Dilema

Jeg mener, som tidligere nævnt i tråden, at man altid skal lave et alternativ. Dvs hvis barnet ikke må rive i hår, så vis det at det kan ae kind og derved få positiv opmærksomhed. Hvis barnet vil løbe ud på vejen, sig nej og vis at i kan lave sjove ganglege sammen på fortovet, og igen give barnet positiv opmærksomhed, for at lave 'lovlige' ting. Man skal altid have i baghovedet at positiv opmærksomhed er bedst, men negativ opmærksomhed er langt bedre end ingen. Det er svært at komme ud af en ond spiral, og derfor må far på banen og støtte om projektet og have forståelse derfor.

MAMMARAZZI skrev:

NikiFin skrev:

Bellis skrev: http://voresborn.dk/images/fbfiles/images/feedtroll1.gif Hvorfor tror du at jeg er 'troll'

Hvorfor tror du, at det er dig Bellis mener ?

fordi jeg har øjne og hjerne :laugh:

Bellis skrev:

Jeg svare denne gang, men så er det slut med denne tråd, for mit vedkommende. Fordi du laver en tråd, hvor du spørger om noget, jeg svare hvad jeg mener, men uanset vil du ikke lytte eller se det fra anden side.

Er det min skyld at du ikke kan overbevise mig at du har ret? Du siger ikke noget nyttigt, bare at det kan gøres men jeg er åbenbart for dum til finde på hvordan. Derudover er jeg sikker på at det kan gøres med nogle børn, jeg har set selv. Men ikke med alle eller i mindste ikke på det samme måde, nogle børn kræver mere end andre og det mere kan være så meget at på et tidspunkt man skriger og giver op eller søger PRAKTISK hjælp, ikke bare kloge RÅD. Alt du skriver betyder at du ekskluderer som muligt alt du ikke har oplevet selv. Og hvor naiv er at tro at du er perfekt og laver aldrig fejl vil jeg slet ikke kommentere.

dittelouisea@hotmail.com skrev:

Jeg mener, som tidligere nævnt i tråden, at man altid skal lave et alternativ. Dvs hvis barnet ikke må rive i hår, så vis det at det kan ae kind og derved få positiv opmærksomhed. Hvis barnet vil løbe ud på vejen, sig nej og vis at i kan lave sjove ganglege sammen på fortovet, og igen give barnet positiv opmærksomhed, for at lave 'lovlige' ting. Man skal altid have i baghovedet at positiv opmærksomhed er bedst, men negativ opmærksomhed er langt bedre end ingen. Det er svært at komme ud af en ond spiral, og derfor må far på banen og støtte om projektet og have forståelse derfor.

hvis man har 1 barn kan man godt koncentrere sig om det. Men hvis der er 3 små og vilde situationen er helt anderledes. Det var ikke for længe siden da jeg var bange forat gå ud alene men tvillingerne, fordi vi har en svømmepool og også en lille sø på gården og hvis det ene løber til poolen og det andet til søen ved jeg ikke hvilke at dem jeg skal passe. Kan du forestille dig at faren er ud med David midt i vinteren, de står ved siden af søen, min mand og hans mor er der og snakker og 2m væk fra dem David falder i søen. Jeg var i huset og pludselig kommer han med helt våd dragt og jeg kan ikke forså hvad for fanden der sker. Jeg ved ikke hvordan 2 mennesker ikke kan passe at barn men der er åbenbart muligt i det mindste med nogle slags børn og nogle slags forældre. Lignende skete der en sommer ved poolen hvor David faldt ind under sin fars næse.

Synes altså det lyder som om det er faren der skal råbes ad og ikke børnene, men det er min personlige holdning, og den er kun baseret på det som du har skrevet, da jeg af gode grude ikke har faderens version.

NikiFin skrev:

Er det min skyld at du ikke kan overbevise mig at du har ret? Du siger ikke noget nyttigt, bare at det kan gøres men jeg er åbenbart for dum til finde på hvordan. Derudover er jeg sikker på at det kan gøres med nogle børn, jeg har set selv. Men ikke med alle eller i mindste ikke på det samme måde, nogle børn kræver mere end andre og det mere kan være så meget at på et tidspunkt man skriger og giver op eller søger PRAKTISK hjælp, ikke bare kloge RÅD. Alt du skriver betyder at du ekskluderer som muligt alt du ikke har oplevet selv. Og hvor naiv er at tro at du er perfekt og laver aldrig fejl vil jeg slet ikke kommentere.

Jo men prøv lige at høre her Det er ikke meningen at vi skal overbevise hinanden om at vi har ret. Det er en debat hvor der kommer synspunkter som man kan være enig eller uenig i, men som regel bliver man lidt klogere af at høre andres meninger. Det er jo ikke muligt for os at give praktisk hjælp og det er heller ikke debattens mål. Vi kan ikke køre ud og aflaste dig med børnene, men vi kan sige hvad der virker for os eller dele vores frustrationer. Jeg ser ingen herinde der mener de er perfekte, men en del har gode råd og erfaringer at komme med. Jeg bliver altså også en smule træt af al den negative energi og evige afvisning af alle gode råd. En klog mand sagde at 'Hvis du gør det samme som du altid har gjort vil du få de resultater du altid har fået'. Vi skal alle turde at gøre noget nyt fra tid til anden. Og ja - jeg har forstået at dine børn er mere besværlige end flertallet og at intet virker og at du gør alt hvad du kan. Men hvad så? Hvad skal vi sige? At det er synd for dig? Vi kan jo ikke gøre andet end at lytte og komme med vores syn på sagen, men jeg må indrømme at jeg er lidt træt af at lytte efterhånden, da alt bliver afvist blankt og alt bare er frygteligt besværligt og forfærdeligt. Og så føler jeg mig en anelse irriteret over holdningen til danske børn. At de bare er født artige og søde og at det ikke kræver nogen indsats fra deres forældre at få dem til at opføre sig normalt. Min datter havde kolik og sov nærmest ikke det første år af sit liv. Jeg har tudet af træthed, været ved at levere hende tilbage til hospitalet, følt mig som verdens meste forfærdelige mor etc etc. Og hun har altid reageret anderledes end andre børn og er også idag som 9-årig en stor udfordring. Som vi gerne tager op!! Hun kræver virkelig næsten dagligt en masse ekstra opmærksomhed, omsorg, vejledning osv. Ligesom en masse andre børn gør det. Nej, jeg har ikke tre børn, jeg har to. Og ja, tre små børn er hårdt. For alle!

kongster skrev:

Det er ikke meningen at vi skal overbevise hinanden om at vi har ret. Det er en debat hvor der kommer synspunkter som man kan være enig eller uenig i, men som regel bliver man lidt klogere af at høre andres meninger.

Godt sagt Kongster! Det er præcis formålet med debatten. At blive lidt underholdt i de 'lettere' tråde og få lidt inspiration fra andre i forhold til de emner, der fylder i ens hverdag :)

Jeg er enig med jer de sidste 2. Vi snakker bare, deler erfaring og bla bla. Men bliv dog så ikke vrede og irriterede hvis andre har en anden mening og har oplevet noget andet. Ingen laver fejl med vilje, alle vil have det bedste for deres børn. Folk er bare ikke perfekte, shit happens :woohoo: Hvis jeg fortæller hvad jeg har oplevet er det ikke fordi jeg vil høre Stakkels dig. Jeg føler mig ikke stakkels men mere velsignet ;) Jeg tror nogle gang kan det være nyttigt o.l. spændende at se hvordan det går med andre folk og børn.

Okay, så er vi enige :-) Jeg har bare haft en fornemmelse af at mange af dine indlæg var en blank afvisning af andre folks måde at gøre det på og det synes jeg ikke bidrager til en god debat. Husk på at vi jo ikke kender hinanden rigtigt og at det skrevne ord let kan misforståes, så det er nødvendigt at skrive lidt mindre hårdt end man måske ville sige tingene i virkeligheden. Og husk på at 'det er kun for sjov' (og lidt for alvor) for vi kan jo ikke hjælpe hinanden praktisk eller med store problemer. Vi kan kun lytte og bidrage med egne erfaringer.

kongster skrev:

Okay, så er vi enige :-) Jeg har bare haft en fornemmelse af at mange af dine indlæg var en blank afvisning af andre folks måde at gøre det på og det synes jeg ikke bidrager til en god debat.

Nu har jeg så slet ikke deltaget i denne debat, netop fordi jeg havde samme fornemmelse som Kongster...jeg læste det som at du eftersøgte råd, men blev irriteret over de råd du fik, og derfor sagde skarpt fra :S - Så husk på at det læste ord ikke altid opfattes sådan som det skrives ;)