Slik til børn

Jeg har en nevø på snart 8 år, som ALDRIG har kunnet styre sig - og stadig ikke kan - med en slikskål eller sodavand i nærheden. Og det er bestemt ikke fordi han er blevet nægtet noget, selvom der dog heller ikke har været fri adgang til herlighederne. Min datter på 1 år synes jeg principielt ikke skal have sukker, men selvfølgelig har hun da fået en bid lagkage til sin fødselsdag, smagt en skefuld is mv. Gider ikke være fanatisk ;) I vuggestuen må man godt have boller, kage mv. med til fødselsdag. Det tænkte jeg umiddelbart var lidt voldsomt med 12 børn på stuen, dvs. 12x uddeling, men hvad pokker, det går jo nok :uhm:

Drengene har en chokoladekalender, som de har fået af deres farmor. Jeg ville ikke selv købe en til dem, hvis ikke de havde fået. Jeg betragter ikke mig selv som værende sukker-forskrækket, men omvendt mener jeg ikke, at slik er en del af en sund kost og synes derfor ikke, at mine børn skal have slik hver dag. Hos os hører det til i weekenderne eller særlige lejligheder.

I slik er der jo også andet end sukker. Farvestoffer f.eks. En veninde fortalte mig i går (ved ikke om det er rigtigt), at der kan være ftalater i vingummi???

Jeg har også hørt, at der er parabener i med ved heller ikke om det er rigtigt??

Og hvis ikke hunden havde sat sig ned og skidt, så havde den fanget haren. Jamen, altså! Man dør også af at spise salat i et lukket, sterilt rum, uden form for udfordringer, så mon ikke det går med slik og ingen sult af og til ;)

Nu er det jo heldigvis ikke alternativet :) Altså at sidde i et sterilt rum og spise salat. Sukker får altid sindene i kog, men jeg synes det er spøjst at jeg skal forsvare at mine unger IKKE får slik hver dag. Jeg synes seriøst ikke det er synd for dem at de ikke har fri adgang til slik og chokolade - jeg tror såmænd de bliver lykkelige, harmoniske børn endda :)

kongster, du behøver skam i mine øjne ikke at forsvare det, det er derfor jeg slet ikke er gået ind i denne diskussion, for ved der er folk der vil ryste på hovedet af mig og skælde mig ud over at min datter ikke får slik, men hvad gavner det at give hende det???

scheibye skrev:

kongster, du behøver skam i mine øjne ikke at forsvare det, det er derfor jeg slet ikke er gået ind i denne diskussion, for ved der er folk der vil ryste på hovedet af mig og skælde mig ud over at min datter ikke får slik, men hvad gavner det at give hende det???

Præcis! Jeg har i hvert fald heller ikke dårlig samvittighed over, at vi glemmer, at der er slik i skabet. Hvis det stod på bordet ville vi jo blive husket på det hele tiden.

Slik i skabet eller slik på bordet går vel ud på det samme - hvorfor skal det gemmes væk? Gælder det i virkeligheden ikke om, at lære sine børn, at der er slik alle vegne, det ligger i børnehøjde i supermarked, det servereres ved særlige lejligheder i nogen familier, og nogen steder står det fremme, men det betyder ikke at det er noget man skal spise ubegrænset af. JEG synes det er dejligt at have en skål godter stående, og det fryder mig gang på gang, at de slet ikke rør den eller dykker ned i den, og ved flere lejligheder fravælger den frem for frugt, nødder, grønt. Jeg kan TYDELIGT se hvilke af ungernes kammerater der er vant til at omgåes slik, og hvem der ikke er. Nogle orker ikke slikskålen, og andre har dårligt tid til at lege fordi skålen skal tømmes inden de kan slappe af - mon sidst nævnte gruppe er dem hvor forældrene må gemme det i skabet, eller kun byder det ved særlige lejligheder?? Børn elsker særlige lejligheder og psykologisk set, så vil slik derfor fremstå som noget særligt som man aldrig helt kan få nok af. Jeg vil ikke opdrage mine børn til at se sukker som en særlig gode, jeg vil have at de på daglig basis udmærket kan være i stand til at fravælge det, og ikke engang gide det ved særlige lejligheder. Der er ingen der skal føle de skal forsvare retten til at deres børn ikke må få sukker/slik! Det er jo en privatsag. Og slet ikke det diskussionen handler om. Men jeg synes det er interessant at høre HVORFOR nogen har valgt som de gør. Når alt kommer til alt, så er vi jo enige! Vi gør det bare på hver vores måde. Jeg gør slik uinteressant og kedeligt ved at have det i dagligdagen, hvor andre gemmer det væk og tilbyder det ved særlige lejligheder. Mine ældste sønner havde også venner, hvor de var vant til fra barnsben, at de fik slikskål og sodavand til Disney sjov om Fredagen. Det synes de var SÅ hyggeligt, at de som teenagere ALTID skulle komme med slik og sodavand når de skulle se DVD film - rigtig mange gange om ugen! Hvor mine unger ALDRIG nogensinde kunne finde på at købe slik, men istedet hellere ville bruge deres penge på en ekstra film (for de havde så ikke fjernsyn da de var små) - hvilket også har givet bagslag :laugh:

vi bliver aldrig enige, og jeg kender så mange der nedgør mig for min holdning, derfor gider jeg ikke mere, men vil da lgie komme med en lille kommentar...nej det er fint at lære dem at slik ikke er interessant, men nu ved jeg at jeg har et barn, hvor ALT mad er interessant også selvom hun lige har spist, derfor vælger jeg endnu kratigere ikke at give hende slik og søde sager. hvis hun ikke engang kan begrænse sig i pasta, kød eller rugbrød, hvordan skulle hun så kunne gøre det i slik. og ønsker for alt i verden ikke hun får min sukker afhængighed eller madafhængighed i det hele taget. er du klar over hvor svært det er at man tænker på mad hele tiden.

ja nu kom jeg nok for langt ind i det alligevel. :-P

Jeg er enig med dig, Helene. Der kom noget argumentation jeg kunne bruge til noget. Ja konceptet er jo egt. det samme. Hos os spiser vi det sjældent fordi det står i skabet, hos jer, fordi det står på bordet. Vi har slet ikke mad på bordet, når vi ikke spiser og det er fordi vi roder så meget, at vi så ikke kan finde det:) Pointen er, at det skal fungere og at vi ikke skal spise os mætte i slik. Hvis I aldrig spiser det, bliver det så ikke gammelt og tørt? :) Jeg går ud fra, at I med slik på bordet også har været nødt til at sige nej til slik ind i mellem? F.eks. hvis de lige havde børstet tænder? Altså i opdragelsesfasen. For jeg ved jo at nogle af jer har større børn, som naturligvis ved hvordan reglerne er hos jer nu? Men tidligere, da de var små?? Til det med at slik ikke mætter... Det er da noget vrøvl. Alt der puttes i maven, fylder i maven, ergo er der ikke så meget plads til det sunde mad. At nogen så siger, at det ikke gør noget, fordi der spises godt af det andet alligevel, det forstår jeg. Men når min pige nogle gange kun spiser et kvart stykke rugbrød, så synes JEG, at det er en rigtig dårlig ide at få slik inden maden. Det der med at slik kan gøres til en vane. Altså det med film og slik. Jeg har det stadig sådan, at når jeg kommer ud af svømmehallen, så får jeg lyst til pommes frittes. Og det er fordi vi altid fik det, når vi havde været i svømmehallen, da jeg var barn. Så det er en rigtig god pointe. Jeg vil overveje at droppe fredagsslik.