Såret af svigerne

Skouboe skriver:

Hvad jeg ikke forstår her, er hvorfor det tilsyneladende går dig så meget på?

Du har haft dine svigerforældre i 8 år, og så vidt som jeg kan læse har det været et problem i alle årene? Hvad er det helt præcist du er ked af? At de opfører sig som de plejer? Hånden på hjertet, havde du VIRKELIGT, sådan aller inderst inde forventet at det ændrede bare fordi din mand havde taget en snak med dem?

Jeg ved ikke om de er onde, tankeløse eller du er meget nærtagende, måske lidt en blanding, men jeg har lært en ting her i livet og det er at du kan ikke ændre på folk.

Hvis din svigerfar synes at din mand mangler et herreværelse med bar, og du hellere vil indrette værelset til noget andet, jamen så er du den onde kone, der ikke vil lade sin mand få et herreværelse i hans optik. At din mand ikke ønsker sig et, har intet med det at gøre - kan du følge mig? Men nu er det jo heldigvis sådan at det ikke er noget din svigerfar overhovedet er med til at bestemme, så hans kommentar er ikke andet end varm luft.... Havde han sagt det til mig, havde svaret nok været: "ja, ja, du drømmer bare videre", Eller "det kommer så ikke til at ske", "Ja, det er konsekvensen af at din søn giftede sig med sådan en ond kvinde, intet herreværelse til ham" - alt sammen sagt med et smil på læben og intet der lægger op til en diskussion, for det er nemlig ikke noget din svigerfar skal blande sig i.

Jeg har selv 15 års (eller deromkring) erfaring med mine nuværende svigerforældre, og vores forhold var mildest talt turbulent de første mange år, indtil det gik op for mig at den eneste der var ulykkelig og stresset og ked af det over situationen var mig (og selvfølgelig min mand). Jeg nåede frem til at det eneste jeg i virkeligheden kunne gøre (bortset fra at blive skilt), var at vælge hvordan jeg ville opfatte dem.

Du lyder rigtigt usikker og det lyder som om dine svigerforældre rammer (bevidst eller ubevidst) ned i den usikkerhed hver gang, og jeg tror at den eneste måde du får et bedre forhold til dem er ved at arbejde med dig selv.

Jeg kan umiddelbart se 2 ting, der måske kan gøre livet nemmere for dig. Først og fremmest skal du arbejde med din usikkerhed. Fokuser på dine styrker, dine sejre og hvad du er god til. Led efter de ting i dit liv der gør dig glad, som du gør godt og hver gang du hører et lille men i baghovedet, så ignorer det.

Derefter så prøv at spørge dig selv, hvorfor deres mening betyder noget for dig? Du bryder dig tydeligvis ikke om dem, men alligevel tager du alt hvad de siger til dig med det samme - hvorfor? Hvorfor lader du din glæde og velvære afhænge af mennesker du ikke kan lide?

Jeg er en stor tilhænger af "Hvorfor" spørgsmål og jeg kan bruge mange timer på at stille dem til mig selv (som regel inde i hovedet, så folk ikke tror jeg er tosset, men er jeg alene hjemme, også nogen gange højt).

Fx;

Spørgsmål: Hvorfor blev du (henvendt til mig selv) ked af det, da X sagde "Se det er en rigtig svigerdatter"

Svar: Fordi jeg følte at han kun sagde for at nedgøre mig.

Spørgsmål: Hvorfor føler du at det nedgør dig?

Svar: Fordi jeg føler at han ikke synes jeg er god nok til hans søn

Spørgsmål: Føler du også det?

Svar: Nej!

Spørgsmål: Men hvorfor betyder det så noget hvad HAN mener?

osv, osv, osv... det tager lang tid og mange lange debatter, men det er også rigtigt lærerigt og i sidste ende meget givende.

Det er vigtigt at du får tingene formuleret i sætninger, sig dem højt, skriv dem ned eller lignende, for når du sætter ord på dine tanker bliver de meget mere håndgribelige og nemmere at forholde sig til og reagere på.

Målet er du når frem til at sted rent følelsesmæssigt, hvor du har fred og er i balance med dig selv, og hvor du ikke længere giver dine svigerforældre så meget magt over dig.

Måske essensen er at jeg bare konstant er træt af at blive nedgjort. Jeg har ikke brug for at blive dunket i hovedet konstant. Nej de er ikke skyld i de ting jeg slås med, men jeg har ikke brug for konstant at blive irettesat og set ned på. I bund og grund, kan de ikke lide det, så luk røven princippet. 

Forstår ikke jeg skal affinde mig i at blive tiltalt sådan konstant, jeg er kommet langt hen af vejen, men må indrømme jeg også har grænser

de har vel ikke ytringspligt bare fordi der er ytringsfrihed. Nogle gange kunne det være dejligt ikke at høre konstante negative ting. Man skal dælme være mere end stærk for at det slet ikke rammer når alt skal pilles ned og nedgøres og kommenteres negativt på. 

Anonym skriver:

Måske essensen er at jeg bare konstant er træt af at blive nedgjort. Jeg har ikke brug for at blive dunket i hovedet konstant. Nej de er ikke skyld i de ting jeg slås med, men jeg har ikke brug for konstant at blive irettesat og set ned på. I bund og grund, kan de ikke lide det, så luk røven princippet. 

Forstår ikke jeg skal affinde mig i at blive tiltalt sådan konstant, jeg er kommet langt hen af vejen, men må indrømme jeg også har grænser

de har vel ikke ytringspligt bare fordi der er ytringsfrihed. Nogle gange kunne det være dejligt ikke at høre konstante negative ting. Man skal dælme være mere end stærk for at det slet ikke rammer når alt skal pilles ned og nedgøres og kommenteres negativt på. 

Du er nødt til at sige fra. Selvom det er rigtigt svært :/ 

Anonym skriver:

Måske essensen er at jeg bare konstant er træt af at blive nedgjort. Jeg har ikke brug for at blive dunket i hovedet konstant. Nej de er ikke skyld i de ting jeg slås med, men jeg har ikke brug for konstant at blive irettesat og set ned på. I bund og grund, kan de ikke lide det, så luk røven princippet. 

Forstår ikke jeg skal affinde mig i at blive tiltalt sådan konstant, jeg er kommet langt hen af vejen, men må indrømme jeg også har grænser

de har vel ikke ytringspligt bare fordi der er ytringsfrihed. Nogle gange kunne det være dejligt ikke at høre konstante negative ting. Man skal dælme være mere end stærk for at det slet ikke rammer når alt skal pilles ned og nedgøres og kommenteres negativt på. 

Hvor er din mand i alt det her?

Og hvad siger han til at hans egne forældre behandler hans kone på så dårlig og nedladende måde?

hvorfor holder I jer ikke væk en tid.. Og når de så spørger ind til at de ikke ser jer så siger I at I ikke ønsker at bruge jeres tid med folk der ikke bidrager til den gode stemning men at hvis de har tænk sig at opfører sig ordenligt så vil I gerne igen og sådan skal det så være.. Første gang de går over stregen så trækker I jer væk fra dem... 

Nogen mennesker skal have det på den måde.. Og ærlig talt så skal I sgu da ikke finde jer i den slags.. Din mand har forsøgt at sige det til dem og det virker ikke.. Så I skal beslutte om I vil finde jer i det eller sige fra ordenligt her og nu... 

HVis de ikke kan opfører sig ordenligt ja så gider I dem ikke.  

tro mig ( fra erfaring med samme problem) det virker... Og ihverfald så opfører mine sviger sig pænt når jeg er til stede.. Jeg er tilgengæl og bæ ligeglad med hvad de siger når jeg er gået så længe de ikke laver splid... 

Så sig dog fra.. Hvis de vil have noget med deres barnebarn at gøre ja så bliver det sgu på en ordentlig måde.. Og tro mig I skal gøre det nu for når du har født og er sårbar og så der kommer kommentar om dine mor evner så vil de slå dig helt ud.. Og sådan nogen som dine sviger- ja de vil også mene du gør alt som mor forkert.. Så det gælder om at få stoppet det nu og så må de jo tage et valg 

Måske essensen er at jeg bare konstant er træt af at blive nedgjort. Jeg har ikke brug for at blive dunket i hovedet konstant. Nej de er ikke skyld i de ting jeg slås med, men jeg har ikke brug for konstant at blive irettesat og set ned på. I bund og grund, kan de ikke lide det, så luk røven princippet. 

Forstår ikke jeg skal affinde mig i at blive tiltalt sådan konstant, jeg er kommet langt hen af vejen, men må indrømme jeg også har grænser

de har vel ikke ytringspligt bare fordi der er ytringsfrihed. Nogle gange kunne det være dejligt ikke at høre konstante negative ting. Man skal dælme være mere end stærk for at det slet ikke rammer når alt skal pilles ned og nedgøres og kommenteres negativt på. 

Jeg kan sagtens forstå dig, det er virkeligt belastende at blive nedgjort konstant. Jeg siger ikke at du skal finde dig i det, jeg siger at du skal arbejde på at blive ligeglad med deres kommentarer, så de ikke længere nedgør dig, men bare snakker fordi de ikke har noget bedre at sige.

Mit indlæg er ikke ment som en kritik af dig, så prøv at lade være med at tage det som sådan. Jeg har brugt tid og energi som jeg kunne have brugt på noget andet, på at skrive indlægget, fordi jeg føler med dig, og fordi jeg godt ved hvordan det er at føle sig uvelkommen i sin svigerfamilie. 

Jeg ville ønske at jeg havde en tryllestav som med et sving kunne få din svigerfamilie til at opføre sig som du gerne vil have det, og behandle dig, som du gerne vil behandles, men det har jeg ikke og hvis de ikke har ændret sig i 8 år, så sker det nok ikke.

Du kan vælge om du vil fortsætte med at have det forhold til dem som du har nu, eller du kan prøve at ændre på tingene og den eneste du realistisk set kan ændre på, er dig selv, og målet er ikke at blive den person de ønsker du er, men den person der er dig og fuldstændigt ligeglad med hvad de mener og siger om dig.

Anonym skriver:

Måske essensen er at jeg bare konstant er træt af at blive nedgjort. Jeg har ikke brug for at blive dunket i hovedet konstant. Nej de er ikke skyld i de ting jeg slås med, men jeg har ikke brug for konstant at blive irettesat og set ned på. I bund og grund, kan de ikke lide det, så luk røven princippet. 

Forstår ikke jeg skal affinde mig i at blive tiltalt sådan konstant, jeg er kommet langt hen af vejen, men må indrømme jeg også har grænser

de har vel ikke ytringspligt bare fordi der er ytringsfrihed. Nogle gange kunne det være dejligt ikke at høre konstante negative ting. Man skal dælme være mere end stærk for at det slet ikke rammer når alt skal pilles ned og nedgøres og kommenteres negativt på. 

Mit gæt er, at de slet ikke kender dig godt nok til at vide, at deres kommentarer rammer et rigtig ømt sted (hvis jeg forstår ret så kæmper du lidt med dit selvværd).

Jeg synes heller ikke du skal finde dig i hvad som helst, men jeg har alligevel på fornemmelsen at deres jargon er hård og du samtidig er følsom (hvilket de vist ikke har opdaget desværre).

Jeg tror jeg ville sige fra ved at spørge "hvorfor siger du det?", "du er klar over at det der fiser ind af det ene øre og ud af det andet" eller simpelthen bare gå væk når kommentarerne kommer. Og så måske nævne for svigermor (det lyder som svigerfar er værst) at du faktisk synes det er svært med kommentarerne for du føler du ikke gør det godt nok. 

Og så skal du selvfølgelig have din mand ombord hvis nu det hele går op i en spids.

Skouboe skriver:

Jeg kan sagtens forstå dig, det er virkeligt belastende at blive nedgjort konstant. Jeg siger ikke at du skal finde dig i det, jeg siger at du skal arbejde på at blive ligeglad med deres kommentarer, så de ikke længere nedgør dig, men bare snakker fordi de ikke har noget bedre at sige.

Mit indlæg er ikke ment som en kritik af dig, så prøv at lade være med at tage det som sådan. Jeg har brugt tid og energi som jeg kunne have brugt på noget andet, på at skrive indlægget, fordi jeg føler med dig, og fordi jeg godt ved hvordan det er at føle sig uvelkommen i sin svigerfamilie. 

Jeg ville ønske at jeg havde en tryllestav som med et sving kunne få din svigerfamilie til at opføre sig som du gerne vil have det, og behandle dig, som du gerne vil behandles, men det har jeg ikke og hvis de ikke har ændret sig i 8 år, så sker det nok ikke.

Du kan vælge om du vil fortsætte med at have det forhold til dem som du har nu, eller du kan prøve at ændre på tingene og den eneste du realistisk set kan ændre på, er dig selv, og målet er ikke at blive den person de ønsker du er, men den person der er dig og fuldstændigt ligeglad med hvad de mener og siger om dig.

Jeg tog det ikke som kritik og forklarede mig kun, jeg har arbejdet i 8 år på at blive ligeglad, men det punkt når jeg næppe. Netop derfor siger jeg at det ikke er en mulighed og at de pgså må vise de vil det her. 

Du valgte selv at bruge din tid, hvilket jeg er glad og taknemmelig for, men at bruge den negativt bagefter fordi jeg ikke svarer som du ønsker. Jeg svarede ud fra dit svar, og ikke ud fra hvad du åbenbart ønskede. 

jenny4 skriver:

Mit gæt er, at de slet ikke kender dig godt nok til at vide, at deres kommentarer rammer et rigtig ømt sted (hvis jeg forstår ret så kæmper du lidt med dit selvværd).

Jeg synes heller ikke du skal finde dig i hvad som helst, men jeg har alligevel på fornemmelsen at deres jargon er hård og du samtidig er følsom (hvilket de vist ikke har opdaget desværre).

Jeg tror jeg ville sige fra ved at spørge "hvorfor siger du det?", "du er klar over at det der fiser ind af det ene øre og ud af det andet" eller simpelthen bare gå væk når kommentarerne kommer. Og så måske nævne for svigermor (det lyder som svigerfar er værst) at du faktisk synes det er svært med kommentarerne for du føler du ikke gør det godt nok. 

Og så skal du selvfølgelig have din mand ombord hvis nu det hele går op i en spids.

Normalt er svigermor faktisk værst. Jeg vil snakke med min mand igen senere, hvordan vi finder en holdbar løsning på det hele 

Tak for svar allesammen. For børnenes skyld er vi nød til at bibeholde kontakten, men jeg vil tage fat i manden igen, når alle unger er puttet og sover, og så må vi sammen finde en holdbar løsning, både for deres, min og ungernes skyld 

Anonym skriver:

Jeg tog det ikke som kritik og forklarede mig kun, jeg har arbejdet i 8 år på at blive ligeglad, men det punkt når jeg næppe. Netop derfor siger jeg at det ikke er en mulighed og at de pgså må vise de vil det her. 

Du valgte selv at bruge din tid, hvilket jeg er glad og taknemmelig for, men at bruge den negativt bagefter fordi jeg ikke svarer som du ønsker. Jeg svarede ud fra dit svar, og ikke ud fra hvad du åbenbart ønskede. 

Hvorvidt du kan nå til et punkt, hvor din mands families mening ikke betyder noget for dig, kan kun du vurdere.

held og lykke