Hvorfor gik du? / hvordan er det hos jer?

NikiFin skrev:

MAMMARAZZI skrev:

Kære *anonym* - jeg kom til at tænke på, hvordan trives jeres søn, kan det mærkes på ham? Kan regne mig frem til, at I sikkert ikke har kontakt til jeres sundhedsplejerske længere. Men hvis man har behov for det, kan man altid henvende sig, for at genoptage kontakten og vende det med hende - måske det var en mulighed, da hun jo kender jeres familie. ...en sundhedsplejerske ser det altid ud fra barnets synsvinkel...

Ingen ved ens familie bedre end dem der bor i familie. Sundhedsplejersken ser hvad folk viser foran hende. Det kan være helt anderledes når der ikke er andre folk rund omkring. Og hun hør hvad man fortæller hende men der er ingen garanti at der er sandheden. Man kan altid lyve om sine meninger og hensigter. Og hvem tror hun på hvis den ene siger noget og det anden noget helt andet

Det er rigtigt, at de der bedst ved, hvad der foregår i familien er familien selv - men det er ikke altid, at de ser objektiv på det. ..og selvom du mener, at en sundhedsplejerske kun ved det, hun ser og får fortalt, ja så ser hun altså også alt det hun ikke får fortalt - det hører med til hendes uddannelse. Hun ser også på barnet og dets signaler, og kan deraf konkludere mange ting - selvom familien tror, at de har holdt alle skeletter i skabet.

Jeg synes det er noget af et dilemma du er i. Men jeg ville nu pakke mine ting og smutte alligevel. Så må du jo se om samkvemmet bliver til ret meget når det bliver virkeligt at han skal stå med det hele selv. Min søn får også junk food og masser af slik hos sin far, men det kan jeg ikke bestemme. Tilgengæld er jeg ikke bange for at han kunne finde på at slå eller noget lignende. Det må være rigtig svært at skulle overlade sit barn til en man ikke stoler på. Men hvis jeres søn skal være der hver anden weekend kan du tænke på at du så giver han 12 gode dage ud af 14, og du ved jo ikke om han vil gøre ham fortræd. Finder du så det mindste tegn må du reagere. I jeres nuværende situation får han kun noget middel godt. Jeg fik et råd da min søn skulle til at se sin far: Hold dig gode venner med ham - det er den eneste måde til at vide hvad der foregår.

I spørg om man kan mærke noget på vores søn og om hvordan han trives. Overordnet går det godt og vi har en meget mild, let og glad dreng, men alligevel synes jeg at jeg er begyndt at tænke over nogle ting efter at jeg snakkede med min sundhedsplejerske. For det første græd vores dreng utroligt meget de første 4 mdr. og jeg havde meget svært ved at tolke hans gråd (sult, træthed, bleskift osv.) som jeg har hørt så mange andre mødre snakke om. Vi troede det dengang var kolik, men det tror jeg faktisk ikke idag. Min mand arbejdede de første 4 mdr. kun meget få timer hver dag og når han var hjemme var han ofte hidsig og smed af og til med ting, hvilket var rigtig ubehagelig og jeg var meget meget ked af det. Endvidere kørte vores tv fra vi stod op til vi gik i seng selvom jeg var imod det og jeg tror at de ting til sammen har gjort det svært for mig at lærer vors søn og hans signaler ordentlig at kende samt give ham den trykhed han havde brug for. I dag gård min mand heldigvis på arbejde på fuld tid og vores dreng har det okay. Men han er stadig meget svær at få til at sove om aftenen, hvor han faktisk virker lidt utryk og trykhedssøgende. Han er ofte ked af det når han skal sove om aftenen og det påvirker mig, synes det er en trist måde at slutte en dejlig dag på. Mht.digtafonen har jeg faktisk overvejet det, måske jeg skulle se på den mulighed i gen, men på en digtafon får man bare ikke vidergivet informationen om at det er mig som 'stiltigende' laver stortset 90% af de praktiske ting i forbindelse med vore søn.

I spørg om man kan mærke noget på vores søn og om hvordan han trives. Overordnet går det godt og vi har en meget mild, let og glad dreng, men alligevel synes jeg at jeg er begyndt at tænke over nogle ting efter at jeg snakkede med min sundhedsplejerske. For det første græd vores dreng utroligt meget de første 4 mdr. og jeg havde meget svært ved at tolke hans gråd (sult, træthed, bleskift osv.) som jeg har hørt så mange andre mødre snakke om. Vi troede det dengang var kolik, men det tror jeg faktisk ikke idag. Min mand arbejdede de første 4 mdr. kun meget få timer hver dag og når han var hjemme var han ofte hidsig og smed af og til med ting, hvilket var rigtig ubehagelig og jeg var meget meget ked af det. Endvidere kørte vores tv fra vi stod op til vi gik i seng selvom jeg var imod det og jeg tror at de ting til sammen har gjort det svært for mig at lærer vors søn og hans signaler ordentlig at kende samt give ham den trykhed han havde brug for. I dag gård min mand heldigvis på arbejde på fuld tid og vores dreng har det okay. Men han er stadig meget svær at få til at sove om aftenen, hvor han faktisk virker lidt utryk og trykhedssøgende. Han er ofte ked af det når han skal sove om aftenen og det påvirker mig, synes det er en trist måde at slutte en dejlig dag på. Mht.digtafonen har jeg faktisk overvejet det, måske jeg skulle se på den mulighed i gen, men på en digtafon får man bare ikke vidergivet informationen om at det er mig som 'stiltigende' laver stortset 90% af de praktiske ting i forbindelse med vore søn.

Nej, men den må let kunne 'bevises' - hvem henter og afleverer ham i feks insitutionen, hvem deltager i forældre møder/komsammen, hvem laver aftensmaden, hvem bader ham, skifter ham, giver ham tøj på, står op med ham om natten, får ham til at sove, tager ham som det første op om morgenen, går med ham til læge, er med ham når sundhedsplejersken kommer osv osv osv..... Jeg ved andre med held har ført dagbog!

Lige præcis, det er det dagbogen kommer ind - så kan man lige så stille remse op, hvornår hvem gjorde hvad, uden at blive følelsesmæssigt revet med...