Svigerforældre på tværs

Signe-bine skriver:

Puha, den er heller ikke god. Ét er at man skal/selvfølgelig gerne vil tage hensyn til andre og deres eventuelle allergiske behov. Men det skal naturligvis siges på en ordentlig måde, så man ikke føler sig angrebet eller som en bille der bliver kvast under en andens sko... Det er hvert fald dårlig kommunikation, for de fleste af os vil jo gerne hjælpe andre og tage hensyn, men man vil ikke "tabe ansigt" eller blive dårligt behandlet samtidig...

Netop. Vil meget gerne tage hensyn men synes godt nok det var en voldsom måde hun fik sagt det, desværre  

så jeg blev Mega sur....

Signe-bine skriver:

Jeg siger lige noget mere :-) Jeg ved ikke om det er en god ide at lægge dem på is. Jeg vil normalt helst foretrække at man taler om tingene og løser sine problemer. Men det lyder som om at dét er der forsøgt på...

Jeg synes hvert fald at dig og din kæreste skal være enige om hvad i gør, hvis de ryger ud i kulden skal i stå sammen. Så kan det være de på et tidspunkt forstod at deres søn står på "din" side, eller rettere "jeres", og at hans kæreste ikke sidder alene og kræver rent tøj mm, men at i sammen beder om at der i jeres hjem tages hensyn til, at du er allergisk. 

Når jeg tænker over det, burde det virkelig ikke være så stort et problem. Kun hvis mails var læst som et angreb, men som du selv siger har du været opmærksom på dette...

Det er i hvertfald ikke urimeligt, at bede om at kunne trække vejret frit i sit eget hjem :-) 

Tak!  Er glad for støtten!  Jeg synes heller ikke det er urimeligt når nu det er i mit eget hjem, og synes jeg har gjort hvad jeg kan for at give plads til og imødekomme deres følelser, men synes slet ikke de gør det samme. 

Og netop fordi det handler om det ufødte barns ve og vel også, er jeg endnu mere uforstående over for deres modstand. De går slet ikke op i graviditeten, fandt faktisk ud af at hun har strikket nogle ting til et vennepars kommende barn, men hun har ikke gjort det til vores  Jeg tænker også, at det efterhånden må handle om noget andet end min allergi. Min kæreste havde været single et stykke tid inden vi mødtes, og han er nok selvsagt ikke så meget hjemme og besøge som han var før han mødte mig, men det er ikke noget jeg aktivt har forsøgt at påvirke ham til.

Jeg snakkede lidt med ham i går aftes omkring det hele, og tror det vi prøver som sidste udvej lige nu, er at de kommer med ned til en psykolog, han har brugt i forbindelse med noget arbejdsstress. Sådan at der ligesom er en uvildig person til at styre samtalen, og hvis det så går ok, kan jeg måske være med den sidste halve time... selvom jeg simpelthen er så vred på dem lige nu over den behandling!

MEN hvis det ikke hjælper, så synes jeg ikke jeg kan/vil mere lige nu, før de rækker hånden ud. Men tror netop det er vigtigt at jeg kan se mig selv i øjnene og vide jeg har gjort alt det jeg kunne...

Babydreng2015 skriver:

Tak!  Er glad for støtten!  Jeg synes heller ikke det er urimeligt når nu det er i mit eget hjem, og synes jeg har gjort hvad jeg kan for at give plads til og imødekomme deres følelser, men synes slet ikke de gør det samme. 

Og netop fordi det handler om det ufødte barns ve og vel også, er jeg endnu mere uforstående over for deres modstand. De går slet ikke op i graviditeten, fandt faktisk ud af at hun har strikket nogle ting til et vennepars kommende barn, men hun har ikke gjort det til vores  Jeg tænker også, at det efterhånden må handle om noget andet end min allergi. Min kæreste havde været single et stykke tid inden vi mødtes, og han er nok selvsagt ikke så meget hjemme og besøge som han var før han mødte mig, men det er ikke noget jeg aktivt har forsøgt at påvirke ham til.

Jeg snakkede lidt med ham i går aftes omkring det hele, og tror det vi prøver som sidste udvej lige nu, er at de kommer med ned til en psykolog, han har brugt i forbindelse med noget arbejdsstress. Sådan at der ligesom er en uvildig person til at styre samtalen, og hvis det så går ok, kan jeg måske være med den sidste halve time... selvom jeg simpelthen er så vred på dem lige nu over den behandling!

MEN hvis det ikke hjælper, så synes jeg ikke jeg kan/vil mere lige nu, før de rækker hånden ud. Men tror netop det er vigtigt at jeg kan se mig selv i øjnene og vide jeg har gjort alt det jeg kunne...

Hvorfor skal du kun være med den sidste halve time? 

Vi har selv været i terapi med svigerforældrene, og det gik rigtig godt.

ES90 skriver:

Hvorfor skal du kun være med den sidste halve time? 

Vi har selv været i terapi med svigerforældrene, og det gik rigtig godt.

Det var psykologens forslag, da de åbenbart er så vrede på mig... og det synes hun ikke der var nogen grund til at jeg skulle lægge ører til. 

Babydreng2015 skriver:

Det var psykologens forslag, da de åbenbart er så vrede på mig... og det synes hun ikke der var nogen grund til at jeg skulle lægge ører til. 

Jeg synes, at I skal vise at I et et par og I står sammen.

Babydreng2015 skriver:

Det var psykologens forslag, da de åbenbart er så vrede på mig... og det synes hun ikke der var nogen grund til at jeg skulle lægge ører til. 

Hvor ved psykologen fra, at de er så vrede på dig?

ES90 skriver:

Hvor ved psykologen fra, at de er så vrede på dig?

Det er min kæreste der har snakket med hende, så det er den løsning de nåede frem til var det bedste. Jeg har heller ikke det store behov for at sidde i rum med dem i 2 timer må jeg indrømme, så det passer mig nu fint nok

Babydreng2015 skriver:

Det er min kæreste der har snakket med hende, så det er den løsning de nåede frem til var det bedste. Jeg har heller ikke det store behov for at sidde i rum med dem i 2 timer må jeg indrømme, så det passer mig nu fint nok

Godt i prøver at finde ud af det. Jeg håber sådan en psykolog kan hjælpe. Jeg ville ikke egne mig til at være mægler i dén diskussion, jeg ville måske være for kynisk overfor dem og sige at de måtte spænde deres hjelm...

Men mon ikke psykologen kan finde ind til de følelser der er i klemme og få det redt ud, så i forhåbentlig kan tale sammen allesammen og ses uden at der skal være problemer hele tiden. 

Det eneste der kan være problematisk, i mine øjne, med at du ikke deltager i samtalen fra start, er at det måske kan virke som om DU er problemet. Men på den anden side kan jeg godt se, at de nok skal lukke op for de følelser de nu har først, og det kan trods alt være svært at være 100% ærlig og ligeud, hvis den person man anser som selve problemets kerne, opholder sig i rummet. De fleste af os har da et filter der afholder os fra at tilsvine andre lige op i deres åbne ansigt... Så håber jeg de kommer frem til noget konstruktivt, til når du kommer ind i samtalen. Held og lykke med det :-)

Signe-bine skriver:

Godt i prøver at finde ud af det. Jeg håber sådan en psykolog kan hjælpe. Jeg ville ikke egne mig til at være mægler i dén diskussion, jeg ville måske være for kynisk overfor dem og sige at de måtte spænde deres hjelm...

Men mon ikke psykologen kan finde ind til de følelser der er i klemme og få det redt ud, så i forhåbentlig kan tale sammen allesammen og ses uden at der skal være problemer hele tiden. 

Det eneste der kan være problematisk, i mine øjne, med at du ikke deltager i samtalen fra start, er at det måske kan virke som om DU er problemet. Men på den anden side kan jeg godt se, at de nok skal lukke op for de følelser de nu har først, og det kan trods alt være svært at være 100% ærlig og ligeud, hvis den person man anser som selve problemets kerne, opholder sig i rummet. De fleste af os har da et filter der afholder os fra at tilsvine andre lige op i deres åbne ansigt... Så håber jeg de kommer frem til noget konstruktivt, til når du kommer ind i samtalen. Held og lykke med det :-)

Jeg tror netop det er argumentet for at det ville være godt for dem at tale om hvor det er skoen trykker, uden at jeg skal opholde mig i rummet samtidig. 

Men tusind tak for det! Jeg håber det kan hjælpe os

Måske du skulle tage 1/2 time med psykologen alene inden, så du også er blevet hørt inden I sidder der alle sammen, og så din vrede måske er aftaget ved at være blevet sagt inden.