Jeg er så gammel, at jeg nåede at have mæslinger i en alder af 10 år, før vaksinen kom på markedet.
Det jeg husker bedst er faktisk, hvor bange min mor var. Jeg var hjemme længe, min lærer kom på døren med nogle lektier og kort fra klassen til mig - men hun kom ikke ind i huset for ikke at bære smitten med sig.
Jeg forstod ikke selv, hvor syg jeg var, men min mors udtryk, når hun så på mig husker jeg. Og det er det, jeg ser for mig, hver gang jeg er nødt til at lade mine egne børn vaksinere - for jeg hader det som pesten! Men jeg gør det. De gode gamle dage var ikke så idylliske, som mange tror. Hvert eneste år døde børn af mæslinger. Og går man en generation længere tilbage, døde børn af polio eller blev forkrøblede for livstid osv.
Der er en grund til, at så meget tid og penge er brugt til at udvikle vaksinerne. Jeg er taknemmelig for, at mine egne børn ikke får disse sygdomme.
Anmeld