Bryllup på en hverdag - langt...

Har en spunk i maven skrev:

Til mit bryllup var børn heller ikke inviteret med, selvom min svigerinde bor i udlandet og ikke kendte nogle her i Dk som kunne passe dem. De hyrede en barnepige. Hvorfor egenlig? Hvordan kan det være, at man ikke har lyst til at dele denne dag med de børn, som jo også er en del af familien? Jeg kan sådan set komme på mange gode grunde til ikke at invitere børn med til fester. 1. Når man holder en fest skal man invitere dem man har lyst til, og ikke en masse pligt-invitationer. 2. Da jeg blev gift var familiens børn alle mellem 1½ og 4 år - dvs. de skulle tidligt i seng, ville blive skræmte af larm og muligvis berusede mennesker og undervejs ville forældrene skulle løbe rundt og skifte ble og sørge for at de ikke larmede for meget osv. Tror slet ikke at det er sjovt for et barn at være med til sådan en fest. 3. Vores bryllup handlede om os. Hvis børnene som alle boede i udlandet var inviteret med, så ville halvdelen af dagen være gået med at folk skulle snakke med dem fordi de ikke ser dem så tit. Igen - jeg er sikkert en egoistisk ko, men det var vores bryllup og skulle foregå på den måde vi havde lyst til - og det var ikke grædende børn der løb omkring benene på os, og heller ikke at alle gloede på børnene. Børnene var inviteret med til ceremonien, og var inviteret dagen efter, da der var brunch og hygge med spil i haven.

Ad 1. Når man holder fest skal man invitere dem man har lyst til - ja! De holder ikke fest - de holder en middag. Og det skuffer mig i den grad at de ikke engang har lyst til at se mine børn på sådan en dag. Men det viser jo så også bare hvor lidt de gider mine børn. Nej, jvf. mit lidt tidligere indlæg, men de gider hendes tidligere bofælles families!! Og har haft dem på ferier osv. Kun én gang har de haft vores børn på ferie - og da måtte vi hente dem efter en dag fordi hun igen fik det skidt - igen - meget behændigt! Ad 2+3. Her handler det jo ikke om at mine børn vil tage opmærksomheden fra dem. Mine børn er store - som skrevet kan de sagtens spise pænt og underholde sig selv efterfølgende. De behøver ikke at tage deres opmærksomhed og de løber ikke grædende omkring. Vi snakker om en ganske almindelig dag, hvor der ikke er lagt op til at der skal drikkes igennem, eftersom - jeg formoder deres venner også skal - op på arbejde dagen efter. Mine børn vil ikke rende rundt blandt fulde folk og være utrygge! Sker det - så tager vi jo hjem. Nej, som også jeg skrev - så er det helt ok at de ikke var inviterede såfremt det var en lørdag med stor fest. De skriver selv i indbydelsen at det er en middag de inviterer til og efter pålydende, kun den nærmeste familie. Det var i hvert fald det vi fik at vide inden vi fik at vide at det var uden børn. De er ikke engang inviteret med til ceremonien eller receptionen!

Helt overordnet har jeg intet problem med at blive inviteret uden børn, uanset begivenhedens art - mine niecer og nevøer har fx holdt deres konfirmationer uden deltagelse af børn under konfirmationsalderen, og det samme gjorde min datter så, da det blev hendes tur. Vores bryllup var helt børnefrit - selv vores egne børn var kun med til receptionen og ikke til selve festen. Der kan være masser af gode grunde til at ønske en "voksenfest", og det er værtsparrets ret at beslutte, hvad de ønsker af deres store dag. Det er afgjort noget bøvl at holde en så stor begivenhed en hverdag, men jeg ville gøre næsten alt for at komme - netop, fordi et bryllup er noget enestående og særligt. Jeg kan udmærket forstå, på baggrund af brudeparrets egen opførsel, at du ikke umiddelbart er parat til at stå på hovedet for at få kabalen til at gå op - men MIN personlige indstilling i forhold til "besværlige", taktløse eller direkte hensynsløse familiemedlemmer (dem har vi nogle stykker af i min svigerfamilie!) er, at der ikke skal være noget at sætte en finger på i VORES ageren over for DEM. Vi går langt for at gøre "det korrekte" og lader dem om at jokke i spinaten og over andres tæer. Ikke fordi, vi er masochister, men fordi, andres hensynsløshed og ubetænksomhed ikke skal have lov at "inficere" vores tankegang og opførsel. Det er nok et temperamentsspørgsmål, men jeg ville gå præcis lige så langt for at deltage i brylluppet, som jeg ville gøre det for fx min bedste veninde, min søster osv. Det vil sige, at hvis der er en jordisk chance for at få det til at lykkes, så synes jeg, du skal benytte dig af den - uanset det besvær, det medfører næste dag. Ved en ANDEN lejlighed ville jeg så - måske - tage problematikkerne op omkring deres opførsel. Jeg synes bare, at (næsten) ALLE fortjener et godt bryllup, hvor intet kikser, og ingen træder en over tæerne.

bsmor skrev:

Jeg synes egentligt ikke at det er en oplagt løsning. Dels ved jeg hvor travlt jeg selv vil have det på en hverdag hvor man skal op på arbejdet - jeg ved at min datter på 10 har svært ved at lægge sig til at sove og vil blive ved med at snakke til klokken bliver midnat. Og skulle op kl 6.30 dagen efter - det kan ikke blive et godt resultat i skolen for ungerne eller på arbejdet for forældrene! Jeg vil ikke byde dette til forældre som selv skal op på arbejde dagen efter, og som så står med børn/ et barn der er træt dagen efter. Jeg kunne godt selv tage et barn på en hverdag, men jeg ved også hvordan jeg ville være over ungerne for at de skulle lægge sig til at sove. Men det kan jeg for det første ikke være sikker på - og for det andet mener jeg ikke at jeg kan byde dette til et forældrepar som også skal op på arbejde dagen efter. Ja, det er rigtigt at min svigerinde selv har lov til at vælge hvordan hun holder sin bryllupsdag - og ja, det er rigtigt at de andre ting ikke hænger sammen med hendes bryllup - MEN det jeg har omtalt om hendes måde at afvise os andre giver et billede af HVORDAN de er totale egoister hele vejen igennem, og hvordan de forventer vi andre står på pinde - mens de selv skalter og valter efter for godtbefindende. Gider vi invitere til fødselsdag - mangler vi penge resten af måneden, ja, så kan det godt være at vi gider invitere med en dags varsel til fødselsdag. Sådan gik det i år, til den kommende brudgoms fødselsdag. De inviterede min svigermor dagen før til fødselsdag. Hun takkede pænt nej tak - det ville hun alligevel ikke med så kort varsel. Det kan vel næppe være overraskende at han har fødselsdag. Jeg snakkede med min svigermor om problemstillingen, og hun har det på fuldstændig samme måde mht. det hele. Hun synes det er underligt og kan ikke forstå hvordan det kan være at de "glemmer" alle fødselsdage - inclusive hendes - hvordan de tilsidesætter familien for deres eget for godtbefindende, og så har hun svært ved at forstå at de tilsammen 3 børn (niecer og nevøer) der er i deres familie ikke bliver inviteret. (Manden har en søster med en datter). Min egen holdning er sådan set også at jeg bliver væk med ungerne og at min mand tager afsted alene. Jeg vil ikke belaste børnenes venners forældre med at skulle stresse ekstra om morgenen fordi vi har 2 børn der skal passes! Jeg skal nok selv skrive eller ringe til hende og fortælle hvordan det hænger sammen - og allerhelst kunne jeg forestille mig at gøre det 3 dage førend deres bryllup, men så flink som jeg er, så gør jeg det jo nok inden deres SU dato... :angry: Jeg sagde det til min mand i aftes, at jeg helst ville blive hjemme - og vi diskuterede det som skrevet med hans mor i formiddag. Hun forstod mig til fulde. Hun har det fuldstændigt som mig med deres måde at være på, og har været den der skulle fortælle hendes bror, min mands og svigerindes onkel, at hun ikke kom til hverken hans fødselsag (2 timer før vi skulle være der) og bad hende om at melde afbud til deres søns bryllup som de havde sagt ja tak til at komme til med 3 dages varsel. Jeg har virkeligt lyst til at give igen af samme skuffe, så de kan mærke skuffelsen hos dem - hvor trælst det er og hvor ked af det man bliver over det. Jeg ved godt at hævn ikke er løsningen, men i guder hvor har jeg lyst til det! Det er helt sikkert, at når de på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at få at vide hvordan vi bliver skuffede over dem - og hvordan vi forventer at en familie holder sammen. De kan jo sagtens kontakte os når de mangler penge og når de har brug for et sted at være en juleaften - uden at komme med noget til det! Det skal lige fortælles at hans forældre - på sjælland - kan de godt finde ud af at bruge penge på at sende en gave til - men måske er det fordi de giver større gaver end os selv - og at vi kun giver gaver i samme størrelsesorden som de giver os?! Og ja det er rigtigt - dette er måske bare dråben der får bægeret til at flyde over for mit vedkommende! Vi er igennem de sidste 20 år blevet tilsidesat som familie for de bekendtskaber hun har valgt at bo sammen med! Den familie som kommer med hendes bekendskaber (hvad enten det var en veninde hun boede sammen med, eller deciderede kærester) - er langt mere interessant end hendes egen familie. Og det kan jeg jo så, som udefra kommende, absolut ikke forstå! Resten af familien er fantastisk! En fantastisk familie, som min egen kunne lære afsindigt meget af! Og mht. til du skriver om at blive skuffet over at den nærmeste familie ikke gør sit ypperste for at finde en pasning til et bryllup der ikke kan gøres om... Tja - hun har så skuffet os andre så mange andre gange... hvad er værst? En gang til et bryllup eller alle de andre gange, som også inkluderer fætterens bryllup??? Og nej, jeg forventer ikke at få ret - jeg prøver bare på at bearbejde det her så jeg får alle vinkler på sagen!

Wauw, du er godt nok indebrændt på dem, hva? Hvorfor så ikke bare vælge deres selskab fra, behøver du at sætte trumf på, ved lige at skrotte deres bryllup? Jamen undskyld mig, men det virker da som om du ikke ønsker at finde en løsning. Fair nok at du ikke gider med til det bryllup, så meld det ud til dem frem for at brygge alle mulige forhindringer sammen. Du har al mulig ret til at vælge dem fra, men så vær da ærlig omkring det. Selvfølgelig kan du finde pasning. Jeg forstår SLET ikke at man som børnefamilier ikke kan hjælpe hinanden en gang imellem, selvom det er lidt besværligt. Herregud, det er den ene gang. Men ellers er dine børn jo så store at de nok ikke får varige mén hvis en relativ fremmed babysitter bliver hyret til jobbet.

Charlotte d. 17. skrev:

Jeg kan udmærket forstå, på baggrund af brudeparrets egen opførsel, at du ikke umiddelbart er parat til at stå på hovedet for at få kabalen til at gå op - men MIN personlige indstilling i forhold til "besværlige", taktløse eller direkte hensynsløse familiemedlemmer (dem har vi nogle stykker af i min svigerfamilie!) er, at der ikke skal være noget at sætte en finger på i VORES ageren over for DEM. Vi går langt for at gøre "det korrekte" og lader dem om at jokke i spinaten og over andres tæer. Ikke fordi, vi er masochister, men fordi, andres hensynsløshed og ubetænksomhed ikke skal have lov at "inficere" vores tankegang og opførsel.

Jeg er bare SÅ enig :klap:

Ida-s skrev:

Charlotte d. 17. skrev:

Jeg kan udmærket forstå, på baggrund af brudeparrets egen opførsel, at du ikke umiddelbart er parat til at stå på hovedet for at få kabalen til at gå op - men MIN personlige indstilling i forhold til "besværlige", taktløse eller direkte hensynsløse familiemedlemmer (dem har vi nogle stykker af i min svigerfamilie!) er, at der ikke skal være noget at sætte en finger på i VORES ageren over for DEM. Vi går langt for at gøre "det korrekte" og lader dem om at jokke i spinaten og over andres tæer. Ikke fordi, vi er masochister, men fordi, andres hensynsløshed og ubetænksomhed ikke skal have lov at "inficere" vores tankegang og opførsel.

Jeg er bare SÅ enig :klap:

Er I aldrig kommet så vidt at I har nået den berømte dråbe??? For under almindelige omstændigheder har jeg det ligesådan som I skriver her.

Vi ser helt klart forskelligt på dette - Da jeg blev gift, holdt vi vores arrangement lørdag eftermiddag i haven, hvor alle, både store og små følte sig velkommen - sådan hyggede vi os bedst. Men som sagt så ser vi forskelligt på det, men måske det ændrer sig, når du selv bliver mor? Måske har du ret - det er da muligt at jeg ændrer holdning når jeg selv bliver mor. Men lige nu er min holdning, at man jo stadig er et selvstændigt væsen som har godt af at lave noget uden børn sommetider. Og vil tro at det også er godt for børnene at være væk fra deres forældre sommetider.

Ajna skrev:

3. Vores bryllup handlede om os. Hvis børnene som alle boede i udlandet var inviteret med, så ville halvdelen af dagen være gået med at folk skulle snakke med dem fordi de ikke ser dem så tit. Igen - jeg er sikkert en egoistisk ko, men det var vores bryllup og skulle foregå på den måde vi havde lyst til - og det var ikke grædende børn der løb omkring benene på os, og heller ikke at alle gloede på børnene. Vi ser helt klart forskelligt på dette - Da jeg blev gift, holdt vi vores arrangement lørdag eftermiddag i haven, hvor alle, både store og små følte sig velkommen - sådan hyggede vi os bedst. Men som sagt så ser vi forskelligt på det, men måske det ændrer sig, når du selv bliver mor? ;)

Her vil jeg altså lige indsparke at jeg ER mor, og jeg synes altså ikke det var særlig afslappende at have min datter med da hun var lille. Netop fordi jeg selv tager ansvaret og holder øje med hende. Så hvis man vælger at holde fest med 3 retter mad osv. så vil det være stort set umuligt at få ro til taler, sange osv. fordi der vil fare forældre rundt i tide og utide, sådan følte jeg det i hvert fald selv. For slet ikke at tale om at man ikke vil kunne yde middagen mm. retfærdighed når halvdelen af det man får at nået at blive koldt. Så alt efter hvilken fest man ønsker sig må man invitere derefter.

Hera skrev:

Her vil jeg altså lige indsparke at jeg ER mor, og jeg synes altså ikke det var særlig afslappende at have min datter med da hun var lille. Netop fordi jeg selv tager ansvaret og holder øje med hende. Så hvis man vælger at holde fest med 3 retter mad osv. så vil det være stort set umuligt at få ro til taler, sange osv. fordi der vil fare forældre rundt i tide og utide, sådan følte jeg det i hvert fald selv. For slet ikke at tale om at man ikke vil kunne yde middagen mm. retfærdighed når halvdelen af det man får at nået at blive koldt. Så alt efter hvilken fest man ønsker sig må man invitere derefter.

Enig! - efter vi blev forældre har vi været til flere bryllupper...nogle hvor Anton ikke blev inviteret, og nogle hvor vi fik at vide at vi da meget gerne måtte tage ham med. Vi valgte til alle bryllupperne at få ham passet, for det gav en meget bedre aften til både os og ham (Nu er han jo så helle ikke så gammel...) Og vi har fået ham passet af familie som bor min. 40 min væk og op til 2 timers kørsel!!! - Det er forskelligt, om vi har bragt ham til dem eller de er kommet her, men alle har været meget glade for at kunne hjælpe. Det har været den bedste løsning for os. Og nej, alle børn forventer måske ikke at blive puttet kl. 20 til et bryllup, men der er altså dem, der går fuldstændigt kolde på det tidspunkt, eller er kropumulige hvis sengetiden ikke bliver passet. I denne diskuterede situation, hvor det er på en hverdag, kan jeg godt se problematikken, men synes ærligt talt det er at give op på forhånd, hvis man vælger helt at udelukke en klassekammeratf familie. Jeg ville med glæde hjælpe andre på denne måde, og håber at andre ville gøre det for mig. Men når det er sagt, ville jeg i forhold til brudeparrets egen opførsel sende manden afsted og selv blive hjemme...og så se dog at få nævnt de penge, de skylder!!! - ellers får I dem aldrig... Og nu ved jeg jo ikke hvad bruden fejler, siden hun så tit er syg...men jeg lider selv af migræne, og kan altså ikke selv styre hvornår det kommer...har således selv siddet til mange fester med et hoved, man har lyst til at skylle ud i toilettet, og drømt om at være et andet sted. Pas nu på, du ikke tror det bare er pjæk, hvis det nu er rigtigt nok.

Antons mor skrev:

I denne diskuterede situation, hvor det er på en hverdag, kan jeg godt se problematikken, men synes ærligt talt det er at give op på forhånd, hvis man vælger helt at udelukke en klassekammeratf familie. Jeg ville med glæde hjælpe andre på denne måde, og håber at andre ville gøre det for mig.

Jeg har også haft klassekammerater sovende på hverdage, og det er i mine øjne ikke det store problem for en enkelt gangs skyld. Måske er de lidt trætte om morgenen, men det overlever de helt sikkert. Tøsen har også sovet hos venner på hverdage og ved godt at det er ud af fjerene når det bliver sagt, så det er ikke noget jeg på nogen måde ville udelukke. Meeeeeen, men, men..... Hvis man alligevel bare sidder og er indebrændt så synes jeg stadig det er bedre at blive hjemme. Og med hensyn til at man ikke må kunne sætte en finger på mig, så er jeg oprigtig talt fuldstændig ligeglad. Hvis jeg kan mærke på mig selv at det vil udarte til et martyrium for mig at deltage i noget, så melder jeg altså afbud. Så må folk tænke hvad de vil.

bsmor skrev:

Er I aldrig kommet så vidt at I har nået den berømte dråbe??? For under almindelige omstændigheder har jeg det ligesådan som I skriver her.

Jo selvfølgelig, selvom det altså kan give en vis barnlig selvtilfredshed bare at være "den gode" i en konflikt - især hvis nogen virkelig prøver at få en diskussion igang :evil: Din dråbe falder bare på et lidt uheldigt tidspunkt, ift bryllup, synes jeg.