Nu er alt med småbørn jo 'kun en overgang'. Så man kan overveje, hvor store formuer man vil bruge på den ene eller anden seng (eller vogn eller stol eller andet), som barnet kun får brug for i et par år... Men...
Dit barn har brug for en hyggelig hule, et sted hvor det er dejligt at blive puttet, også når det kommer igennem de almindelige faser af skift i søvnvaner med dertil hørende udfordringer for forældrene.
Derfor kan du lige så godt med det samme investere i en god tremmeseng (medmindre der er et naturligt bedre tidspunkt, fordi I fx flytter om 3 mdr.). Du kan simpelthen ikke gøre en weekendseng lige så god og hyggelig som en god tremmeseng med god madras og god sengerand - sikkerhedsmæssigt er det uforsvarligt at proppe alt muligt, der ikke har den rigtige størrelse og ikke sidder fast, ned i en seng til en baby, fordi der skal polstres.
Hos os sov den store i tremmeseng, til han var 19 mdr., begyndte at hoppe ud af den, og det desuden var lige før lillesøster kom til og fik brug for den. Lillesøster havde det fint i tremmesengen, til hun var omkring 3 år. Havde vi ikke arvet tremmesengen (med faste sider) havde vi nok investere i én, hvor man kan tage tremmerne væk i den ene side - så havde pigen kunnet bruge sengen i længere tid.
Anmeld