Bryllup på en hverdag - langt...

Så skriver jeg efter en lang pause, hvor jeg har brug for et godt råd eller bare nogle konstruktive kommentarer jeg kan bruge til noget. Jeg og min mand er blevet gift den 8/8 1998 fordi vi ville have en både sjov og nem dato vi kan huske og fordi den lå på en lørdag det år. Vi inviterede først til reception og derefter spisning og stor fest på en kro, og vi valgte dengang ikke at invitere små børn med. Min yngste niece var på det tidspunkt 10 år og var med som brudepige, min brors 2 børn var på det tidspunkt 2 & 3 år og jeg syntes ikke de skulle med da jeg ønskede min bror og svigerinde skulle have en god og hyggelig aften uden at skulle rende efter ungerne. Vennernes børn var ikke inviteret uanset alderen. Vi er nu havnet i en plagiat situation. Min svigerinde (på min mands side) har valgt at skulle giftes onsdag den 9-9-2009. Det er der i og for sig ikke noget i - jeg forstår jo sådan set godt at de vil have en dato de kan huske, det har vi jo også selv fået. Nu opstår problemet så! De har valgt at det er UDEN børn. De har valgt at ville giftes en hverdag, hvor alle andre skal på arbejde. Vi skal køre i en time for at komme hen til dem der hvor de nu har valgt at bosætte sig. De skal giftes kl. 14 med reception og efterfølgende middag i deres hjem. Mine børn er min svigerindes niece og nevø. De er hhv. 10 og 7 år og kan sagtens gebærde sig blandt andre til en middag - og også spise pænt og længe. Der hvor jeg bliver irriteret er at det er familie medlem - det er en hver dag, hvor vores venner og familie skal op på arbejdet dagen efter. Børnenes venner som bor i vores område skal også op på arbejde dagen efter, ergo kan vi ikke spørge dem, da vi jo af gode grunde vil komme relativt sent hjem - måske omkring kl. 23, da vi jo har en times transport. En middag på et par timer eller tre, med taler osv., lyder ikke ualmindeligt for en bryllupsmiddag. Min svigerinde og hendes kommende mand har ikke selv børn og får formentligt heller aldrig nogen. De er hhv. 36 og 37 år. Vi kan ikke bede vores venner om at komme og passe ungerne - dels har de selv børn, men de har også arbejde der skal passes. Min søster er på arbejde i hverdagene til kl. 18 og min søsters to døtre er begge højgravide, den ene med en bækkenløsning og et barn på to år, den anden kan føde hvornår det skal være. Ergo kan jeg heller ikke bede dem om at komme og hente mine unger her. De har en skoledag, som vi kan hente dem tidligere fra, for at køre dem videre, og det kan sikkert godt lade sig gøre, men igen - den niece vi måske kan få til at passe vores unger er højgravid med bækkenløsning og har en søn som er vant til ro om aftenen. Vi kan naturligvis banke på når vi så kommer kl. 23 for at hente dem, men igen - det forsinker hele processen, inden de så kommer hjem i seng og de skal jo op og i skole næste dag. Min mor har ikke ønsket at passe mine børn i årevis, og derfor spørger jeg ikke hende. Min bror bor 50 minutter fra os i den direkte modsatte retning og han arbejder desuden som direktør med lange arbejdsdage. Alt andet lige ville alt være nemmere for os hvis vi tager dem med. Ungerne ville elske at komme til et bryllup så de kan lykønske deres faster. Men helt ærligt - er det bare mig som er fornærmet - eller tænker de sig bare ikke om? Det er hendes nærmeste families børn - ikke venner - ikke noget fjernt væk, men de børn som hun formentligt skal have besøg af når de bliver gamle. Jeg er lettere irritabel over det her. De forventer en masse, men vil ikke selv give noget. De har lånt penge til et indskud på en lejlighed (10.000 kr) som de aldrig nævner en pind om - ikke engang bede om et kontonr. som de kan overføre penge til. De er fraflyttet lejligheden og derefter har de købt cykler til sig selv for det indskud de har givet.... grrr.... De ringer aldrig for at lykønske os på vores fødselsdage, kommer altid med en eller anden lousy undskyldning for ikke at komme til fødselsdage, meldte afbud i sidste time til deres onkels fødselsdag, hvor der var købt ind, meldte fra til deres fætters bryllup 3 dage før fordi hun ikke lige var i hopla til det. For fanden, hvad forventer de selv? At vi vil stå på pinde for dem??? At vi vil sætte himmel og jord i bevægelse for at få passet børn, at vi vil betale 700 kr. oven i deres bryllupsgave for at få købt en barnepige som selv går i gymnasiet, som skal op dagen efter??? Alt i alt en masse små ting som gør at jeg bare ikke har lyst til at tage med og være hyklerisk glad på deres vegne. Jeg har i hvert fald svært ved det i dag og i går hvor vi fik beskeden at der IKKE var inviteret børn med til deres bryllup. Æv. Kom endelig med kommentarer om hvad I ser og om det bare er mig som overreagerer? Skal jeg give mig? Jeg ville have fuld forståelse for at de ikke skulle med på en lørdag hvor vi alle kunne feste og drikke - men helt ærligt - vi har et arbejde vi skal passe - jeg ved godt at de ikke har det på samme måde, men alligevel. De kan vel tænke sig til det - eller hvad? Hvad mener I?

Det lyder som om, at du har en masse i klemme her. Og som om de måske ikke er så hensynsfulde - kan godt forstå at du er træt af det med indskuddet. MEN det har ikke noget med brylluppet at gøre. Jeg synes at det er helt i orden ikke at invitere børn med til sådan nogle fester - ligegyldigt om de ligger i weekender eller på hverdage. Til mit bryllup var børn heller ikke inviteret med, selvom min svigerinde bor i udlandet og ikke kendte nogle her i Dk som kunne passe dem. De hyrede en barnepige. Synes, at hvis i kan finde en løsning med børnene og du tager med, så nyd det. Og hvis i ikke kan finde en løsning, så må i jo blive hjemme - eller evt. bare en af jer, og så fortælle dem hvorfor i ikke kommer.

Kan godt forstå du har en masse galde til din svigerinde..men det kan bryllupet jo ikke gøre for :laugh: Vil osse give Spunkmor lidt ret mht børn og fest. Måske vil de bare gerne se folk more sig uden børn. At det så ligger en hverdag, er da osse lidt nederen, men du kan jo bare tage hjem så det passer dig. :silly: Jeg har lidt modsat problem med min kollega og hendes mands unger. Har inviteret mor og far med deres 1 årige fælles barn med til Sofies dåb. Så sender min kollega lige en sms at børnene er hos dem den weekend om de lige kan tage dem med. Det synes jeg sgu er en smule anmasende. Dels har jeg intet med de børn(de er sgu søde nok) og dels bliver vi 50 mennesker, der er sgu en grænse for hvor mange jeg kan mokke ind i teltet :huh: Er jeg helt forkert på den med min små fornærmethed???

Jeg synes sgu ikke at det er ok lige at invitere nogle ekstra med til en fest man er inviteret til. De har selvfølgelig spurgt dig, men de gør det jo ret svært for dig at sige nej. Det er altså svært både at være flink og få tingene som man helst selv vil....

Din svigerinde kan holde præcis den fest, som hun har lyst til: På en hverdag, på en øde ø, alle gæster i folkedragter... Men naturligvis får hendes valg konsekvenser - og en af konsekvenserne kunne være, at hun må undvære nogen af sine gæster. Har dine børn ikke nogen venner (klassekammerater), som de kunne tage med hjem og sove hos? For mig at se ville det være den nemmeste løsning på udfordringen med at få dem fra skole, passet om eftermiddagen / aftnen / natten, og så få dem i skole igen næste morgen. Jeg synes, at du skal prøve alt hvad du kan, at finde en løsning på pasningsproblemet. Men lykkes det ikke, må du/I jo blive hjemme. En anden ting er så, at I vist - efter brylluppet - må have jer en snak med svigerinden om, hvad det for jer betyder at være i familie. Fortæl at I bliver skuffede over den manglende opmærksomhed på mærkedage, de sene afbud osv. I kan ikk kræve, at hun opfører sig på en bestemt måde, men måsjke hjælper det at gøre opmærksom på, at I bliver kede af det, når I føler jer overset. Og når ikke hun selv finder på at snakke om de 10.000 synes jeg - fordi der er så mange indeklemte følelser omkring det - at I må sige til hende, at I vil have en afbetalingsordning og så lave en aftale om fx 1000 kr om måneden. Hvis ikke I har haft nogen rigtig aftale om tilbagebetaling før kan I jo ikke bebrejde hende, at hun ikke betaler tilbage. God fest!

Hej bsmor. Hvis jeg var dig ville jeg ringe og sige det som det er,at det kun vil være den ene af jer som deltager pga I ikke har nogen mulighed for at få børnene passet en hverdag. Så må det være op til brudeparret at beslutte om I evt må tage børnene med. :) Til Sofiesmor. Hvilke børn er det de har den weekend,som ikke er inviteret til barnedåben? ;) Kh Tina

matvic skrev:

Hej bsmor. Hvis jeg var dig ville jeg ringe og sige det som det er,at det kun vil være den ene af jer som deltager pga I ikke har nogen mulighed for at få børnene passet en hverdag. Så må det være op til brudeparret at beslutte om I evt må tage børnene med. :) Til Sofiesmor. Hvilke børn er det de har den weekend,som ikke er inviteret til barnedåben? ;) Kh Tina

Det er min kollegas mands børn. Nu lyder jeg sgu helt børnefjendsk :evil: Det er jeg ikke. Jeg har mange dejlige børn omkring mig, og der kommer osse flere den dag, som vi har et forhold til. Det er sgu egentlig min kollegas dårlige opdragelse, der pisser mig lidt af :dry:

Jeg forstår godt din frustration. Jeg ville også blive smadder skuffet, hvis mine børn ikke blev inviteret med til sådan en lejlighed. Forstår faktisk ikke helt, hvorfor børn bliver set på som værende i vejen.... Jeg ville i al fald blive skuffet, hvis mine ikke blev inviteret med ved sådan en lejlighed, som du beskriver - netop også fordi det er en hverdag, og de derfor ikke vil blive omgivet af fulde folk :) Og med hensyn til alt det andet, som kører i mellem jer - ja, så forstår jeg også godt, at man ikke bare lige kan lægge det til siden ved denne lejlighed - det hér er vel bare dråben, der har fået bægeret til at flyde over..... Hvis det var mig, ville jeg vælge at blive hjemme med børnene, og lade manden tage afsted alene.

Til mit bryllup var børn heller ikke inviteret med, selvom min svigerinde bor i udlandet og ikke kendte nogle her i Dk som kunne passe dem. De hyrede en barnepige. Hvorfor egenlig? Hvordan kan det være, at man ikke har lyst til at dele denne dag med de børn, som jo også er en del af familien? Jeg har lidt modsat problem med min kollega og hendes mands unger. Har inviteret mor og far med deres 1 årige fælles barn med til Sofies dåb. Så sender min kollega lige en sms at børnene er hos dem den weekend om de lige kan tage dem med. Det synes jeg sgu er en smule anmasende. Det forstår jeg ikke - hvis de ikke var nævnt i invitationen, men de er hos dem, hvorfor skulle hun dog så ikke spørge, om de må komme med? Skulle de tage deres fælles børn med, og lade delebørnene blive passet ude? De børn kunne da risikere ikke at føle sig som en del af familien på denne måde - at det kun er det fælles barn, som er.....

Hej igen :) Jeg tror bestemt ikke at du er børnefjendsk på nogen måde.Og jeg vil give dig ret i at din kollegas sms var lidt anmasende. Men som papmor til en dreng på 9 år.Ser jeg nok også sagen fra en lidt anden side. Jeg ville blive rigtig ked af,hvis vi med fællesbørn blev inviteret til en fest og han ikke var inviteret.Det ville gøre så ondt inde i min mand og det ville nok ende med at ingen af os deltog.Det er jo ikke børnenes skyld at mor og far ikke bor sammen og ikke kan enes om opdragelse og diverse ting. Jeg tænker tit,hvad hvis det var mine piger som levede på den måde.Puha det gør ondt. Jeg håber du forstår hvad jeg mener og det er bestemt ikke for at piske en stemning op eller pege fingre :) Men fællesbørn og delebørn er et meget ømt og følsomt emne. :( Om ikke andet så håber jeg i hvert fald at I får en rigtig dejlig barnedåb og en super-hyggelig dag :) Kh Tina