Os&lilledig skriver:
Til alle jer i fertilitets behandling..
Hvordan bevarede i håbet..? Og gav i op af og til..? Hvordan taklede i, når andre omkring jer, blev gravide??
Jeg har bare et par dage, hvor jeg ikke kan mere 
Igang 5 forsøg. Gravid i 3 forsøg men endte i MA..
Alt i vores liv omhandler ventetid, klinikbesøg, lange køretur på 200 km pr besøg, penge, mange penge, medicin. Nerverne uden på tøjet, stress og vente tid. Og så alle nederlagene..
Hvorfor må vi ikke blive forældre
Ja, jeg giver lidt op af og til, og har ind i mellem dårlige dage, hvor jeg slet ikke tror på, at vi får et barn mere og bare har lyst til at give op. Men jeg har endnu ikke givet rigtigt op, vi har kun 1 ICSI forsøg bag os endnu i behandlingsverdenen og er i gang med forsøg nr. 2 (i alt har vi prøvet i knap 2 år på at få nr. 2), så der er stadig håb! Og vi har betalt for 3 forsøg, så vi giver ikke op inden 
Det er lidt forskelligt, hvordan jeg takler, at folk bliver gravide. Hvis det er første barn, gør det faktisk ikke helt så meget, her kommer stikket mere, når folk fortæller, at de venter barn nr. 2 - for det er jo det, som vi ønsker! Men jeg kan endnu stadig glæde mig på andres vegne, jeg kan godt snakke graviditeter osv., selvom jeg indeni er misundelig. De fleste ved heldigvis, at vi er i behandling, så det gør det hele lidt lettere i sådanne situationer. Og så prøver jeg at vende mine tanker til det faktum, at det, at de får et barn, ikke er ensbetydende med, at vi så ikke kan få et + at det jo ikke er deres skyld, at det ikke vil lykkes for os. Jeg vil da ønske, at det var mig, der var i deres sko og stolt kunne vise maven frem, men jeg prøver at være som jeg ville ønske andre var, hvis jeg var den gravide. Det kan være lidt hårdt til tider, og måske det ændrer sig, når/hvis vi kommer længere i processen uden en graviditet.
Mit liv drejer sig i høj grad også om behandlingerne, det fylder bare så meget, sprøjter og/eller tabletter hele tiden, ventetid på start, ventetid på testdag, skuffelse over testsvar, scanninger i tide og utide (bliver scannet hver 2.-3. dag for tiden), osv. osv. Det er til at blive idiot af ind i mellem. Og så især bare uvisheden - kommer der overhovedet noget ud af alt det her???
Men hæng i, det skal nok lykkes for jer!! Jeg sender det største kram jeres vej, og mange krydsede fingre for, at jeres ventetid og alle behandlingerne snart er slut 
