Han ryger i smug

Mit svar er nok farvet af jeg er x ryger. Først det er ikke bare fordi man har rygrad som en regnorm man ikke kan holde sit rygestop - jeg er ikke et sekund i tvivl om at havde jeg røget bare en cigaret inden for de første 5 år efter jeg var stoppet så ville alle celler i min krop igen skrige efter nikotinen. Og havde jeg faldet for ryge i særlige tilfælde, ja så havde livet været fyldt af særlige tilfælde.

Var jeg falder i, havde jeg også gjort det i smug. For så længe jeg ikke gjorde det som jeg plejede og åbent så var jeg jo ikke blevet rigtig ryger igen. Det handler ikke om at jeg ville lyve over for mine omgivelser, men om at lyve for mig selv. Ja det ks  virke barnligt, dumt osv. Men i min rygerhjerne kan jeg forstå bevæggrundene og logikken.

Har absolut ingen gode råd til dig, for er helt overbevist om at komme af med dårlige vaner, afhængighed kun afhænger af en selv. Ville måske kunne have nogen råd til din mand :-)

modesty skriver:

Jeg synes at du skal acceptere at du er sammen med en ryger. 

Jeg tænker at han nok ikke har lyst til at stoppe, men han siger det fordi han ikke vil gøre dig sur/såret. Samme årsag til at han lyver om rygeriet. Mænd er konfliktsky og den bedste måde at få dem til at være ærlige på, er at være tolerant og ikke-dømmende. Og selvom du skriver her at han må ryge alt det han vil, så er det ikke sådan du har det. Det læses tydeligt ud af dine første posts at du mener at han bør stoppe.

EDIT: Jeg har lige læst at han kun ryger 1-2 smøger hver anden dag. Jeg synes at du skal slappe HELT af og lade ham ryge hvad han har lyst til.

Igen igen, så lader keg ham også ryge alt det han vil - ærlig talt. Det ENESTE mit problem er at han lyver om det. 

Og det synes jeg ikke han kan være bekendt. 

lineog4 skriver:

Mit svar er nok farvet af jeg er x ryger. Først det er ikke bare fordi man har rygrad som en regnorm man ikke kan holde sit rygestop - jeg er ikke et sekund i tvivl om at havde jeg røget bare en cigaret inden for de første 5 år efter jeg var stoppet så ville alle celler i min krop igen skrige efter nikotinen. Og havde jeg faldet for ryge i særlige tilfælde, ja så havde livet været fyldt af særlige tilfælde.

Var jeg falder i, havde jeg også gjort det i smug. For så længe jeg ikke gjorde det som jeg plejede og åbent så var jeg jo ikke blevet rigtig ryger igen. Det handler ikke om at jeg ville lyve over for mine omgivelser, men om at lyve for mig selv. Ja det ks  virke barnligt, dumt osv. Men i min rygerhjerne kan jeg forstå bevæggrundene og logikken.

Har absolut ingen gode råd til dig, for er helt overbevist om at komme af med dårlige vaner, afhængighed kun afhænger af en selv. Ville måske kunne have nogen råd til din mand :-)

Er helt enig med dig. Han har også selv sagt at sålænge det kun er så lidt han ryger og at han gør det i smug så føler han ikke han rigtigt ryger igen. Præcis som du siger. 

Men det er så der jeg er uenig. Hvis man ryger så ryger man jo  

Anonym skriver:

Er helt enig med dig. Han har også selv sagt at sålænge det kun er så lidt han ryger og at han gør det i smug så føler han ikke han rigtigt ryger igen. Præcis som du siger. 

Men det er så der jeg er uenig. Hvis man ryger så ryger man jo  

Groft sagt: Vil du hellere have en mand, der er officiel ryger og ryger en pakke dagligt end en, der ved at gøre det besværligt og "forbudt", nedbringer sit niveau markant? 

Jeg ville helt klart være storsindet, trække lidt på smilebåndet over hans "snyderier" og lade ham ryge den smule, han gør. I det øjeblik, han føler sig presset til at "springe ud" som ryger igen, kan du godt regne med, han mindst fordobler sit forbrug - til skade for helbred og økonomi og uden tvivl til endnu større irritation fra din side. 

Som ryger sætter jeg stor pris på, at det er både besværligt og lidt "kikset"/skamfuldt at ryge - det får mig til at ryge langt mindre. Og de fleste af os vil RIGTIGT gerne stoppe med at ryge, og det kan vi sige ti gange dagligt - men motivationen kan ikke fremprovokeres af andre, den skal komme indefra.

Tag og smil lidt af ham i stedet for at kræve "ærlighed". 

Anonym skriver:

Er helt enig med dig. Han har også selv sagt at sålænge det kun er så lidt han ryger og at han gør det i smug så føler han ikke han rigtigt ryger igen. Præcis som du siger. 

Men det er så der jeg er uenig. Hvis man ryger så ryger man jo  

Ja han ryger, men første vej til at ændre der er selverkendelse og det kan du eller andre ikke give ham.

og ja du føler han lyver for dig og er skuffet.,men nej han lyver for sig selv og så længe han gør det så kan han ikke som dig se han lyver over for dig. 

Udover jeg selv nødig ville kysse med en ryger - så må jeg indrømme jeg tænker, okay og er det så så slemt? Altså sådan set i det store perspektiv? Jo han er faldet i med begge ben, mon ikke han da han startede på den nye uddannelse, fik taget sig en enkelt cigaret til en fest og nu er mange dage en fest, og han tror han kan styre det.