Min "søster" og arv!!!???

Anonym skriver:

Har brug for andres råd og mening i det her, da jeg har totalt ondt i maven over det, og vil gerne vide hvad andre ville gøre i denne situation?

(Jeg har også oprettet andre tråde ang. at købe hus af sine forældre)

Jeg har en halv storebror på min mors side, og en storesøster, som er plejebarn, på min fars side.

Mine forældres hus skal sælges da min far skal flytte. Længere historie. Min kæreste og jeg har tænkt på at købe det af min far.

Efter en længere snak med min søster, for et par dage siden, har hun givet udtryk for at hun aldrig har følt sig som en del af familien. Hun føler jeg altid har fået mere end hende af alting. Hun er meget ældre end mig. Jeg synes altid hun har gået meget op i materielle ting og beløb af fx gaver... Min far har ikke skrevet testamente og jeg er den eneste der arver fra ham, da min søster kun er plejebarn, og min far så bare ikke har ment at hun skulle arve fra ham - ved ikke hvorfor..

I snakken nævner hun så, at hun jo ikke ved om hun arver noget. Og at jeg jo, som hendes søster (der arver) må afgøre om hun også skal have noget af arven fra min/vores far, da han ikke har skrevet testamente. Hun siger samtidig at det er op til mig om jeg vil vise hende, at jeg vil hende som søster, og at jeg, ved at give hende noget af min arv, viser at jeg vil have hende i familien. Jeg forstår det slet ikke. Jeg mener slet ikke sådan noget har noget med penge at gøre?! Vi har ikke et særlig tæt forhold. Føler ikke det er mit ansvar, når min far bevidst har valgt ikke at skrive testamente..?! Og nu ligger hun det over på mig.

Min mor døde sidste år. Jeg var meget tæt med mine forældre og har altid været det. Min søster har ikke hjulpet mig igennem den svære periode med min mors død og en syg far - jeg har stået meget alene med det... og nu skal jeg pludselig "bevise" noget overfor hende med penge...

Hvad mener I? Hvad havde I gjort? (Ved godt det er svært at svare på når man ikke kender os!)

Hun skal ikke ha noget fra dig. Det er helt sikkert. Om din far ikke har skrevet hende i sit testamente, så er der nok en grund. 

Hun virker ikke særlig søde :/ 

Så har hun ikke engang været der for dig, da du havde brug for det. 

- Penge har det med, at vise det grimme i mennesker desværre  

- Ikke give hende noget. 

Mynthe_Mus skriver:

Hun skal ikke ha noget fra dig. Det er helt sikkert. Om din far ikke har skrevet hende i sit testamente, så er der nok en grund. 

Hun virker ikke særlig søde :/ 

Så har hun ikke engang været der for dig, da du havde brug for det. 

- Penge har det med, at vise det grimme i mennesker desværre  

 

- Ikke give hende noget. 

Nu har hun jo også kendt ts mor i næsten hele sit liv eller i hvert fald hele ts liv. Så kunne jo være ts søster også var meget ked af hun var død, også havde brug for at bearbejde sorgen. Og vi bearbejder ikke sorgen på samme måde. 

Jeg ville nødig have at vide jeg ikke var sød fordi jeg i min sorg proces måske ikke kunne rumme at være den store og stærke for de andre. 

Livet er ikke så sort og hvidt. 

Og hvis der er en grund til far ikke har skrevet hende ind i testamente, ja så har hun jo ret at hun ikke er lige så meget familie.

Jeg får faktisk jo mere jeg læser, mere ondt af storesøster. For hvis det hun møder er; det var jo ikke din mor, så det er kun de to andre der skal støttes. Og det er jo ikke din far, så det kan du ikke forvente. Så forstår jeg måske hendes frustration.

lineog4 skriver:

Nu har hun jo også kendt ts mor i næsten hele sit liv eller i hvert fald hele ts liv. Så kunne jo være ts søster også var meget ked af hun var død, også havde brug for at bearbejde sorgen. Og vi bearbejder ikke sorgen på samme måde. 

Jeg ville nødig have at vide jeg ikke var sød fordi jeg i min sorg proces måske ikke kunne rumme at være den store og stærke for de andre. 

Livet er ikke så sort og hvidt. 

Og hvis der er en grund til far ikke har skrevet hende ind i testamente, ja så har hun jo ret at hun ikke er lige så meget familie.

Jeg får faktisk jo mere jeg læser, mere ondt af storesøster. For hvis det hun møder er; det var jo ikke din mor, så det er kun de to andre der skal støttes. Og det er jo ikke din far, så det kan du ikke forvente. Så forstår jeg måske hendes frustration.

Enig! Vh stine

lineog4 skriver:

Nu har hun jo også kendt ts mor i næsten hele sit liv eller i hvert fald hele ts liv. Så kunne jo være ts søster også var meget ked af hun var død, også havde brug for at bearbejde sorgen. Og vi bearbejder ikke sorgen på samme måde. 

Jeg ville nødig have at vide jeg ikke var sød fordi jeg i min sorg proces måske ikke kunne rumme at være den store og stærke for de andre. 

Livet er ikke så sort og hvidt. 

Og hvis der er en grund til far ikke har skrevet hende ind i testamente, ja så har hun jo ret at hun ikke er lige så meget familie.

Jeg får faktisk jo mere jeg læser, mere ondt af storesøster. For hvis det hun møder er; det var jo ikke din mor, så det er kun de to andre der skal støttes. Og det er jo ikke din far, så det kan du ikke forvente. Så forstår jeg måske hendes frustration.

Men hun ber om penge.. 

Og siger det er op til hende, at vælge om hun skal arve... 

det synes jeg siger MEGET! - At snakke om penge på den måde! 

- Nu vil hun ha søstrene skal give hende penge. NEJ, om hendes egen plejefar ikke skriver hende ind, så er det, et punktum. - IKKE snak mere om penge! 

- Jeg får det indtryk af hende der skriver her er en søde lille mus, og det spiller plejesøstrene på.... 

lineog4 skriver:

I det her mangler at hun jo også kan være i sorg selvom det ikke er hendes biologiske mor og vi alle reagerer forskelligt. Jeg gik selv dagen efter min fars død til gruppemøde på RUC. Jeg begravede mig i arbejde for det var hvad jeg kunne. 2 mnd efter døde min mors kæreste pludseligt, og vi manglede at forberede eksamen og gå til den og jeg begravede mig igen.... 

Der er ingen onde her, bare forskellige mennesker. Og mennesker reagerer forskelligt, og det er netop i sorgen man skal vise rummeligheden og ikke forvente alle er som en selv. 

Jeg siger heller ikke at hun ikke må gå til det kursus, men det er mere måden hun sagde det på.

Hvis du vil have at jeg skal blive her, MEN jeg har det her som jeg har betalt for.. Det er det at hun skal nævne at det er betalt for, i stedet for at sige, ja jeg vil gerne være der for dig, men jeg vil også gerne gennemføre det her kursus, fordi det er noget jeg har glædet mig til/har ventet på.

Jeg ved godt vi reagere på forskellige måder...

Hvad med at sige til hende, at du anerkender hendes følelser om at være uden for, og at du derfor synes hun skal tage en snak med far om det. Og at du selvfølgelig vil respektere din fars valg, og hvad han vil gøre med sine penge. Vælger han derfor at hun ikke skal arve er du ked af det, men respekterer at det er sådan din far har det, og at dette er en konflikt mellem hende og far, ikke dig og hende.

Har brug for andres råd og mening i det her, da jeg har totalt ondt i maven over det, og vil gerne vide hvad andre ville gøre i denne situation?

(Jeg har også oprettet andre tråde ang. at købe hus af sine forældre)

Jeg har en halv storebror på min mors side, og en storesøster, som er plejebarn, på min fars side.

Mine forældres hus skal sælges da min far skal flytte. Længere historie. Min kæreste og jeg har tænkt på at købe det af min far.

Efter en længere snak med min søster, for et par dage siden, har hun givet udtryk for at hun aldrig har følt sig som en del af familien. Hun føler jeg altid har fået mere end hende af alting. Hun er meget ældre end mig. Jeg synes altid hun har gået meget op i materielle ting og beløb af fx gaver... Min far har ikke skrevet testamente og jeg er den eneste der arver fra ham, da min søster kun er plejebarn, og min far så bare ikke har ment at hun skulle arve fra ham - ved ikke hvorfor..

I snakken nævner hun så, at hun jo ikke ved om hun arver noget. Og at jeg jo, som hendes søster (der arver) må afgøre om hun også skal have noget af arven fra min/vores far, da han ikke har skrevet testamente. Hun siger samtidig at det er op til mig om jeg vil vise hende, at jeg vil hende som søster, og at jeg, ved at give hende noget af min arv, viser at jeg vil have hende i familien. Jeg forstår det slet ikke. Jeg mener slet ikke sådan noget har noget med penge at gøre?! Vi har ikke et særlig tæt forhold. Føler ikke det er mit ansvar, når min far bevidst har valgt ikke at skrive testamente..?! Og nu ligger hun det over på mig.

Min mor døde sidste år. Jeg var meget tæt med mine forældre og har altid været det. Min søster har ikke hjulpet mig igennem den svære periode med min mors død og en syg far - jeg har stået meget alene med det... og nu skal jeg pludselig "bevise" noget overfor hende med penge...

Hvad mener I? Hvad havde I gjort? (Ved godt det er svært at svare på når man ikke kender os!)

Jeg har ikke læst tråden. Men jeg tror at søsterens konstante fiksering på penge i virkeligheden handler om at hun ikke har følt sig lige så værdig som de andre børn. Det siger hun jo i bund og grund også selv. Jeg tænker ikke at hun er nærig eller grådig, men at hun altid har følt sig udenfor i familien, og at pengene er blevet en måde for hende at kunne måle og veje kærlighed. Og det synes jeg egentlig virker meget forståeligt.

Grunden til at hun ikke har været der for dig da din mor døde, er vel at hun ikke føler at du nogensinde har været der for hende? Og at familien generelt ser hende som sekundært medlem. Så er det vel klart nok at hun ikke lægger det helt store engagement.

Nu kender jeg jo ikke din far, men kunne det tænkes at han ikke har skrevet testamente fordi han bare ikke har tænkt over det? Og nu er han dement.

Hvor mange år og i hvilken alder har hun været plejebarn? Hvor stor er aldersforskellen mellem jer?

Yurie skriver:

Selvfølgelig skal hun have lov til at gennemføre det, men hvis det var mig, ville jeg da have snakket med dem der havde det kursus, sagt; At min mor lige var død, og at jeg gerne ville være der for min søster, og man ikke kunne finde en løsning, hvis det var så fandens vigtigt.
Jeg tror slet ikke jeg havde haft lyst til at tage på kursus, jeg ville hellere være for mig selv, og mine søskende.

Det er ikke plejebarnets mor (eller plejemor) der er tale om.

modesty skriver:

Det er ikke plejebarnets mor (eller plejemor) der er tale om.

Er det ikke ts´mor der døde, hvor søsteren ikke var der for ts? Så er det vel søsterens plejemor?

Yurie skriver:

Er det ikke ts´mor der døde, hvor søsteren ikke var der for ts? Så er det vel søsterens plejemor?

 

Faren havde plejebarnet fra et tidligere forhold.