Anonym skriver:
Jeg har det virkelig skidt lige for tiden, min mand og faren til vores børn smed mig ud uden varsel ganske kort før fødslen af vores sidste barn. Jeg står så nu alene med det og han kører så mange psykiske terror på mig
han vil ha de 'store' ældste 7, og yngst på 1, i en 7/7 ordning og så har vi ek nyfødt som er så heldig at have kolik. Han skriger HVER dag fra 15-23 og jeg har ingen til at hjælpe
faren er ligeglad - vi snakker egentlig okay om mange ting, men han vender hurtig på en tallerken, og så er det igen psykisk terror
. Det er SÅ hårdt den uge hvor jeg har alle ungerne på engang - jeg får ikke sovet eller spist, og bad er også en by i Rusland. og hjemmet ligner lort!
- jeg ved ikke hvordan jeg skal få snakket med ham om det så han forstår det? Hver gang jeg prøver siger han bare at så skal jeg bare slet ikke se børnene, det skræmmer mig og jeg bliver ekstrem ked af det, jeg elsker mine unger over alt <3
men hvad sivan sker der for mig?? Hvorfor har jeg det sådan??
Jeg er så ked af det, hver dag - og jeg er ved at kvæles i dårlig samvittighed, dårlig samvittighed over jeg ikke kan være den mor jeg plejer, holde hjemmet rent og pænt osv, når han har ungerne brger jeg tiden i sengen, kommer ikke ud for en dør, spiser endnu mindre end når jeg har børnene, jeg sover bare.. Det hele ramler for mig idag - og jeg har efterhånden lyst til at pakke mine ting og så daffe helt af, men hvor hen?? 
følsen af afmagt er forfærdelig, specielt når baby skriger hele tiden.. Har lyst til at sætte ham uden for og gå
pyh, hvor er det hårdt at skrive, håber ikke nogle dunker mig i hoved!! Jeg er bare så frustreret efterhånden ..
nogle der har et råd eller to? Og er der nogle der ved hvad der mon sker for mig?? 
Jeg har en kolik gruppe på facebook, måske du kan finde støtte der. Den hedder kolik baby. Det lyder til du har en fødselsreaktion og måske du skulle kontakte egen læge og sundhedsplejske så du kan få noget hjælp. Det er vanvittigt hårdt, og med alt det andet kan jeg alet ikke forstille mig hvordan du måtte have det... Mange tanker og tænk på at du bliver en ufattelig stærk mor og det nok skal lyse op en dag 