Babydreng2015 skriver:
Kære alle.
Jeg skriver lidt i håb om at få nogle gode råd til at håndtere situationen med mine svigerforældre. Beklager på forhånd den lange smøre:
Min kæreste og jeg venter vores første barn i starten af juni og har været sammen i 3 år, og har sådan set haft et ok forhold til hans forældre, der dog er blevet præget af at vi primært har haft besøg af dem i vores hjem, da de har kat, og jeg meget slem katteallergi og astma.
Da vi fortalte dem om graviditeten blev de da glade nok, men ikke sådan synderligt interesserede (de har to børnebørn i forvejen, så det er nok også naturligt nok). Dog skulle min svigermor begynde at blande sig i vores økonomi på en måde som både min kæreste og jeg fandt ret grænseoverskridende (til info kan jeg oplyse at vi begge har gode jobs/studier som hhv. ingeniør og lægestuderende).
Endvidere blev de meget fornærmede over, at vi bad dem tænke over at tage noget tøj på som ikke var alt for fyldt med kattehår, da jeg som gravid ikke kan tage min vanlige medicin, og gerne ville undgå alt for mange nyseture når de besøgte os.
Det har så ledt til rigtig mange mails/samtaler frem og tilbage, og faktisk så de først mig igen for et par uger siden. De var dog i tvivl om de overhovedet ville komme, da de synes det var krænkende at skulle tage "rent" tøj på. Det skal lige siges at jeg godt kan se, at det kan være svært at forstå at jeg kan få en allergisk reaktion selv når katten ikke er i nærheden, men da katteallergenet er i kattens spyt sidder det jo i tøj, støv osv. Hvilket jeg har prøvet at forklare.
De endte med at komme, men min svigermor ville slet ikke hilse på mig, og endte med at komme at give hånd til sidst. Mens de var her var hun enormt kritisk over for alt jeg sagde, synes det var snobbet at vi havde valgt at købe en ny Odder Zip og kommenterede slet ikke på min efterhånden store mave.
Min kæreste besøgte dem så her i weekenden, og måtte sidde og "forsvare" mig i 2 timer, hvor anklagerne bl.a. lød på at jeg havde meldt afbud til noget familiebesøg på et museum (da jeg lå med hovedet i toilettet i starten af graviditeten) og at jeg var alt for hysterisk mht. min allergi. Jeg er træt af konstant at være under anklage og synes efterhånden den her dårlige stemning har fyldt alt for meget... Jeg trænger snart bare til at kunne glæde mig til vores lille dreng kommer! Derfor overvejer jeg meget om jeg skal lægge dem lidt på is i noget tid, ikke at jeg tænker vi som sådan skal droppe kontakten på sigt, men synes bare heller ikke jeg vil være dørmåtte for særligt min svigermor, og slet ikke i mit eget hjem. Jeg synes hun forsøger at skabe så meget splid! Hvad ville I gøre?
Jeg kan godt forstå at du beder dem om at fjerne kattehår inden de besøger jer for det er jo netop der hele allergien opstår.
Jeg kan faktisk ikke rigtig forstå din svigermors problem...jeg er selv farmor med den sødeste svigerdatter der også har nogle allergier og vi gør da (selvfølgelig) alt for at hun skal have det godt når vi er sammen. Sygdom som allergi er er ikke at sammenligne med hysteri. Jeg syntes derimod at det er "hysteri" når din svigermor ikke kan hjælpe i stedet for at kritiserer...nogle gange kan jeg godt forstå at formor har et frygteligt ry ude i byen - det her er desværre endnu et godt eksempel på hvorfor svigermor (farmor) har et rigtigt dårligt image.
Du skal bede hende om at forhører sig hos sin egen læge omkring allergi næste gang hun skal besøge denne. Så kan hun få et uvildigt svar på hvad det drejer sig om - til bedre forståelse. Eller skal du bare inviterer til udendørs arrangementer så det ikke bliver så svært for dig.
Hvis hun ikke kan glæde sig sammen med dig må hun jo bare lade være det er min holdning og lad så ikke din glæde blive mindre på grund af hende. HUSK i bestemmer i eget hjem og Held og lykke.