Hvordan går man bedst fra hinanden?

Som overskriften lyder - hvordan går man bedst fra hinanden?

Vi har to børn. En på 2 år og 6 måneder og en på 6 måneder. De går i institution 2 km. fra vores bolig. Det er min lejlighed og kun mig der kan blive boende her - dvs. børnenes far skal flytte herfra.

Men hvordan gør man det bedst? Beder jeg ham bare om at flytte? Venter jeg til han har fået en fast bolig, selvom det er opslidende for os at bo sammen?

Jeg håber I vil dele ud af jeres erfaringer.

Altså da jeg sagde stop for forholdet til min søns far i sin tid, der sagde jeg at han godt måtte blive boende indtil han havde fundet noget andet at bo i. Men han trak tiden godt og grundigt og der gik 3-4 måneder førend han flyttede. Jeg syntes det var voldsomt belastende. og vores søn kunne jo ikke undgå at mærke at tingene blev lidt anderledes.

Dorthe1986 skriver:

Altså da jeg sagde stop for forholdet til min søns far i sin tid, der sagde jeg at han godt måtte blive boende indtil han havde fundet noget andet at bo i. Men han trak tiden godt og grundigt og der gik 3-4 måneder førend han flyttede. Jeg syntes det var voldsomt belastende. og vores søn kunne jo ikke undgå at mærke at tingene blev lidt anderledes.

Tusind tak for dit svar.

Hvor gammel var din søn og ville du have gjort det anderledes i dag?

Min kæreste vil helt sikkert 'trække' tiden og jeg frygter derfor en lang periode med en rigtig øv-situation for mig og børnene.

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar.

Hvor gammel var din søn og ville du have gjort det anderledes i dag?

Min kæreste vil helt sikkert 'trække' tiden og jeg frygter derfor en lang periode med en rigtig øv-situation for mig og børnene.

Min søn var lige fyldt to år. Og ja jeg ville have gjort det anderledes i dag. Jeg ville have bedt ham flytte med det samme. Men mest fordi min søns far ikke kunne formå at adskille tingene. Han kunne bryde grædende sammen over bruddet midt på stuegulvet foran vores lille søn og det påvirkede jo vores dreng på et eller andet plan. I stedet for at være voksen i det og så eventuelt lige gå for sig selv, hvis det var man havde brug for at græde. Han kunne også få anfald af surhed på mig, foran vores søn. Fordi han ikke ville acceptere min beslutning om at stoppe forholdet. Så det var bare ikke holdbart.

Da han så endelig flyttede der passede det med at min søn og jeg kunne være hos mine forældre. Det gjorde overgangen fra at far var der til ikke at være der lidt lettere.

har han ikke forældre han kan flytte hjem til i en periode.

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar.

Hvor gammel var din søn og ville du have gjort det anderledes i dag?

Min kæreste vil helt sikkert 'trække' tiden og jeg frygter derfor en lang periode med en rigtig øv-situation for mig og børnene.

Er i gået fra hinanden? Eller er det noget du overvejer? Bider mærke i at du stadig kalder ham kæreste 

Jeg ville lade ham blive boende, især her i nordjælland, der hænger lejlighederne ikke på træerne. Men måske hjælpe til med søgning osv, så det ville gå hurtigere.

Jeg ville lade børnene blive i deres vante omgivelser, og så må i voksne tilpasse og rykke jer rundt så det går op, indtil det hele er kommet ordentlig på plads med alt det praktiske. 

Jeg tror ikke på der findes en opskrift på at gå fra hinanden, og hvad der har været godt for mig, er nødvendigvis ikke godt for dig. Feks skriver du jo intet om, hvorfor det er i går fra hinanden eller hvordan jeres forhold til hinanden er, og/eller hvem der forlader hvem. Det er jo nogle vigtige faktorer, som alligevel spiller ind i sådan en situation. 

Men som udgangspunkt, så ville jeg ikke anbefale at i bliver boede sammen, indtil far får noget andet at bo i. Det skaber i min verden bare unødvendig konflikt, og forvirring for alle parter før eller siden. 

Jeg ville lade ham blive men med deadline til at finde en ny bolig. 

Ville selv være ked af det at få at vide at nu skulle jeg ud og det skal bare være nu

 ,+ at det jo aldrig kan være forældre eller families ansvar at skulle have en voksen søn boende - I har haft et liv sammen ,og det skal self. afsluttes på en ordentlig måde - Det er også bedst for samarbejdet.

Nu går jeg udfra at der ikke er vold/ misbrug eller lign inden over ,men at vi snakker et ganske "alm " brud. 

Carina:-) skriver:

Jeg ville lade ham blive men med deadline til at finde en ny bolig. 

Ville selv være ked af det at få at vide at nu skulle jeg ud og det skal bare være nu

 ,+ at det jo aldrig kan være forældre eller families ansvar at skulle have en voksen søn boende - I har haft et liv sammen ,og det skal self. afsluttes på en ordentlig måde - Det er også bedst for samarbejdet.

Nu går jeg udfra at der ikke er vold/ misbrug eller lign inden over ,men at vi snakker et ganske "alm " brud. 

Er enig med dig I at en deadline vil være en fin mådr at gøre det. 

Men bare fordi sønnen er blevet voksen er han jo stadig deres barn og i min optik hjælper man hinanden i familien, når der opstår situstioner som denne. 

Jeg ville til enhver tid kunne bo hos mine forældre og det vil min kæreste også kunne hos sine. 

mor:) skriver:

Er enig med dig I at en deadline vil være en fin mådr at gøre det. 

Men bare fordi sønnen er blevet voksen er han jo stadig deres barn og i min optik hjælper man hinanden i familien, når der opstår situstioner som denne. 

Jeg ville til enhver tid kunne bo hos mine forældre og det vil min kæreste også kunne hos sine. 

Det ville jeg ikke kunne - Men jeg har så heller ikke noget forhold til mine forældre  Og tror heller ikke min kærestes forældre ville være særligt begejstret for at han flyttede hjem igen - Man er vel ogå voksen nok til at klare sig selv og sine prob. og hvis man nu ingen havde så fandt man jo nok en mulighed frem for den lette løsning med bare at flytte hjem . 

Og har selv haft en voksen søn boende frem og tilbage 100 gange pga prob. med hans nuværende kæreste og nu har jeg sagt stop og sagt han må tage et hotel næste gang. 

Har så stadig små børn og det påvirker hele familien med en voksen i huset der fylder - så nej familie eller ej så vil jeg hellere betale et hotelværelse end rode mere med ham.

Og ikke alle har muligheden - min mormor boede i en 1 værelses.  .