Kender det alt for godt - det med de alt for travle og pressede uger (og måneder) - men jeg synes ofte, man er mere forpustet og opgivende og stresset på forhånd, end når man står i det, og det - på en eller anden måde - kører. For det gør det jo.
Jeg hader ikke at have sjælen med, hvad enten det gælder noget socialt eller arbejdsmæssigt, og jeg kan næsten tude på forhånd over alt det, jeg ikke synes, jeg kan nå at være mentalt klar til - men når man så står i situationen ved eksamensbordet eller med velkomstdrinken i hånden, så kommer den alligevel snigende, sjælen.
Forhånds-stress er afgjort min værste fjende.
Anmeld