Navne-tyv :)

Hej piger..

Min kæreste og jeg har haft mange navne op at vende til vores lille søn.. Er så blevet helt vild med navnet Anton/Anthon efter at have kigget en million navne igennem..

Nå, mit dilemma kommer så da jeg fortæller min veninde det.. Hun udbryder straks "Ej, det kan I ikke kalde ham.. Det har XXX (hendes b-ven, som hun by the way, aldrig får børn med) og jeg snakket om.. Det er VORES drengenavn"..
Hmm.. Det kan jeg absolut ikke huske at have fået at vide at de har talt om..  Det skal så lige siges at min veninde er slet, slet, SLET ikke klar til at få børn.. Der kommer til at gå et par år, hvis ikke 5 før hun får det første barn..

What to do, what to do?  - Hvad ville I gøre?

1. Droppe navnet som du og kæresten bare er rigtig glade for, for at gøre hende glad?
eller
2. Skide på hvad de har talt om og kalde din søn det - på trods af de sure miner der evt. kunne komme fra veninden?

Jeg havde kaldt min søn, hvad jeg vil. Og ikke hvad hele verden vil.

I min verden havde det været noget andet, hvis hun har sagt det siden hun var 10 år, eller havde en dreng der hed det.

Så ja, i skal give ham der navn i ønsker.

nummer 2..

Helt klart bruge navnet...!!!

Det er bare ærgeligt, hvis hun bruger det samme om x år...!!!

SÅ får han jo et andet efternavn. Det er det samme som at have den samme kjole på til en fest. Man kan også lige snuppe en anden acessory (eller hvad det hedder - tilbehør?... hehe!!! alle de fremmedord)...

VI kender fx 3 andre piger der hedder Idun. En der er ældre end vores og 2 der er yngre

Men sådan er livet. VI kan ikke alle sammen hedde violrod-solstråle  Og føle os unikke. Man er unik uanset hvad.

Jeg ville da bruge det navn, hvis det er det I bedst kan lide. Man kan ikke "reservere" et navn på den måde. Altså hvis hun stod og skulle føde snart, så ville jeg måske lige tænke over det en ekstra gang. Men ellers, nej... Når hun en dag får børn, kan hun have skiftet mening 10 gange mht. navn, hvis altså hun får en dreng...

Saped90 skriver:

Hej piger..

Min kæreste og jeg har haft mange navne op at vende til vores lille søn.. Er så blevet helt vild med navnet Anton/Anthon efter at have kigget en million navne igennem..

Nå, mit dilemma kommer så da jeg fortæller min veninde det.. Hun udbryder straks "Ej, det kan I ikke kalde ham.. Det har XXX (hendes b-ven, som hun by the way, aldrig får børn med) og jeg snakket om.. Det er VORES drengenavn"..
Hmm.. Det kan jeg absolut ikke huske at have fået at vide at de har talt om..  Det skal så lige siges at min veninde er slet, slet, SLET ikke klar til at få børn.. Der kommer til at gå et par år, hvis ikke 5 før hun får det første barn..

What to do, what to do?  - Hvad ville I gøre?

1. Droppe navnet som du og kæresten bare er rigtig glade for, for at gøre hende glad?
eller
2. Skide på hvad de har talt om og kalde din søn det - på trods af de sure miner der evt. kunne komme fra veninden?

Helt klart mulighed nummer 2! - og så må hun mugge lidt over det, hun har sikkert alligevel skiftet mening den dag hun står og er gravid... og hvem ved om hun overhovedet får en dreng?

Du skal da være ligeglad med hende!!

Min dreng hedder det samme som en venindes dreng, og hendes dreng er født først. Dengang var vi ikke så nære veninder som nu, - men da jeg fortalte at vi ville kalde vores dreng Mathias, som hendes allerede hed, så syntes hun da det var fedt!! Det betød jeg at vi syntes det var et genialt navn hun havde valgt!!

I kalder ham det i vil...

I min verden har man altså ikk "helle" på navne...

Min bror har en datter der hedder det samme som vores kusine (som vi dog meget sjældent ser og min bror har intet forhold til hende da der er 13 år i mellem dem)

Så jeg ville klart kalde min søn Anton, dog uden h da han så vil komme til at skulle stave det hele tiden

Knus

Han skal da hedde Anton. Uden tvivl.

Man kan ikke bare sådan ligge førsteret på et navn.