Min "søster" og arv!!!???

modesty skriver:

Faren havde plejebarnet fra et tidligere forhold.

Det har jeg sku overset. Hmmm... Så han havde et dele plejebarn? Det er sku noget af en familie

Men jeg synes stadigvæk at det er forkert at sige; at hun gerne vil blive der, men hun har det her kursus, hun har BETALT for.. Hvorfor sige at man vil være der, men lige nævne at man har betalt for et kursus som man skal være med til.

Selvfølgelig må man gerne fortsætte sit kursus, men at man lige skal nævne at man har betalt for det.

Anonym skriver:

Har brug for andres råd og mening i det her, da jeg har totalt ondt i maven over det, og vil gerne vide hvad andre ville gøre i denne situation?

(Jeg har også oprettet andre tråde ang. at købe hus af sine forældre)

Jeg har en halv storebror på min mors side, og en storesøster, som er plejebarn, på min fars side.

Mine forældres hus skal sælges da min far skal flytte. Længere historie. Min kæreste og jeg har tænkt på at købe det af min far.

Efter en længere snak med min søster, for et par dage siden, har hun givet udtryk for at hun aldrig har følt sig som en del af familien. Hun føler jeg altid har fået mere end hende af alting. Hun er meget ældre end mig. Jeg synes altid hun har gået meget op i materielle ting og beløb af fx gaver... Min far har ikke skrevet testamente og jeg er den eneste der arver fra ham, da min søster kun er plejebarn, og min far så bare ikke har ment at hun skulle arve fra ham - ved ikke hvorfor..

I snakken nævner hun så, at hun jo ikke ved om hun arver noget. Og at jeg jo, som hendes søster (der arver) må afgøre om hun også skal have noget af arven fra min/vores far, da han ikke har skrevet testamente. Hun siger samtidig at det er op til mig om jeg vil vise hende, at jeg vil hende som søster, og at jeg, ved at give hende noget af min arv, viser at jeg vil have hende i familien. Jeg forstår det slet ikke. Jeg mener slet ikke sådan noget har noget med penge at gøre?! Vi har ikke et særlig tæt forhold. Føler ikke det er mit ansvar, når min far bevidst har valgt ikke at skrive testamente..?! Og nu ligger hun det over på mig.

Min mor døde sidste år. Jeg var meget tæt med mine forældre og har altid været det. Min søster har ikke hjulpet mig igennem den svære periode med min mors død og en syg far - jeg har stået meget alene med det... og nu skal jeg pludselig "bevise" noget overfor hende med penge...

Hvad mener I? Hvad havde I gjort? (Ved godt det er svært at svare på når man ikke kender os!)

Puha.

Jeg tror faktisk at jeg ville tage den med din far, hvis det er muligt. Her mener jeg at spørge ham om det er et bevist valg at han ikke har skrevet testamente i forhold til arv.

Jeg tænker her både på din bror og søster - som jo ikke er berettiget til noget, da de ikke biologisk har tilknytning.

Hvis det er rent forglemmelse/tanketorsk, så vil din far måske give udtryk for at du skal arve alene, det meste eller dele lige med bror/søster (eller den ene af dem).

Hvis det så er rent forglemmelse, så er det jo bare at hjælpe din far i gang med testamentet - også selvom det betyder at du jo reelt arver mindre.

Men hvordan du end vender og drejer det, så vil det være noget være rod hvis du skal give direkte til din søster af arven... så vær tro mod din far - det er hans formue = hans valg.

Håber det hjalp lidt.

lineog4 skriver:

Nu har hun jo også kendt ts mor i næsten hele sit liv eller i hvert fald hele ts liv. Så kunne jo være ts søster også var meget ked af hun var død, også havde brug for at bearbejde sorgen. Og vi bearbejder ikke sorgen på samme måde. 

Jeg ville nødig have at vide jeg ikke var sød fordi jeg i min sorg proces måske ikke kunne rumme at være den store og stærke for de andre. 

Livet er ikke så sort og hvidt. 

Og hvis der er en grund til far ikke har skrevet hende ind i testamente, ja så har hun jo ret at hun ikke er lige så meget familie.

Jeg får faktisk jo mere jeg læser, mere ondt af storesøster. For hvis det hun møder er; det var jo ikke din mor, så det er kun de to andre der skal støttes. Og det er jo ikke din far, så det kan du ikke forvente. Så forstår jeg måske hendes frustration.

Kunne ikke have skrevet det bedre selv! Så enig med dig

modesty skriver:

Jeg har ikke læst tråden. Men jeg tror at søsterens konstante fiksering på penge i virkeligheden handler om at hun ikke har følt sig lige så værdig som de andre børn. Det siger hun jo i bund og grund også selv. Jeg tænker ikke at hun er nærig eller grådig, men at hun altid har følt sig udenfor i familien, og at pengene er blevet en måde for hende at kunne måle og veje kærlighed. Og det synes jeg egentlig virker meget forståeligt.

Grunden til at hun ikke har været der for dig da din mor døde, er vel at hun ikke føler at du nogensinde har været der for hende? Og at familien generelt ser hende som sekundært medlem. Så er det vel klart nok at hun ikke lægger det helt store engagement.

Nu kender jeg jo ikke din far, men kunne det tænkes at han ikke har skrevet testamente fordi han bare ikke har tænkt over det? Og nu er han dement.

Hvor mange år og i hvilken alder har hun været plejebarn? Hvor stor er aldersforskellen mellem jer?

Jeg synes godt nok du ikke læser hvad der står der... 

Det er ligesom om du, laver en analyse om plejesøstrene har haft det hårdt, og har altid været udenfor. - Og det står ingen steder.... 

- Og nej jeg kender hende hellere ikke. 

Men dette står ; Hun er meget ældre end mig. Jeg synes altid hun har gået meget op i materielle ting og beløb af fx gaver..

Jeg synes ikke hun skal spørge sin søster om penge, når faren har tydeligvis har lavet et valg. 

Anonym skriver:

Har brug for andres råd og mening i det her, da jeg har totalt ondt i maven over det, og vil gerne vide hvad andre ville gøre i denne situation?

(Jeg har også oprettet andre tråde ang. at købe hus af sine forældre)

Jeg har en halv storebror på min mors side, og en storesøster, som er plejebarn, på min fars side.

Mine forældres hus skal sælges da min far skal flytte. Længere historie. Min kæreste og jeg har tænkt på at købe det af min far.

Efter en længere snak med min søster, for et par dage siden, har hun givet udtryk for at hun aldrig har følt sig som en del af familien. Hun føler jeg altid har fået mere end hende af alting. Hun er meget ældre end mig. Jeg synes altid hun har gået meget op i materielle ting og beløb af fx gaver... Min far har ikke skrevet testamente og jeg er den eneste der arver fra ham, da min søster kun er plejebarn, og min far så bare ikke har ment at hun skulle arve fra ham - ved ikke hvorfor..

I snakken nævner hun så, at hun jo ikke ved om hun arver noget. Og at jeg jo, som hendes søster (der arver) må afgøre om hun også skal have noget af arven fra min/vores far, da han ikke har skrevet testamente. Hun siger samtidig at det er op til mig om jeg vil vise hende, at jeg vil hende som søster, og at jeg, ved at give hende noget af min arv, viser at jeg vil have hende i familien. Jeg forstår det slet ikke. Jeg mener slet ikke sådan noget har noget med penge at gøre?! Vi har ikke et særlig tæt forhold. Føler ikke det er mit ansvar, når min far bevidst har valgt ikke at skrive testamente..?! Og nu ligger hun det over på mig.

Min mor døde sidste år. Jeg var meget tæt med mine forældre og har altid været det. Min søster har ikke hjulpet mig igennem den svære periode med min mors død og en syg far - jeg har stået meget alene med det... og nu skal jeg pludselig "bevise" noget overfor hende med penge...

Hvad mener I? Hvad havde I gjort? (Ved godt det er svært at svare på når man ikke kender os!)

Nej synes ikke du skal tænke på det.. Teknisk set er hun ikke din søster og i og med hun "kun" er plejebarn til din familie så vil hun med stor sandsynlighed få et brev den dag hendes biologiske forældre stiller træskoene og få arv den vej fra. Altså i og med at hun jo ikke er adopteret ind i familien. 

Det kan på intet tidspunkt være dit ansvar og hvis din far ikke har skrevet testamente er det nok også fordi han ikke mener at hun skal have noget af arven. 

Du nyder din far så længe han er her og tager tingene som det kommer. Så må hun rende rundt og være sur, for det kan ikke passe at hun kommer og prøver at give dig dårlig samvittighed så hun kan få penge ud af det.. 

Jeg synes det virker til at rigtig mange i denne tråd går lige så meget op i pengene som der bliver antaget at plejesøsteren gør ...

Sprit25 skriver:

Det kan jo også være hendes måde at reagere på! 

Jeg har gjort det samme! Mistede min farmor en lørdag og tirsdag morgen ringede min rigtig gode kammerat mig op at han havde mistet sin far. Jeg græd med ham men da jeg lagde på tog jeg i skole. Fuldstændig hul i hovedet men ja min reaktion. 

Det er min mor der er død. Og det er over 8 måneder siden. Min far (hendes plejefar) lever stadig.... der er da også forskel på at tage i skole og så opføre sig sådan overfor sin søster.... hun vil jo have at jeg skal vise hende noget ved at give hende noget af min arv...

lineog4 skriver:

I det her mangler at hun jo også kan være i sorg selvom det ikke er hendes biologiske mor og vi alle reagerer forskelligt. Jeg gik selv dagen efter min fars død til gruppemøde på RUC. Jeg begravede mig i arbejde for det var hvad jeg kunne. 2 mnd efter døde min mors kæreste pludseligt, og vi manglede at forberede eksamen og gå til den og jeg begravede mig igen.... 

Der er ingen onde her, bare forskellige mennesker. Og mennesker reagerer forskelligt, og det er netop i sorgen man skal vise rummeligheden og ikke forvente alle er som en selv. 

Det forstå jeg godt.

Men min søster snakker meget, og handler ikke.. man har lov til at reagerer forskelligt, men man må sgu gerne opfører sig ordentligt. ... hun vil så gerne være der for mig, men er det ikke. .. hver gang jeg beder om hjælp er hun enten for træt eller har andre planer.... men hun siger hun gerne vil hjælpe - hun beviser det bare aldrig.... hun har flere gange snakket om arv med mig - men det er lige som ikke mig hun skulle ha taget den med, og nu er vores far dement og kan ikke tage stilling til noget. ... synes hun opføre sig uhensigtsmæssigt....

ErDetSnartNU skriver:

Medmindre arven er meget stor, ville jeg ikke give hende et pengebeløb. I kunne evt fordele nogle af tingene i huset, hvis der er noget hun vil have som minde, men det ville være dét - som andre pointerer, så har hun en biologisk familie som hun selv skal arve fra på et tidspunkt?

 

Det med at I køber hans hus: Selvfølgelig er det rart for dig, at du kan købe dit barndomshjem, og endda til de 15% under ejendomsvurderingen - uden tvivl. Men du skal ikke underkende den tjeneste du gør for din far og dem nære familie ved at købe det! Tænk den byrde det ville være, hvis det var til salg i flere år, uden at blive solgt. I skulle holde det ved lige, ordne have, betale varme, forsikringer, ejendomsskatter mv. Det er en god handel for jer begge, og jeg synes det er vigtigt at det fremlægges sådan, når du nu har en plejesøster som virker ret grisk og uforstående overfor det hele. 

Den vinkel har jeg slet ikke taget.... men det er da også rigtigt....  Tak. ..

lineog4 skriver:

Jamen er din far død?

Forstår meget lidt, for er din far ikke død så virker det da helt hen i vejret I to går og snakker arv. Og udover det med mindre din far har skiftet med din storebror, så skal din storebror også arve efter jeres fælles mor.

Men lad os lege din far var død (selvom det er en lidt makaber leg). Hvis arven var meget stor, ville jeg da nok give det man må give uden der skal gives skat = 50.000 kr. Og jeg vil med 100% sikkerhed, sige vi sammen gik ind i huset og talte om de ting som vi havde nostalgiske følelser for, altså ikke hvor meget de kostede men hvor meget de betød. Mærkeligt som arv  (også selvom den er lille og endda før døden) kan skille mennesker ad.

Og jeg synes det er synd din plejesøster bliver gjort til skurken - hun give udtryk for en frustration (og hun burde nok sige den til din far selv). Og måske man skulle lytte til den, og spørge ind frem for kun at høre det om penge.

Nu har hun så bare rigtig travlt med arv og penge.... jeg har på intet tidspunkt ville snakke arv, da min fritid stadig lever og det er lidt irrelevant, inden han også dør..... det er hende der bringer det på bane - allerede på dagen da min mor døde....