Bryllup på en hverdag - langt...

bsmor skrev:

Ida-s skrev:

Johannamor skrev:

Har dine børn ikke nogen venner (klassekammerater), som de kunne tage med hjem og sove hos? For mig at se ville det være den nemmeste løsning på udfordringen med at få dem fra skole, passet om eftermiddagen / aftnen / natten, og så få dem i skole igen næste morgen. Jeg synes, at du skal prøve alt hvad du kan, at finde en løsning på pasningsproblemet. Men lykkes det ikke, må du/I jo blive hjemme.

Det synes jeg også er en oplagt løsning. Jeg ville da til en hver tid hjælpe ungernes klassekammerater (og forældre) på den måde, også selvom jeg måske ikke kendte dem supergodt. Et bryllup bliver ikke lige gjort om, du kan ikke bare komme med næste gang de holder et. Så spørgsmålet er, om du og din mand fremover vil have et fornuftigt forhold til dem? Jeg ville virkelig blive skuffet hvis mine nærmeste ikke gjorde deres yderste for at deltage i mit bryllup. Også hvis jeg havde valgt en børnefri fest. De andre problemstillinger har jo ikke noget med brylluppet at gøre. Dem må i jo få løst på et andet tidspunkt.

Jeg synes egentligt ikke at det er en oplagt løsning. Dels ved jeg hvor travlt jeg selv vil have det på en hverdag hvor man skal op på arbejdet - jeg ved at min datter på 10 har svært ved at lægge sig til at sove og vil blive ved med at snakke til klokken bliver midnat. Og skulle op kl 6.30 dagen efter - det kan ikke blive et godt resultat i skolen for ungerne eller på arbejdet for forældrene! Jeg vil ikke byde dette til forældre som selv skal op på arbejde dagen efter, og som så står med børn/ et barn der er træt dagen efter. Jeg kunne godt selv tage et barn på en hverdag, men jeg ved også hvordan jeg ville være over ungerne for at de skulle lægge sig til at sove. Men det kan jeg for det første ikke være sikker på - og for det andet mener jeg ikke at jeg kan byde dette til et forældrepar som også skal op på arbejde dagen efter. Ja, det er rigtigt at min svigerinde selv har lov til at vælge hvordan hun holder sin bryllupsdag - og ja, det er rigtigt at de andre ting ikke hænger sammen med hendes bryllup - MEN det jeg har omtalt om hendes måde at afvise os andre giver et billede af HVORDAN de er totale egoister hele vejen igennem, og hvordan de forventer vi andre står på pinde - mens de selv skalter og valter efter for godtbefindende. Gider vi invitere til fødselsdag - mangler vi penge resten af måneden, ja, så kan det godt være at vi gider invitere med en dags varsel til fødselsdag. Sådan gik det i år, til den kommende brudgoms fødselsdag. De inviterede min svigermor dagen før til fødselsdag. Hun takkede pænt nej tak - det ville hun alligevel ikke med så kort varsel. Det kan vel næppe være overraskende at han har fødselsdag. Jeg snakkede med min svigermor om problemstillingen, og hun har det på fuldstændig samme måde mht. det hele. Hun synes det er underligt og kan ikke forstå hvordan det kan være at de "glemmer" alle fødselsdage - inclusive hendes - hvordan de tilsidesætter familien for deres eget for godtbefindende, og så har hun svært ved at forstå at de tilsammen 3 børn (niecer og nevøer) der er i deres familie ikke bliver inviteret. (Manden har en søster med en datter). Min egen holdning er sådan set også at jeg bliver væk med ungerne og at min mand tager afsted alene. Jeg vil ikke belaste børnenes venners forældre med at skulle stresse ekstra om morgenen fordi vi har 2 børn der skal passes! Jeg skal nok selv skrive eller ringe til hende og fortælle hvordan det hænger sammen - og allerhelst kunne jeg forestille mig at gøre det 3 dage førend deres bryllup, men så flink som jeg er, så gør jeg det jo nok inden deres SU dato... :angry: Jeg sagde det til min mand i aftes, at jeg helst ville blive hjemme - og vi diskuterede det som skrevet med hans mor i formiddag. Hun forstod mig til fulde. Hun har det fuldstændigt som mig med deres måde at være på, og har været den der skulle fortælle hendes bror, min mands og svigerindes onkel, at hun ikke kom til hverken hans fødselsag (2 timer før vi skulle være der) og bad hende om at melde afbud til deres søns bryllup som de havde sagt ja tak til at komme til med 3 dages varsel. Jeg har virkeligt lyst til at give igen af samme skuffe, så de kan mærke skuffelsen hos dem - hvor trælst det er og hvor ked af det man bliver over det. Jeg ved godt at hævn ikke er løsningen, men i guder hvor har jeg lyst til det! Det er helt sikkert, at når de på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at få at vide hvordan vi bliver skuffede over dem - og hvordan vi forventer at en familie holder sammen. De kan jo sagtens kontakte os når de mangler penge og når de har brug for et sted at være en juleaften - uden at komme med noget til det! Det skal lige fortælles at hans forældre - på sjælland - kan de godt finde ud af at bruge penge på at sende en gave til - men måske er det fordi de giver større gaver end os selv - og at vi kun giver gaver i samme størrelsesorden som de giver os?! Og ja det er rigtigt - dette er måske bare dråben der får bægeret til at flyde over for mit vedkommende! Vi er igennem de sidste 20 år blevet tilsidesat som familie for de bekendtskaber hun har valgt at bo sammen med! Den familie som kommer med hendes bekendskaber (hvad enten det var en veninde hun boede sammen med, eller deciderede kærester) - er langt mere interessant end hendes egen familie. Og det kan jeg jo så, som udefra kommende, absolut ikke forstå! Resten af familien er fantastisk! En fantastisk familie, som min egen kunne lære afsindigt meget af! Og mht. til du skriver om at blive skuffet over at den nærmeste familie ikke gør sit ypperste for at finde en pasning til et bryllup der ikke kan gøres om... Tja - hun har så skuffet os andre så mange andre gange... hvad er værst? En gang til et bryllup eller alle de andre gange, som også inkluderer fætterens bryllup??? Og nej, jeg forventer ikke at få ret - jeg prøver bare på at bearbejde det her så jeg får alle vinkler på sagen!

Jeg forstår dig faktisk godt. Og ja, jeg kunne også finde på at give igen af samme skuffe, og ringe afbud en dag eller to før. Men måske er det rigigt, at i efterfølgende må få gjort rent bord. At få ryddet op i sådanne sager, gør at hverdagen bliver lettere. Hvis jeg var jer, ville jeg nok kigge i vejviseren efter det de skylder jer, men samtidig også beslutte, at de har lånt noget som helst af jer for aller sidste gang. Held og lykke med det hele' Knus Titte

Nu ved jeg jo ikke, hvad din svigerinde fejler, men som en anden nævner, så er det jo ikke sikkert, det er pjæk. Hun kan måske også lide af depression uden selv at være klar over det. Det kan godt udløse fysiske symptomer netop i situationer, hvor der er mennesker til stede, som ikke plejer være der (som da dine børn var på ferie hos hende), eller hvis man skal til en fest. Det kan også godt gøre, at man opfører sig underligt på mange andre måder, som af andre mennesker tolkes som dårlig opførsel eller ligegladhed med andre mennesker. Det er altså ikke sikkert, hun selv kan gøre for det hele. Hvis hun virkelig lider af depression, så må der være nogen i hendes omgangskreds, for eksempel hendes kommende mand, der kan se at der er noget galt, og så må de sørge for, at hun får hjælp - også selvom hun stritter imod. Når det så er sagt, så mener jeg, der er grænser for, hvad man kan tillade sig, og selvom hun måske har en sindslidelse, så er de dog to i det forhold. Måske forsøger manden at dække over hende, men ved ikke hvad han skal gøre, hvis hun pludselig får det dårligt, når de skal til en fest, men når det er noget, der sker gentagne gange, så burde han jo sige sig selv, at her er vist et problem, der skal løses. Det forklarer dog ikke rigtig deres hukommelsestab omkring det ret store lån, I har givet dem, så som så mange andre siger, så bliver I nødt til at få talt med dem om de penge og de andre ting, som er galt i stedet for at gå og blive mere og mere sur og bitter. Vi kvinder skal lære, at ingen kan vide, der er noget galt, hvis ikke man siger det. (Men hvis I skulle være frække, så kunne I jo som bryllupsgave give dem et fint gavekort, hvor der stod, at I havde skåret et passende beløb af deres lån, og at de også slap for at betale gebyr for ikke at have betalt af på lånet endnu, og så også give dem enten jeres kontonummer samt oplysninger om, hvordan de skal betale resten tilbage, eller evt. en sparegris, som I så selv beholder nøglen til, og så kan de putte de lånte penge i den, og så kan I jo skrive at siden det nu er deres bryllupsgave, så vil I være så generøse at give så og så lang tid til at betale pengene tilbage. I kan også bare fortsætte med at barbere lidt af deres lån hver gang de i fremtiden skal have en gave. - Og husk at skrive, at I også fritager dem for renterne.) Mht. at tage med til brylluppet eller ej, så må du jo få afgjort med dig selv, om du har lyst til at tage med eller ej, og om det kun skal være den ene af jer, der tager af sted eller jer begge, for som andre også nævner, så tror jeg også sagtens, det kan gå at få dem passet hos en klassekammerat denne ene gang. Det lyder mest for mig som om, du bare ikke helt tør indrømme overfor dig selv, at du ikke vil med uanset hvad og derfor bruger det med pasningen som en undskyldning for ikke at tage med. Selvom fristelsen kan være stor, så synes jeg dog ikke, du skal synke til deres niveau og først give besked efter s.u. datoen. I stedet kan du jo bare gøre et stort nummer ud af at gøre opmærksom på, at du har svaret indenfor den givne tidsramme. Men det er jo også en af de ting, I bør få snakket med dem om.

arielblirup skrev:

(Men hvis I skulle være frække, så kunne I jo som bryllupsgave give dem et fint gavekort, hvor der stod, at I havde skåret et passende beløb af deres lån, og at de også slap for at betale gebyr for ikke at have betalt af på lånet endnu, og så også give dem enten jeres kontonummer samt oplysninger om, hvordan de skal betale resten tilbage, eller evt. en sparegris, som I så selv beholder nøglen til, og så kan de putte de lånte penge i den, og så kan I jo skrive at siden det nu er deres bryllupsgave, så vil I være så generøse at give så og så lang tid til at betale pengene tilbage. I kan også bare fortsætte med at barbere lidt af deres lån hver gang de i fremtiden skal have en gave. - Og husk at skrive, at I også fritager dem for renterne.)

Haha :laugh: genial idé. bsmor, nu er du nødt til at tage med for at se reaktionen på dén gave!