuværende kæreste, men vi har selvfølgelig heller ikke været sammen så længe. Skal ikke afvise at det kan komme på et senere tidspunkt ;) Normalt har jeg jo kigget på alle mulige andre i løbet af et par måneder :laugh:

Nej, jeg tror slet ikke på den eneste ene - det ville være yderst besynderligt, om nogen af os så skulle være så heldige at finde lige netop den ENESTE sande og mulige kærlighed ud af de milliarder mennesker, der befolker verden. For mit eget vedkommende, at den eneste ene tilfældigvis boede i nabolandsbyen og ikke i Kuala Lumpur :P Jeg synes, min mand og jeg er et godt match - vi har været sammen i 22 år, helt siden jeg lige var fyldt 17 - men jeg er da helt sikker på, at jeg også kunne have fundet en god og stor og stærk og langtidsholdbar kærlighed hos en anden - eller tredje - eller syvende. Nogle gange tænker jeg også på, hvor meget anderledes, mit liv kunne have været, hvis jeg havde fundet en helt anden - men jeg kunne ikke ønske mig noget anderledes. (Måske en millionær havde været praktisk at have, men bortset fra det...) Når jeg tænker sådan, kan jeg blive helt forskrækket ved tanken om, at så havde jeg ikke fået lige netop de tre skønne unger, vi har, og så er jeg da i særdeleshed taknemmelig og glad for, at det lige præcis var os, der stiftede familie sammen.