copt skriver:
Hej,
Læste dit indlæg tidligt i morges og har bare ikke kunnet lade være med at tænke på dig/jer. Uden overhovedet at kende dig eller jeres økonomi (andet end det du har skrevet) så må der være et eller andet der gør at plus og minus ikke balancerer :-(. Lige nu kan du jo blot konstatere resultatet og har svært ved at se vejenn ud. At leve for kr. 250,- er nok ikke ret realistisk når der er små 3 uger til næste lønningsdag. Hvordan har din mand det med situationen? Er han orienteret om det eller er det fuldstændig din opgave at styre det økonomiske? Jeg tænker at det da også må tærre sindsygt på jeres forhold. (Det gør penge - eller mangel på samme squ altid)
Jeg har tænkt meget over hvad man eventuelt kunne gøre:
1) Undersøge hvad bilen kan sælges for - og så købe noget mindre/billigere. Det kan naturligvis kun betale sig hvis man får indfriet det lån som man har i det, så man ikke stadig skal betale af på noget man ikke har mere.
2) Har I noget af værdi som kan sælges på f.eks. dba
3) Ringe til dem, hvor I ikke kan betale regningerne og få en afdragsordning. Hvis I vælger ikke at betale regnoingen bliver det bare meget dyrere med renter og gebyrer. Det er herrehårdt at ringe og bede om udsættelse, men som regel bliver den som man skylder penge glad for at blive ringet op så de ved at man har viljen til at betale men ikke har muligheden lige nu. (Jeg arbejder i en bogholderi hvor jeg ofte får disse opkald)
4) Mulighed for at din mand kan tjene nogle ekstra penge ved f.eks at blive postomdeler i weekenden eller afløser på en tankstation. Det er sikkert ikke det vilde ekstra man kan tjene, men lidt har også ret og kan måske være med til at generere et overskud over tid. Det kan være surt at skulle arbejde ekstra i f.eks. 6 måneder - men hvis man derefter kan se lyset, ja så er der jo noget ved det.
5) Få hensættelse på lånet til din morfar eller på lånene i banken. Evt. en omlægning så I, i en periode skal betale mindre.
Det var bare nogle af de tanker som jeg har gjort mig de sidste par timer fter at have læst din historie - Jeg håber at det lykkedes for dig at få det til at hænge sammen, men det kræver at man ser realistisk på tingene og går alt minutiøst igennem - og så lægger et budget som også er realistisk. Det er ikke umuligt, men jeg kunne forestille mig at det er svært at se ud over kanten når realiteterne er som de er.
Jeg håber at ovenstående har givet dig lidt energi til at tage fat og gøre et eller andet. En ting er sikkert, det bliver ikke bedre af at lade stå til.
Hvis der er andet jeg kan hjælpe med - må du endelig sige til. (Har dog ikke en pose penge som jeg kan sende i din retning)
Camilla
jeg skal prøve at svare på dit indlæg her..... og tak for dit søde svar i øvrigt...
1. vi kan ikke sælge bilen for et beløb vi skylder i den..... ikke endnu i hvert fald. så det er jo lidt dumt, mener jeg, og jeg synes også vi har brug for den.
2. Jeg ved ikke hvad det skulle være vi skulle sælge..... vi har ikke ekstra ting... altså vi har tv i stuen, vores møbler, biler, og børnesager, som alle stadig er i brug, fordi ungerne er små....
3. Jeg har flere gange forsøgt at ringe til folk. Men vi skylder som sådan ikke noget hos firmaer (andet end bil og bank, som tilsammen udgør 3000 mnd), så det jeg har ringet om, er at udsætte forfaldsdato på diverse regninger, til evt. børnepenge, eller blot næste 1. oprendte. Men nej, ingen hjælp at hente nogen steder. Det eneste sted jeg har fået hjælp (2 gange endda) er hos firamet der har billånet. De har været flinke at lægge et månedsafdrag "bag i køen" 2 gange, sådan at låneperioden bare blev de 2 måneder længere, og vi slap for at betale den måned.
4. Jeg har lagt ud rundt omkring at hvis folk mangler arbejdskraft, så vil han gerne hjælpe. Men der er desværre ikke noget at hente. Så kunne han nok blive postomdeler, men han lider lidt af søvnapnø (en mildere form) og han har i forvejen svært ved at få søvn nok
5. Min morfar (han er syg, det hele stryes af min moster) har jeg hver gang fået sat bag i køen, når det var umuligt at betale, og det er sket tit efterhånden. Jeg vil gerne betale det så hurtigt som muligt, så der kan blive en åbning til at betale mere i banken, så vi kan komme hurtigere af med det.
banken er SLET ikke samarbejdsvillige, vi betaler ogå kun 1000 om måneden, på et lån der lyder på 94.000 kroner, så vi betaler i forvejen kun for renter nærmest.
Jeg ved godt det bare er undskyldning på undskyldning på undskyldning... Men jeg kan ikke forlange at min kæreste tager livet af sig for tjene flere penge. Og jeg synes ikke vi har noget ekstra, eller for meget, og vi shopper bestemt ikke. Jeg synes det er svært at finde løsninger....
Jeg betaler bare det jeg kan, og så venter jeg på lyset.... Sådan er det lige pt.... jeg bliver bare så skide frustreret, og når der samtidig er en masse andre problemer, så er det bare så et at gå ned over økonomi.
