Jeg har det virkelig skidt :(.

Jeg har det virkelig skidt lige for tiden, min mand og faren til vores børn smed mig ud uden varsel ganske kort før fødslen af vores sidste barn. Jeg står så nu alene med det og han kører så mange psykiske terror på mig han vil ha de 'store' ældste 7, og yngst på 1,  i en 7/7 ordning og så har vi ek nyfødt som er så heldig at have kolik. Han skriger HVER dag fra 15-23 og jeg har ingen til at hjælpe faren er ligeglad - vi snakker egentlig okay om mange ting, men han vender hurtig på en tallerken, og så er det igen psykisk terror . Det er SÅ hårdt den uge hvor jeg har alle ungerne på engang - jeg får ikke sovet eller spist, og bad er også en by i Rusland. og hjemmet ligner lort!

- jeg ved ikke hvordan jeg skal få snakket med ham om det så han forstår det? Hver gang jeg prøver siger han bare at så skal jeg bare slet ikke se børnene, det skræmmer mig og jeg bliver ekstrem ked af det, jeg elsker mine unger over alt <3

men hvad sivan sker der for mig?? Hvorfor har jeg det sådan??

Jeg er så ked af det, hver dag - og jeg er ved at kvæles i dårlig samvittighed, dårlig samvittighed over jeg ikke kan være den mor jeg plejer, holde hjemmet rent og pænt osv, når han har ungerne brger jeg tiden i sengen, kommer ikke ud for en dør, spiser endnu mindre end når jeg har børnene, jeg sover bare.. Det hele ramler for mig idag - og jeg har efterhånden lyst til at pakke mine ting og så daffe helt af, men hvor hen??

følsen af afmagt er forfærdelig, specielt når baby skriger hele tiden.. Har lyst til at sætte ham uden for og gå  

 pyh, hvor er det hårdt at skrive, håber ikke nogle dunker mig i hoved!! Jeg er bare så frustreret efterhånden ..

nogle der har et råd eller to? Og er der nogle der ved hvad der mon sker for mig??

Anonym skriver:

Jeg har det virkelig skidt lige for tiden, min mand og faren til vores børn smed mig ud uden varsel ganske kort før fødslen af vores sidste barn. Jeg står så nu alene med det og han kører så mange psykiske terror på mig han vil ha de 'store' ældste 7, og yngst på 1,  i en 7/7 ordning og så har vi ek nyfødt som er så heldig at have kolik. Han skriger HVER dag fra 15-23 og jeg har ingen til at hjælpe faren er ligeglad - vi snakker egentlig okay om mange ting, men han vender hurtig på en tallerken, og så er det igen psykisk terror . Det er SÅ hårdt den uge hvor jeg har alle ungerne på engang - jeg får ikke sovet eller spist, og bad er også en by i Rusland. og hjemmet ligner lort!

 

- jeg ved ikke hvordan jeg skal få snakket med ham om det så han forstår det? Hver gang jeg prøver siger han bare at så skal jeg bare slet ikke se børnene, det skræmmer mig og jeg bliver ekstrem ked af det, jeg elsker mine unger over alt <3

men hvad sivan sker der for mig?? Hvorfor har jeg det sådan??

Jeg er så ked af det, hver dag - og jeg er ved at kvæles i dårlig samvittighed, dårlig samvittighed over jeg ikke kan være den mor jeg plejer, holde hjemmet rent og pænt osv, når han har ungerne brger jeg tiden i sengen, kommer ikke ud for en dør, spiser endnu mindre end når jeg har børnene, jeg sover bare.. Det hele ramler for mig idag - og jeg har efterhånden lyst til at pakke mine ting og så daffe helt af, men hvor hen??

 

følsen af afmagt er forfærdelig, specielt når baby skriger hele tiden.. Har lyst til at sætte ham uden for og gå  

 

 pyh, hvor er det hårdt at skrive, håber ikke nogle dunker mig i hoved!! Jeg er bare så frustreret efterhånden ..

 

nogle der har et råd eller to? Og er der nogle der ved hvad der mon sker for mig??

Hvorfor i alverden er han der ikke til at hjælpe dig med aflastning af JERES barn?! I har været to om at lave det, det er lige så meget hans ansvar som dit.

M.h.t. den psykiske terror, det skal du ignorere (forstår godt hvis det er svært). Selvfølgelig kan han ikke tage jeres børn fra dig, det er tomme trusler.

Du skal have noget hjælp. Tag fat i din SP eller hvem der nu kan hjælpe - en socialrådgiver på kommunen? En af mine bekendte blev indlagt en uge på hospitalet med sin baby så personalet kunne aflaste og hun kunne få sovet. Men det er selvfølgelig ikke en langsigtet plan.

Er der ikke venner, familie der kan hjælpe?

Anonym skriver:

Jeg har det virkelig skidt lige for tiden, min mand og faren til vores børn smed mig ud uden varsel ganske kort før fødslen af vores sidste barn. Jeg står så nu alene med det og han kører så mange psykiske terror på mig han vil ha de 'store' ældste 7, og yngst på 1,  i en 7/7 ordning og så har vi ek nyfødt som er så heldig at have kolik. Han skriger HVER dag fra 15-23 og jeg har ingen til at hjælpe faren er ligeglad - vi snakker egentlig okay om mange ting, men han vender hurtig på en tallerken, og så er det igen psykisk terror . Det er SÅ hårdt den uge hvor jeg har alle ungerne på engang - jeg får ikke sovet eller spist, og bad er også en by i Rusland. og hjemmet ligner lort!

 

- jeg ved ikke hvordan jeg skal få snakket med ham om det så han forstår det? Hver gang jeg prøver siger han bare at så skal jeg bare slet ikke se børnene, det skræmmer mig og jeg bliver ekstrem ked af det, jeg elsker mine unger over alt <3

men hvad sivan sker der for mig?? Hvorfor har jeg det sådan??

Jeg er så ked af det, hver dag - og jeg er ved at kvæles i dårlig samvittighed, dårlig samvittighed over jeg ikke kan være den mor jeg plejer, holde hjemmet rent og pænt osv, når han har ungerne brger jeg tiden i sengen, kommer ikke ud for en dør, spiser endnu mindre end når jeg har børnene, jeg sover bare.. Det hele ramler for mig idag - og jeg har efterhånden lyst til at pakke mine ting og så daffe helt af, men hvor hen??

 

følsen af afmagt er forfærdelig, specielt når baby skriger hele tiden.. Har lyst til at sætte ham uden for og gå  

 

 pyh, hvor er det hårdt at skrive, håber ikke nogle dunker mig i hoved!! Jeg er bare så frustreret efterhånden ..

 

nogle der har et råd eller to? Og er der nogle der ved hvad der mon sker for mig??

Det er alt for meget for dig og det forstår jeg godt. Det er hårdt at have et kolikbarn, og når man så står alene med tre børn, så ramler det hele bare ned. Du har brug for en pause, big time..

Har du ikke nogen der kan komme og hjælpe en gang imellem, med lige at svinge støvsugeren, eller gå en tur med den lille, så du lige kan få et bad, en lille lur??

Man kan ikke være supermor hele tiden, alene med tre børn er sku da hårdt, især når faren ikke forstår at det er hårdt..

Jeg ville aldrig dunke dig i hovedet over det, men i stedet for give dig et KÆMPE

modesty skriver:

Hvorfor i alverden er han der ikke til at hjælpe dig med aflastning af JERES barn?! I har været to om at lave det, det er lige så meget hans ansvar som dit.

M.h.t. den psykiske terror, det skal du ignorere (forstår godt hvis det er svært). Selvfølgelig kan han ikke tage jeres børn fra dig, det er tomme trusler.

Du skal have noget hjælp. Tag fat i din SP eller hvem der nu kan hjælpe - en socialrådgiver på kommunen? En af mine bekendte blev indlagt en uge på hospitalet med sin baby så personalet kunne aflaste og hun kunne få sovet. Men det er selvfølgelig ikke en langsigtet plan.

Er der ikke venner, familie der kan hjælpe?

Jeg kan ikke ignorerer det . Har prøvet i to mdr nu, og han truer mig med mine børn  

Yurie skriver:

Det er alt for meget for dig og det forstår jeg godt. Det er hårdt at have et kolikbarn, og når man så står alene med tre børn, så ramler det hele bare ned. Du har brug for en pause, big time..

Har du ikke nogen der kan komme og hjælpe en gang imellem, med lige at svinge støvsugeren, eller gå en tur med den lille, så du lige kan få et bad, en lille lur??

Man kan ikke være supermor hele tiden, alene med tre børn er sku da hårdt, især når faren ikke forstår at det er hårdt..

Jeg ville aldrig dunke dig i hovedet over det, men i stedet for give dig et KÆMPE

Vi har fem børn sammen..

- jeg kan bare ikke overskue i mit hoved at hvergang jeg spørg efter hans hjælp så truer han mig med at hn vil ha fuld forældre myndighed, osv han skulle ha kommet med børnene (også den nyfødt) kl 16 men er endnu ikke kommet og når jeg ringer til hans telefon siger den at nummeret ikke eksistere.. 

Er han kommet med børnene? Har I fælles forældremyndighed ?

Snoopy77 skriver:

Er han kommet med børnene? Har I fælles forældremyndighed ?

Nej er han ikke ..

ja, det har vi.. 

Anonym skriver:

Nej er han ikke ..

ja, det har vi.. 

Undskyld jeg spørger, men er han stadig ikke kommet med børnene? 

Har du ikke noget familie, bedsteforældre ., søskende eller andet, som kan hjælpe et par timer om dagen med børnene?

EnGodMor skriver:

Undskyld jeg spørger, men er han stadig ikke kommet med børnene? 

Har du ikke noget familie, bedsteforældre ., søskende eller andet, som kan hjælpe et par timer om dagen med børnene?

Nej det er han ikke .

- nej, ikke rigtig. Min søskende er ikke så gamle, min mor har jeg ikke kontakt med, og min far arbejder på Sjælland (jeg bor i Jylland) og mine bedste forældre har eget firma og kan ikke træde til .

Anonym skriver:

Nej det er han ikke .

- nej, ikke rigtig. Min søskende er ikke så gamle, min mor har jeg ikke kontakt med, og min far arbejder på Sjælland (jeg bor i Jylland) og mine bedste forældre har eget firma og kan ikke træde til .

Det var da mystisk at han ikke har givet en melding om hvad der er sket., siden han ikke har overholdt aftalen med afleveringen.

Altså måske jeg bare overdriver, men hvis det var min x som jeg havde en aftale med, om at børnene skulle være hjemme hos mig kl 16, og de så tre en halv time efter ikke var kommet hjem, og hvis x.ens nummer ikke eksisterer mere???

Så  havde jeg ringet til politiet, og sagt som det var