Svigerforældre på tværs

Kære alle.

Jeg skriver lidt i håb om at få nogle gode råd til at håndtere situationen med mine svigerforældre. Beklager på forhånd den lange smøre:

Min kæreste og jeg venter vores første barn i starten af juni og har været sammen i 3 år, og har sådan set haft et ok forhold til hans forældre, der dog er blevet præget af at vi primært har haft besøg af dem i vores hjem, da de har kat, og jeg meget slem katteallergi og astma. 

Da vi fortalte dem om graviditeten blev de da glade nok, men ikke sådan synderligt interesserede (de har to børnebørn i forvejen, så det er nok også naturligt nok). Dog skulle min svigermor begynde at blande sig i vores økonomi på en måde som både min kæreste og jeg fandt ret grænseoverskridende (til info kan jeg oplyse at vi begge har gode jobs/studier som hhv. ingeniør og lægestuderende).

Endvidere blev de meget fornærmede over, at vi bad dem tænke over at tage noget tøj på som ikke var alt for fyldt med kattehår, da jeg som gravid ikke kan tage min vanlige medicin, og gerne ville undgå alt for mange nyseture når de besøgte os. 

Det har så ledt til rigtig mange mails/samtaler frem og tilbage, og faktisk så de først mig igen for et par uger siden. De var dog i tvivl om de overhovedet ville komme, da de synes det var krænkende at skulle tage "rent" tøj på. Det skal lige siges at jeg godt kan se, at det kan være svært at forstå at jeg kan få en allergisk reaktion selv når katten ikke er i nærheden, men da katteallergenet er i kattens spyt sidder det jo i tøj, støv osv. Hvilket jeg har prøvet at forklare. 

De endte med at komme, men min svigermor ville slet ikke hilse på mig, og endte med at komme at give hånd til sidst. Mens de var her var hun enormt kritisk over for alt jeg sagde, synes det var snobbet at vi havde valgt at købe en ny Odder Zip og kommenterede slet ikke på min efterhånden store mave. 

Min kæreste besøgte dem så her i weekenden, og måtte sidde og "forsvare" mig i 2 timer, hvor anklagerne bl.a. lød på at jeg havde meldt afbud til noget familiebesøg på et museum (da jeg lå med hovedet  i toilettet i starten af graviditeten) og at jeg var alt for hysterisk mht. min allergi. Jeg er træt af konstant at være under anklage og synes efterhånden den her dårlige stemning har fyldt alt for meget... Jeg trænger snart bare til at kunne glæde mig til vores lille dreng kommer! Derfor overvejer jeg meget om jeg skal lægge dem lidt på is i noget tid, ikke at jeg tænker vi som sådan skal droppe kontakten på sigt, men synes bare heller ikke jeg vil være dørmåtte for særligt min svigermor, og slet ikke i mit eget hjem. Jeg synes hun forsøger at skabe så meget splid! Hvad ville I gøre? 

aj hvor er det synd. Jeg synes de opfører sig umodent.

Måske kan de være blevet fornærmet over måden I sagde det på....?

Men alligevel...ved ikke hvad jeg ville gøre

Hvad tænker din kæreste om situationen? 

Jeg tror jeg vil tage en snak med svigermor og sige, at jeg er rigtig ked af hvis de har følt det som en kritik (det med tøjet) og at det ikke var meningen. Og så prøve at forklare hvad allergien gør ved dig (nyse er en ting men får du det dårligt også osv). Herefter vil jeg sige, at I glæder jer så meget til at blive forældre og rigtig gerne vil have at de spiller en rolle i jeres søns liv.

og så er det vigtigt at du og din kæreste er enige om hvordan i tackler det her. Ellers risikerer du at blive the bad guy.

Hvis hun vælger fortsat at være sur er det hendes valg, men du kan med god samvittighed sige, at du forsøgte at få forholdet tilbage på sporet. Jeg tror det er vigtigt hvis nu det skulle ende helt galt, for selvom din kæreste også synes at de er i hampen nu, så kan han komme til at bebrejde dig senere..

Tak fordi I tog jer tid til at læse/svare

Jeg synes selv jeg har haft en god snak med min svigerfar her i starten af året, men det er som om jeg skal starte forfra hver gang vi har kontakt. Sidst jeg skrev en besked til min svigermor hvor jeg forklarede hvordan tingene hang sammen, at jeg selv var træt af allergien, var med på at det var besværligt osv. valgte hun at ignorere min mail og direkte henvende sig til min kæreste hvor hun skrev at han måtte komme hjem, for jeg var helt vanvittig... det skal lige siges at min kæreste havde set min mail og var enig i formuleringen, der var meget diplomatisk set fra vores synspunkt. 

Min kæreste er træt af situationen og føler han er kastebold... jeg synes bare det er svært når hun hele tiden ignorerer mine kontaktforsøg... Omvendt har jeg bare svært ved at se at hun føler sig så enormt krænket over jeg beder om at skifte tøj, så hun truer med ikke at ville komme hvis ikke jeg "makker ret" og afstår fra mine holdninger... 

Babydreng2015 skriver:

Kære alle.

Jeg skriver lidt i håb om at få nogle gode råd til at håndtere situationen med mine svigerforældre. Beklager på forhånd den lange smøre:

Min kæreste og jeg venter vores første barn i starten af juni og har været sammen i 3 år, og har sådan set haft et ok forhold til hans forældre, der dog er blevet præget af at vi primært har haft besøg af dem i vores hjem, da de har kat, og jeg meget slem katteallergi og astma. 

Da vi fortalte dem om graviditeten blev de da glade nok, men ikke sådan synderligt interesserede (de har to børnebørn i forvejen, så det er nok også naturligt nok). Dog skulle min svigermor begynde at blande sig i vores økonomi på en måde som både min kæreste og jeg fandt ret grænseoverskridende (til info kan jeg oplyse at vi begge har gode jobs/studier som hhv. ingeniør og lægestuderende).

Endvidere blev de meget fornærmede over, at vi bad dem tænke over at tage noget tøj på som ikke var alt for fyldt med kattehår, da jeg som gravid ikke kan tage min vanlige medicin, og gerne ville undgå alt for mange nyseture når de besøgte os. 

Det har så ledt til rigtig mange mails/samtaler frem og tilbage, og faktisk så de først mig igen for et par uger siden. De var dog i tvivl om de overhovedet ville komme, da de synes det var krænkende at skulle tage "rent" tøj på. Det skal lige siges at jeg godt kan se, at det kan være svært at forstå at jeg kan få en allergisk reaktion selv når katten ikke er i nærheden, men da katteallergenet er i kattens spyt sidder det jo i tøj, støv osv. Hvilket jeg har prøvet at forklare. 

De endte med at komme, men min svigermor ville slet ikke hilse på mig, og endte med at komme at give hånd til sidst. Mens de var her var hun enormt kritisk over for alt jeg sagde, synes det var snobbet at vi havde valgt at købe en ny Odder Zip og kommenterede slet ikke på min efterhånden store mave. 

Min kæreste besøgte dem så her i weekenden, og måtte sidde og "forsvare" mig i 2 timer, hvor anklagerne bl.a. lød på at jeg havde meldt afbud til noget familiebesøg på et museum (da jeg lå med hovedet  i toilettet i starten af graviditeten) og at jeg var alt for hysterisk mht. min allergi. Jeg er træt af konstant at være under anklage og synes efterhånden den her dårlige stemning har fyldt alt for meget... Jeg trænger snart bare til at kunne glæde mig til vores lille dreng kommer! Derfor overvejer jeg meget om jeg skal lægge dem lidt på is i noget tid, ikke at jeg tænker vi som sådan skal droppe kontakten på sigt, men synes bare heller ikke jeg vil være dørmåtte for særligt min svigermor, og slet ikke i mit eget hjem. Jeg synes hun forsøger at skabe så meget splid! Hvad ville I gøre? 

For det første er din svigermor umoden. Øv det er virkelig træls. - Fordi det, at være umoden hænger ofte sammen med usikre mennesker, og når man er usikker. KAN MAN ALDRIG VIDE HVAD DE FINDER PÅ, ELLER BLIVER FORNÆRMET OVER.  

- Jeg tænker hvordan blev det formuleret det ed, at de skulle ha "rent" tøj på? fordi måske har de flue kneppet ordet "RENT TØJ", som i du mener de er uhygiejnisk???

Fordi om du sagde til mig, tage rent tøj på, når i kommer på besøge vilde jeg nok tænke..... Hold da op....

men om du sagde på en anden måde, vilde jeg tænke jeg selvfølge. 

- Synes også det er for groft din kæreste skal forsvare dig... 

Tror det er bedste du ikke ser dem i en stykke tid, at du nyder din veninder og egen familie, og det må din kæreste kunne forstår.- Jeg er selv gravid, og der er nok, at tænke på 

Sikke en kedelig og træls situation... 

Jeg ville nok vælge at blive "stille" for en periode og lægge svigerfamilien på is... (Hvis kæresten også var med på det) Hvis de kontaktede mig ville jeg naturligvis svare og ville meget gerne se dem, men det skulle være på deres initiativ - når de "gad" mig, også med de åbenbart kæmpe begrænsninger de føler du sætter... 

jeg synes ikke du er forpligtet til at skrive til dem igen og igen, med beklagelser og undskyldninger.. 

Babydreng2015 skriver:

Tak fordi I tog jer tid til at læse/svare

Jeg synes selv jeg har haft en god snak med min svigerfar her i starten af året, men det er som om jeg skal starte forfra hver gang vi har kontakt. Sidst jeg skrev en besked til min svigermor hvor jeg forklarede hvordan tingene hang sammen, at jeg selv var træt af allergien, var med på at det var besværligt osv. valgte hun at ignorere min mail og direkte henvende sig til min kæreste hvor hun skrev at han måtte komme hjem, for jeg var helt vanvittig... det skal lige siges at min kæreste havde set min mail og var enig i formuleringen, der var meget diplomatisk set fra vores synspunkt. 

Min kæreste er træt af situationen og føler han er kastebold... jeg synes bare det er svært når hun hele tiden ignorerer mine kontaktforsøg... Omvendt har jeg bare svært ved at se at hun føler sig så enormt krænket over jeg beder om at skifte tøj, så hun truer med ikke at ville komme hvis ikke jeg "makker ret" og afstår fra mine holdninger... 

ET HURTIGT RÅD! 

Aldrig skrive en mail til en du er sur med! ( learned that the hard way ) 

Fordi folk læser det i den stemning de er i! 

havde selv et skænderi med min svigermor engang sendte hende en mail, og da vi fik talte ud sammen senere havde hun læste mailen, som i jeg var sur, og angreb hende, og det var det modsatte jeg vilde! 

- Altid altid mest muligt i telefon eller ansigt til ansigt! 

TRUST ME ON THIS! 

Endnu engang tak for jeres svar. 

Jeg er helt enig mht. helst at snakke ansigt til ansigt eller i telefonen, men hun tager ikke telefonen når jeg har prøvet at ringe, og hvis jeg kommer igennem er det til svigerfar. Og et eller andet sted er jeg også selv vred på hende nu pga. den opførsel... så nu gider jeg næsten ikke forsøge mere. 

Jeg er helt med på det kan virke krænkende... derfor har jeg også tænkt meget over mine formuleringer...og sagt at det ville betyde meget for mig, hvis de ville tænke over at tage noget nyvasket tøj på som ikke havde været tæt på katten. Jeg synes måske bare ikke det er så stor en kamel at sluge, når nu jeg har forklaret hvor meget det ville betyde for mig, ikke at tage al min allergi- og astma medicin her i graviditeten

Jeg kan rigtig godt sætte mig i din situation, da jeg selv er meget allergisk overfor dyr. Min svigermor har valgt at flytte sammen med en mand, hvis hjemmeboende søn har hund. Vi kan derfor ikke længere besøge dem og det synes jeg er VILDT ærgerligt, nu hvor hun skal være farmor. Men sådan har de selv valgt det og det vil jeg ikke planLægge mit eget familieliv udfra.

Til forskel fra dig har jeg dog et godt forhold til mine svigerforældre, men dermed ikke sagt, at jeg ikke forstår sin situation 100%! Jeg vil sige til dig, at du overreagerer SLET IKKE og du skal gøre, hvad der passer dig og din kæreste bedst! Jeg beder altid folk med husdyr om at komme i rent tøj, hvis de besøger mig eller at de gør hovedrent, hvis jeg skal besøge dem. Sådan er det bare at have allergi! Og nu hvor I skal starte jeres egen lille familie, så må man tænke på sig selv først. 

Babydreng2015 skriver:

Kære alle.

Jeg skriver lidt i håb om at få nogle gode råd til at håndtere situationen med mine svigerforældre. Beklager på forhånd den lange smøre:

Min kæreste og jeg venter vores første barn i starten af juni og har været sammen i 3 år, og har sådan set haft et ok forhold til hans forældre, der dog er blevet præget af at vi primært har haft besøg af dem i vores hjem, da de har kat, og jeg meget slem katteallergi og astma. 

Da vi fortalte dem om graviditeten blev de da glade nok, men ikke sådan synderligt interesserede (de har to børnebørn i forvejen, så det er nok også naturligt nok). Dog skulle min svigermor begynde at blande sig i vores økonomi på en måde som både min kæreste og jeg fandt ret grænseoverskridende (til info kan jeg oplyse at vi begge har gode jobs/studier som hhv. ingeniør og lægestuderende).

Endvidere blev de meget fornærmede over, at vi bad dem tænke over at tage noget tøj på som ikke var alt for fyldt med kattehår, da jeg som gravid ikke kan tage min vanlige medicin, og gerne ville undgå alt for mange nyseture når de besøgte os. 

Det har så ledt til rigtig mange mails/samtaler frem og tilbage, og faktisk så de først mig igen for et par uger siden. De var dog i tvivl om de overhovedet ville komme, da de synes det var krænkende at skulle tage "rent" tøj på. Det skal lige siges at jeg godt kan se, at det kan være svært at forstå at jeg kan få en allergisk reaktion selv når katten ikke er i nærheden, men da katteallergenet er i kattens spyt sidder det jo i tøj, støv osv. Hvilket jeg har prøvet at forklare. 

De endte med at komme, men min svigermor ville slet ikke hilse på mig, og endte med at komme at give hånd til sidst. Mens de var her var hun enormt kritisk over for alt jeg sagde, synes det var snobbet at vi havde valgt at købe en ny Odder Zip og kommenterede slet ikke på min efterhånden store mave. 

Min kæreste besøgte dem så her i weekenden, og måtte sidde og "forsvare" mig i 2 timer, hvor anklagerne bl.a. lød på at jeg havde meldt afbud til noget familiebesøg på et museum (da jeg lå med hovedet  i toilettet i starten af graviditeten) og at jeg var alt for hysterisk mht. min allergi. Jeg er træt af konstant at være under anklage og synes efterhånden den her dårlige stemning har fyldt alt for meget... Jeg trænger snart bare til at kunne glæde mig til vores lille dreng kommer! Derfor overvejer jeg meget om jeg skal lægge dem lidt på is i noget tid, ikke at jeg tænker vi som sådan skal droppe kontakten på sigt, men synes bare heller ikke jeg vil være dørmåtte for særligt min svigermor, og slet ikke i mit eget hjem. Jeg synes hun forsøger at skabe så meget splid! Hvad ville I gøre? 

Jeg synes at du skal droppe kravet om at de skifter tøj næste gang. Så kan de komme med deres almindelige tøj, og hvis du får en kæmpe nysetur kan de selv se hvordan din reaktion er. Så bliver det måske nemmere for dem at forstå.