Min mangeårige erfaring med børn har lært mig, at hvis de ikke reagerer på det jeg beder dem om, så er det fordi jeg spørger dem på en forkert måde.
Råben og skrigen er ikke noget vi bruger hér! Selvfølgelig kan jeg råbe hvis de er i gården og skal op og spise, for ellers ka' de jo ikke høre mig. Lige som jeg kan råbe fra soveværelset at de skal huske håndklædet, hvis de er ude på toilettet osv. Men jeg råber ikke for at få dem til at høre efter. Jeg råber heller ikke når jeg skælder ud.
Faktisk ved ungerne instinktivt, at jeg er meget meget MEGET sur, når jeg begynder at tale lavt og nærmest siger tingene ud gennem tænderne - så ved de, at NU skal de stikke piben ind, hurtigt!
Hvis der er noget jeg selv hader, så er det når folk råber og/eller begynder at tale ualmindelig højt til mig. Så står jeg fuldstændigt af!
Jo mere man råber og skriger af børn, jo mere vil de skide på hvad man siger. Tilsidst vil man opleve, at de begynder at råbe lige så højt tilbage og at de mister respekten for én, fuldstændigt, og istedet vil begynde at provokerer, drille og tage kontrol.
Anmeld