Min "søster" og arv!!!???

Yurie skriver:

Din far har taget det valg, så det skal ikke hænge på dig. Og hvis du kun kan bevise at hun er en del af familien, ved at give hende penge, vil hun så være en del eller vil hun bare have pengene?

Vil hun være der hvis din far dør? Vil hun støtte dig, hjælpe dig med begravelsen og alt andet.

Jeg synes heller ikke det skal gå op i penge, for det er ikke familie, familie hjælper hinanden, også uden at få penge for det.

Jeg kan godt forstå hun måske ikke har følt sig som en del af familien, men det er jo ikke din fejl, du kan ikke gøre for at du var datter af blod og det var hun ikke.

 

Sådan har jeg det også selv..... Tak. .

Anonym skriver:

Har brug for andres råd og mening i det her, da jeg har totalt ondt i maven over det, og vil gerne vide hvad andre ville gøre i denne situation?

(Jeg har også oprettet andre tråde ang. at købe hus af sine forældre)

Jeg har en halv storebror på min mors side, og en storesøster, som er plejebarn, på min fars side.

Mine forældres hus skal sælges da min far skal flytte. Længere historie. Min kæreste og jeg har tænkt på at købe det af min far.

Efter en længere snak med min søster, for et par dage siden, har hun givet udtryk for at hun aldrig har følt sig som en del af familien. Hun føler jeg altid har fået mere end hende af alting. Hun er meget ældre end mig. Jeg synes altid hun har gået meget op i materielle ting og beløb af fx gaver... Min far har ikke skrevet testamente og jeg er den eneste der arver fra ham, da min søster kun er plejebarn, og min far så bare ikke har ment at hun skulle arve fra ham - ved ikke hvorfor..

I snakken nævner hun så, at hun jo ikke ved om hun arver noget. Og at jeg jo, som hendes søster (der arver) må afgøre om hun også skal have noget af arven fra min/vores far, da han ikke har skrevet testamente. Hun siger samtidig at det er op til mig om jeg vil vise hende, at jeg vil hende som søster, og at jeg, ved at give hende noget af min arv, viser at jeg vil have hende i familien. Jeg forstår det slet ikke. Jeg mener slet ikke sådan noget har noget med penge at gøre?! Vi har ikke et særlig tæt forhold. Føler ikke det er mit ansvar, når min far bevidst har valgt ikke at skrive testamente..?! Og nu ligger hun det over på mig.

Min mor døde sidste år. Jeg var meget tæt med mine forældre og har altid været det. Min søster har ikke hjulpet mig igennem den svære periode med min mors død og en syg far - jeg har stået meget alene med det... og nu skal jeg pludselig "bevise" noget overfor hende med penge...

Hvad mener I? Hvad havde I gjort? (Ved godt det er svært at svare på når man ikke kender os!)

Helt enig med de andre. Din far har fravalgt at skrive et testamente som kunne sikre hende en del af arven. Det er derfor ikke dit problem og det virker som om hun presser dig for penge. 

Vi har både biologisk barn, et plejebarn, som vi har haft fra nyfødt og snart et plejebarn mere (også en baby). Her får plejebørnene en børneopsparing på lige fod med den biologiske barn og de kommer til at arve lige meget. 

Anonym skriver:

Sådan har jeg det også selv..... Tak. .

Selv tak. Jeg ville ikke give hende penge, for jeg tænker at hun så bare forsvinder.

Hvis hun vil have en del, må hun da vise sig som en søster. hvilket hun jo ikke gør.

IT-nørd skriver:

Helt enig med de andre. Din far har fravalgt at skrive et testamente som kunne sikre hende en del af arven. Det er derfor ikke dit problem og det virker som om hun presser dig for penge. 

Vi har både biologisk barn, et plejebarn, som vi har haft fra nyfødt og snart et plejebarn mere (også en baby). Her får plejebørnene en børneopsparing på lige fod med den biologiske barn og de kommer til at arve lige meget. 

Det havde også været nemmere hvis min far havde gjort det sådan. Men det har han ikke og nu skal jeg have dårlig samvittighed over noget jeg ikke kan ændre på.. gider bare ikke være uvenner over sådan noget... men det tyder på at vi blir det.... men vil ikke give hende halvdelen af min arv, når der ikke er skrevet noget nogen steder, og hvis jeg gjorde ville min lille familie og mig sidde dårligere i det i huset med lån osv. Men det går sgu lige i samvittigheden.

Yurie skriver:

Selv tak. Jeg ville ikke give hende penge, for jeg tænker at hun så bare forsvinder.

Hvis hun vil have en del, må hun da vise sig som en søster. hvilket hun jo ikke gør.

Altså vi snakker sammen over tlf osv. Giver gaver og kommer til fødselsdage m.m. men ikke så meget andet... den dag min mor pludselig døde, sad hun og sagde "du må jo sige hvis jeg skal blive her (vi sad i huset og sørgede sammen med nogle andre medlemmer af familien) men jeg går på et kursus de dage her, som jeg har betalt for, som jeg gerne vil gennemføre...." og må indrømme jeg mistede en del for hende der....

Anonym skriver:

Altså vi snakker sammen over tlf osv. Giver gaver og kommer til fødselsdage m.m. men ikke så meget andet... den dag min mor pludselig døde, sad hun og sagde "du må jo sige hvis jeg skal blive her (vi sad i huset og sørgede sammen med nogle andre medlemmer af familien) men jeg går på et kursus de dage her, som jeg har betalt for, som jeg gerne vil gennemføre...." og må indrømme jeg mistede en del for hende der....

Selvfølgelig skal hun have lov til at gennemføre det, men hvis det var mig, ville jeg da have snakket med dem der havde det kursus, sagt; At min mor lige var død, og at jeg gerne ville være der for min søster, og man ikke kunne finde en løsning, hvis det var så fandens vigtigt.
Jeg tror slet ikke jeg havde haft lyst til at tage på kursus, jeg ville hellere være for mig selv, og mine søskende.

Yurie skriver:

Selvfølgelig skal hun have lov til at gennemføre det, men hvis det var mig, ville jeg da have snakket med dem der havde det kursus, sagt; At min mor lige var død, og at jeg gerne ville være der for min søster, og man ikke kunne finde en løsning, hvis det var så fandens vigtigt.
Jeg tror slet ikke jeg havde haft lyst til at tage på kursus, jeg ville hellere være for mig selv, og mine søskende.

Der er også det jeg mener.... det sidste jeg ville var da at tage på kursus når min søster havde mistet sin mor.... Hvis hun virkelig ville vise at hun var der, skulle hun da slet ikke spørge, men sidde ved min side.... synes bare at handling siger mere end ord - især i sådanne situationer....

Anonym skriver:

Der er også det jeg mener.... det sidste jeg ville var da at tage på kursus når min søster havde mistet sin mor.... Hvis hun virkelig ville vise at hun var der, skulle hun da slet ikke spørge, men sidde ved min side.... synes bare at handling siger mere end ord - især i sådanne situationer....

Ja, jeg har sku oplevet bedre oplevelse fra min nabo, da min mor døde(jeg var så kun et barn, men alligevel..)

Jeg tror du skal have en ordentlig snak med hende, for som du skriver her, føler du jo ikke at hun er en søster, og det gør det jo svært for dig. Du er nød til at vide hvor hun står, om hun vil være en del af din familie eller hvad? For hvis hun vil, betyder det, at være moster, hjælpe med din far, både levende og død... Altså være en del af dit liv, som en søster nu bør være, hvis man har et godt forhold.

Anonym skriver:

Har brug for andres råd og mening i det her, da jeg har totalt ondt i maven over det, og vil gerne vide hvad andre ville gøre i denne situation?

(Jeg har også oprettet andre tråde ang. at købe hus af sine forældre)

Jeg har en halv storebror på min mors side, og en storesøster, som er plejebarn, på min fars side.

Mine forældres hus skal sælges da min far skal flytte. Længere historie. Min kæreste og jeg har tænkt på at købe det af min far.

Efter en længere snak med min søster, for et par dage siden, har hun givet udtryk for at hun aldrig har følt sig som en del af familien. Hun føler jeg altid har fået mere end hende af alting. Hun er meget ældre end mig. Jeg synes altid hun har gået meget op i materielle ting og beløb af fx gaver... Min far har ikke skrevet testamente og jeg er den eneste der arver fra ham, da min søster kun er plejebarn, og min far så bare ikke har ment at hun skulle arve fra ham - ved ikke hvorfor..

I snakken nævner hun så, at hun jo ikke ved om hun arver noget. Og at jeg jo, som hendes søster (der arver) må afgøre om hun også skal have noget af arven fra min/vores far, da han ikke har skrevet testamente. Hun siger samtidig at det er op til mig om jeg vil vise hende, at jeg vil hende som søster, og at jeg, ved at give hende noget af min arv, viser at jeg vil have hende i familien. Jeg forstår det slet ikke. Jeg mener slet ikke sådan noget har noget med penge at gøre?! Vi har ikke et særlig tæt forhold. Føler ikke det er mit ansvar, når min far bevidst har valgt ikke at skrive testamente..?! Og nu ligger hun det over på mig.

Min mor døde sidste år. Jeg var meget tæt med mine forældre og har altid været det. Min søster har ikke hjulpet mig igennem den svære periode med min mors død og en syg far - jeg har stået meget alene med det... og nu skal jeg pludselig "bevise" noget overfor hende med penge...

Hvad mener I? Hvad havde I gjort? (Ved godt det er svært at svare på når man ikke kender os!)

I min verden arver plejebørn ikke, med mindre der virkelig er en særlig årsag, og så ville din far ha nævnt det. 

Hun har jo egne biologiske forældre. Halvsøstre eller sammenbragte familier er en anden snak, men plejebørn- nej så skal det netop stå i et testamente. Der er jo også mange måder at være plejebarn på, og var det netop vigtigt havde din far sørget for det. I den her sag er det kun dig og din bror (alt efter hvordan i er relateret) 

Årgangs Mor skriver:

I min verden arver plejebørn ikke, med mindre der virkelig er en særlig årsag, og så ville din far ha nævnt det. 

Hun har jo egne biologiske forældre. Halvsøstre eller sammenbragte familier er en anden snak, men plejebørn- nej så skal det netop stå i et testamente. Der er jo også mange måder at være plejebarn på, og var det netop vigtigt havde din far sørget for det. I den her sag er det kun dig og din bror (alt efter hvordan i er relateret) 

Som tillæg kan intet i øvrigt arves så længe han ikke er død